Nyeste anmeldelser
Dodos Riding Dinos
Review af Dodos Riding Dinos
Kæmp mod andre spillere og sørg for at forhindr dem i at rykke frem på banen, samtidigt med at du selv forsøger at komme frem. De er nemlig også ude efter dig. Er du den første der passerer målstregen og vinder ræset i Dodos Riding Dinos?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
- Der vælges en bane og denne spilleplade lægges på bordet.
- Hver spiller vælger deres Dodo kort og den tilsvarende miniature.
- Personen der er hurtigst i det virkelige liv får startspillerbrikken.
- Vælg den ydre eller indre bane. Startende med den bagerste spiller og derefter mod urets retning, placeres miniature-figurerne i felterne efter følgende:
- De to bagerste placerer deres figurer på første felt bagved slutlinjen.
- De to næste placerer deres figurer på det andet felt bagved slutlinjen.
- Resten af spillerne placerer deres figurer på det tredje felt bagved slutlinjen.
- Movement kort blandes og hver spiller får 6 kort, mens resten placeres i en bunke.
- Terninger og projektiler placeres så alle kan nå dem.
🎲 Spillets gang 🎲
En tur foregår i to faser. En planlægningsfase og en løbsfase, hvorefter runden slutter og en ny begynder, medmindre en spiller har passeret slut.
Planlægningsfase:
Alle spillere et movement kort som de vil bruge og lægger det på bordet. Samtidigt vender de det om så alle kan se det. Hvis der er to eller flere aggressive kort (røde kort), er spillerne der valgte disse kort nu rasende resten af turen. Det betyder, at effekterne på de aggressive kort annulleres.
Løbsfase:
Efter planlægningsfase starter nu løbsfase. Første spiller er startspilleren og derefter går det med urets retning.
- Ryk frem med det antal felter som kortet viser.
- Alle spillere må spille et reaktionskort, som kasseres efterfølgende.
- Hvis din effekt ikke var annulleret, så udføres den.
- Kasser dit kort ved at placere det i brugtbunken.
- Enhver spiller uden kort på hånden skal gå 3 felter tilbage og trække 5 nye kort.
Når alle spillere har spillet deres tur, slutter runden. Når en runde slutter kan der være effekter som udløses. Den førende spiller rykker 1 felt frem. Alle andre spillere trækker 1 kort. Spillere uden kort på hånden går 3 felter tilbage og trækker 5 kort. Startspillerbrikken gives videre til venstre.
Den første der passerer slutlinjen vinder, er der flere der passerer i samme runde, er det spilleren der er længst fremme der vinder. Hvis de er lige langt, er det spilleren med flest kort på hånden.
Der findes forskellige varianter af spillet. Du kan spille Solo, der er en Cup-variant og du kan spille 8 i 4 hold. Til disse varianter er der lidt andre regler.
💭 Min mening 💭
Et sjovt spil! Fedt tema. Sjovt fundet på. Det er som at spille Super Mario eller Crash Team Racing som brætspil. En masse elementer af take-that. Der er ikke to spil der er ens. Du har mange muligheder for at vælge bane, da der er hele 4 forskellige baner. Det er sjovt at skulle bruge projektiler, da det kan være svært overhovedet at få noget ud af dem (læs: ramme modstanderen). Du kan sådan set også risikere at ramme dig selv, og så går det bare ud over dig selv.
Spillet er på engelsk, og der er lidt tekst på kortene, så det forhindrer lidt at det yngre segment kan spille med. Men jeg er sikker på, at man kunne ’house-rule’ spillet, og spille med åbne kort eller andet, for så tænker jeg at de yngste også kunne synes det var sjovt.
Det var kort om spillet Dodos Riding Dinos og lidt om reglerne.
Spillet findes med en lang række forskellige sprog. Her er de engelske Regler – Dodos Riding Dinos
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv. Boardgamegeek – Dodos Riding Dinos
Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Disclaimer: Vi sælger spillet, og du kan derfor læse meget mere om spillet lige her. Dodos Riding Dinos – Papan Games
Der kommer også en udvidelse Dodo Dash, som vi også får på lager. Den kan du læse mere om lige her.
Dodo Dash – Papan Games
Swatch
Review af Swatch
Kan du klare presset i konkurrencen mod andre kunstnere i Swatch og skabe det mest imponerende farveskema, der vil imponere cheferne hos Mix Inc., firmaet bag de hotteste farveskemaer i designindustrien? Din opgave som kunstner er at blande og matche forskellige farver og være den første til at fuldføre dit farveskema.
Har du hvad der skal til for at få samlet de nødvendige farver og vinde spillet?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
1. Find alle 24 Swatch-kort og opdel dem i 6 stakke, nummereret fra 1-6 som angivet på kortene. Bland hver stak separat og placer dem i numerisk rækkefølge, fra venstre mod højre, i en række øverst på spilområdet.
2. Bland alle handlingskortene sammen for at danne handlingsstakken og placer den med billedsiden nedad under Swatch-stakkene. Lad der være plads ved siden af den til en bunke for kasserede kort.
3. Del 15 kort fra toppen af handlingsstakken og placer dem med billedsiden opad i 3 rækker med 5 kort i hver, under stakken. Sørg for at efterlade plads mellem hver række til at placere dine Kunstnere.
4. Hver spiller vælger en farve og tager en kunstnertoken i den farve (eller to i et 2-spiller spil) og et referencekort. Området foran hver spiller kaldes deres palet.
5. Bland schemekortene og del 3 med billedsiden nedad til hver spiller. Hver spiller vælger et kort og returnerer eventuelle ubrugte schemekort til æsken uden at vise dem til andre spillere. Afslør ikke dit scheme for andre spillere.
6. Separer alle markører efter type og placer dem i bunker inden for rækkevidde af alle spillere for at danne forsyningen.
7. Spilleren, der sidst malede noget, bliver startspilleren, eller vælg en tilfældigt.
🎲 Spillets gang 🎲
Spillet spilles over et antal runder, hvor hver spiller tager 1 tur (2 i et 2-spiller spil) i hver runde. Spillet fortsætter, indtil en spiller vinder spillet.
I den første runde begynder spillet med startspilleren, og det fortsætter derefter i en urets retning. I efterfølgende runder bestemmes turordenen af rækkefølgen af spillerens kunstnere, som er placeret over den aktive række, begyndende med spilleren, hvis kunstner er til venstre, og fortsætter fra venstre mod højre.
Den aktive række:
I hver runde er der en aktiv række, hvorfra spillere vil vælge deres kort (se nedenfor). I den første runde er dette den øverste række, i den anden runde er det den midterste række, og i den tredje runde er det den nederste række. I den 4. runde bliver den øverste række den aktive række, og cyklussen gentages.
På hver tur:
Skal spilleren trække et kort fra handlingsstakken, hvis den er tom blandes brugtbunken og der trækkes derefter.
I hver tur skal spilleren vælge et kort fra den aktive række og spilleren må spille et handlingskort fra sin hånd. I alt maks. to træk og minimum ét træk. Rækkefølgen er op til spilleren. Hvis du er den sidste spiller i runden, må du også sætte din kunstner på rækken under den aktive række.
Når et kort fra den aktive række vælges har spilleren to muligheder – tage kortet op på hånden eller bruge kortets evne og derefter kassere kortet.
Når et handlingskort spilles, skal spilleren være i stand til at udføre handlingen fuldt ud.
Såfremt en spiller ved slutningen af sin tur har mere end 5 kort på hånden, kasseres kort indtil spilleren har 5 kort.
Der er 3 typer af handlingskort – Tilføj, Bytte og Mixe.
Ved tilføj må der tages markører som der vises på kortet.
Ved bytte må der bytte som der vises på kortet. Enten med en anden spiller eller fra forsyningen.
Ved mixe kan man bytte rød, grøn eller blå til cyan, magenta og gul. Der kan kun mixes én farve for hvert kort.
På hvilket som helst tidspunkt i løbet af din tur må du lave en Swatch. Vælg et Swatchkort fra toppen og betal med de farver der står på kortet. Placér Swatchkortet foran dig med billedsiden opad.
Dit Schemekort, som du valgte i starten, vil vise hvilke tre Swatchkort du skal indsamle for at vinde. Når den første spiller har færdiggjort sit Schemekort, skal spilleren sørge for ikke at have flere farvemarkører tilbage, og først derefter slutter spillet og spilleren vinder.
Hvis flere spillere formår at vinde, er den endelige vinder spilleren med færrest kort på hånden.
Det findes også en solo-mode, som har lidt andre regler, men dem kommer jeg ikke ind på her.
💭 Min mening 💭
Et interessant lille kompakt spil, med en fair mængde spil at byde på. Et flot abstrakt spil der ikke er så svært at lære. Interessante mekanismer med hvem der har næste tur. Der kan være fordele i at være den næste spiller. Nogle kort er lidt bedre en andre ellers fin balance mellem spillet. Tidsmæssigt ikke for langtrukket.
Alt i alt, et fint lille spil, der nemt kan tages med på farten – dog nok lidt svært at spille på snæver plads.
Det var kort om spillet Swatch og lidt om reglerne.
Spillet findes med en lang række forskellige sprog. Her er de engelske Regler – Swatch
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv. Boardgamegeek – Swatch
Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Disclaimer: Vi sælger spillet, og du kan finde det lige her Swatch – Papan Games
Sabobatage
Review af Sabobatage
I spillet Sabobatage, skal du indsamle ingredienser til, at kunne mixe din egen bobadrink. Der er forskellige måder at mixe på, men du skal samle nok ingredienser til at kunne lave 5 drinks. Men de andre spillere er også ude efter ingredienser og de har muligheden for at stjæle og sabotere dig!
Har du hvad der skal til for at få samlet nok ingredienser og vinde spillet?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Bland kortene og giv hver spillet 5 kort.
Ved 2-4 spillere er målet at lave 5 drinks, ved 5 spillere er målet 4 drinks, man kan også vælge færre antal drinks, hvis man vil spille et kortere spil. Hver spiller har 7 pladser til drinks foran dem.
🎲 Spillets gang 🎲
I hver tur er der 3 faser. Trække fase, Special trække fase og Handlingsfase.
I trække fasen trækkes 2 kort fra bunken.
Hvis spilleren har 2 eller flere færdiggjorte drinks, må spilleren trække 3 kort i stedet.
Spilleren må i handlingsfasen spille op til 3 kort, medmindre andet fremgår af kortene.
De 3 kort kan bruges til, at lave drinks, spille kort der kan hjælpe, beskytte dine kort eller sabotere andre spillere.
Du må ikke bytte rundt på dine ingredienser, som er i brugt til drinks.
Såfremt du i slutningen af din tur har flere end 7 kort på hånden, skal du kassere så du igen kun har 7.
Sådan foregår spillet indtil den første spiller har lavet 5 drinks.
Typer af kort
Ingredienskort: Der er 3 forskellige varianter af ingredienser, te, smage og toppings.
Af te findes der grøn og sort te som er de universelle basisser.
Af smage findes der frugt eller mælk, disse skal være kompatible med deres toppings.
Af toppings findes der en lang række forskellige, og disse har specielle effekter når de bruges. Effekten sker når kortet er spillet eller flyttes til anden spiller.
Handlingskort:
Der er en del forskellige handlingskort, som kan hjælpe dig eller sabotere modstanderen.
Typer af drinks:
Der findes to typer af drinks. Det ene sæt kræver 3 ingredienser, te, smag og topping, mens det andet sæt kræver mælk og taro. Der findes et ”wild ingredient” kort som kan bruges til alt undtagen en taro.
For at blande drinks, er der nogle regler der skal overholdes. Mælk kan kun blandes med boba, budding og rød bønne. Passionsfrugt, honning, fersken kan blandes med boba, aloe og lychee. Se også menukortet.
💭 Min mening 💭
Et sjovt tema, og et sjovt lille spil. Det har en del “take-that” elementer, så hvis man ikke er til det, så er dette ikke et spil for dig. Spillet er ikke svært at lære, og har ikke meget taktisk dybde, men det er hvad man kan forvente af et lille “partyspil”.
Alt i alt et fint lille spil til et hurtig fix for spil. Der findes også en udvidelse som jeg endnu ikke har spillet.
Det var kort om spillet Sabobatage og lidt om reglerne.
Spillet findes med en lang række forskellige sprog. Her er de engelske Regler – Sabobatage
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv. Boardgamegeek – Sabobatage
Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Disclaimer: Du kan finde priser på spillet her på Sabobatage shop (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Small Railroad Empires
Review af Small Railroad Empires
I Small Railroad Empires tager du kontrollen over et togimperie, og det er dit job, at transportere gods, bygge jernbane og få togene til at køre fra fabrikkerne på landet ind til byerne for at få prestigepoint.
Du skal sørge for at forbinde de fabrikkerne med de byer som efterspørger en given råvare – jo længere du transportere det, jo flere point er der at hente.
Har du hvad der skal til for at få skabt det mest prestigefyldte togimperium i Small Railroad Empires?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Hver spiller får en spilleplade, en farve, og de dertilhørende toge, togskinner og markører. En markør placeres på $5, en togskinne placeres på begge spots med hængelåsen.
Spillepladens variable kort gør det muligt for at to spil ikke bliver ens. Pladerne placeres med de markerede prikker så tæt på hinanden, som det er muligt. Ved 2 spillere bruges 3 plader, ved 3 og 4 spillere bruges 4 plader.
Placér gods på fabrikkerne.
De lilla præstationskort placeres blandes og der trækkes 5, som placeres ved siden af spillepladen så alle kan se.
De orange hemmelige kontraktkort blandes og hver spiller får 1.
Togkortene blandes og hver spiller får 3. Herefter trækkes 3 kort yderligere, som placeres nederst for prestige-kortet, dette er tog-markedet. Lånekort lægges tæt på prestige-kortet.
Den spiller som senest var på et tog, starter med at placere en togskinne på en fabrik og mod uret rundt gør de andre spillere det samme. Der kan ikke placeres flere på den samme. Den spiller som sidst placere sin togskinne, starter.
🎲 Spillets gang 🎲
En spillers tur udgøres af 4 faser. 1. Bygge skinner (obligatorisk), 2. Levere gods (valgfri), 3. Kræv bedrifter (valgfri, og kun hvis opfyldt), 4. Køb et tog (valgfri)
1. Bygge skinner – I hver tur skal spilleren bygge 2 togskinner, og derved udbygge sit netværket af skinner. Afhængigt af hvilket terræn der bygges på, koster skinnerne forskelligt. Skinner skal placeres i forlængelse af ens egne skinner eller togfigur. Du kan mod at betale $2 ekstra og placere din skinne på en fabrik. Der kan ikke placeres flere skinner på samme sted. Der kan kun være to forskellige farvede skinner i hvert felt.
2. Levere gods – Hvis du har sammenkoblet en fabrik, som producerer gods, til en by som efterspørger det gods, må du levere et styk gods til denne by. Godset må rejse igennem andre fabrikker og byer, men kun langs dine egne skinner og tog. Du må kun lave én levering pr. tur. Du kan ikke lave en levering til en by, der allerede har en af dine togbrikker. Hvis der er flere mulige veje, skal du vælge den korteste. Rutens længde opgøres, og der fås penge og prestigepoint herefter. Et togkort skal bruges.
3. Kræv bedrifter – Du kan kræve bedrifter, hvis du har opfyldt betingelserne herfor. Hver bedrift har to sektioner. Den øverste sektion kan kun kræves en gang pr. bedrift og kun af en spiller. Den nederste sektion kan kun kræves, såfremt den øverste er brugt. En spiller kan ikke kræve en bedrift mere end en gang. Hvis du er den første får du +2 prestigepoint.
4. Køb et tog – Togene koster mellem $0 og $2. Når en togkort er købt, rykkes alle kort til venstre og der trækkes et nyt, der placeres ved $2. Hvis der er 3 ens togkort, trækkes 3 nye. Du kan maks have 3 togkort på hånden. Hvis du har 3, må du ikke købe nye, og togkort kan ikke kasseres.
Andre vigtige regler:
Tre felter på prestige-trackeren er markeret med 3 tandhjul. Første gang en spiller når dette felt, producerer alle fabrikkerne nyt gods.
På de hemmelige kontrakter, som spillerne har, kan du score bonus prestige, hvis det opfyldes.
Hvis du ikke kan betale, kan du tage et lån. Du får $3 og det koster 1 prestige. Lån kan ikke tilbagebetales.
Du kan køre med passagere repræsenteret af hatte. Sammenkobler du to byer, får du +1 prestige point til sidst. Sammenkobler du tre byer, får du 3 point.
💭 Min mening 💭
Et rigtigt fint lille spil, der ikke fylder meget i æsken, men har mange forskellige muligheder for at opsætte banen. Er man til pick-up-and-deliver spil, er dette spil et spil, som du måske skulle prøve af. Spillets regler er ikke indviklede, og det er ikke et spil der er svært at lære. Det kan være svært, at finde ud af den bedste måde at optjene prestigepoint på, men selvom der vælges forskellige veje, er spillet stadig et relativt tæt spil, med flere måder at vinde på.
Spillet kan spilles på kort tid og er relativt hurtigt at sætte op. Det er ikke et spil, du skal forvente meget taktiske udfordringer fra. Et familiespil, hvor de fleste kan være med. Udover basis-spillet findes der et par udvidelser, der gør at spillepladen kan være f.eks. USA eller Europa. Det har jeg dog ikke prøvet at spille med endnu.
Alt i alt et rigtigt fint lille familiespil.
Det var kort om spillet Small Railroad Empires og lidt om reglerne.
Spillet findes med en lang række forskellige sprog. Her er de engelske Regler – Small Railroad Empires
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv. Boardgamegeek – Small Railroad Empires
Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Vi sælger spillet, og du kan finde det lige her Small Railroad Empires – Papan Games
Copenhagen: Roll & Write
Review af Copenhagen: Roll & Write
Copenhagen Roll & Write er et roll-and-write spil designet af Asger Harding Granerud og Daniel Skjold Pedersen og udgivet af Queen Games i 2020. Spillet foregår i den farverige by København, og spillerne tager ture med at kaste terninger og udfylde felter på deres personlige spilleark, i forsøget på at score flest point ved at skabe farverige mønstre og fuldføre forskellige mål. Spillet er nemt at lære og hurtigt at spille, hvilket gør det til en god mulighed for casual gamere og familier.
Har du hvad der skal til for at vinde spillet?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Giv hver spiller en spilleblok og en blyant.
Placer facade blokken i midten af bordet.
Den yngste spiller er startspiller, og markerer sin blok med X.
🎲 Spillets gang 🎲
En tur udgøres af 3 faser. I hver tur skal spilleren kaste alle terningerne, vælge og tegne en figur, og de andre spillere vælger at krydse en handling af.
At slå med terning og vælge en figur. De 5 terninger rulles, og der kan vælges en figur, svarende til antallet af ens farvede terninger. Slår du f.eks. 3 røde, må du vælge en figur med 3 eller færre røde. Vælges der en figur i kolonnen med X, skal figures krydses af med et X og kan ikke vælges mere i løbet af spillet.
En hvid farve, er brugbar i stedet for alle andre farver.
At tegne figuren. Figuren må vendes og drejes, men ikke spejlvendes, som ønskes. Den skal tegnes på spillerens blok, så langt mod bunden som muligt. Der må ikke være tomme felter under figuren. Når figuren er tegnet, markeres alle felter undtaget ét med O, i det sidste felt markeres X. Det har indflydelse på scoring.
De andre spillere vælger handlinger. Alle de andre spillere, må vælge en af de ubrugte terninger og markere et X i den tilsvarende farves handlingsfelt. Hvis et X tegnes over et plus eller over en stjerne, er denne bonus tilgængelig fra næste runde. Hvis en hel række er fyldt ud, får spilleren 2 point. Når en bonus er brugt krydses den af.
Spillet slutter når en spiller har fået 12 eller flere point. Spillerne sammenligner deres point og vinderen er den med flest point. I tilfælde af pointlighed vinder spilleren med færrest tomme felter.
💭 Min mening 💭
Det er en simpel og nem spilform, som alle kan være med til at spille. Spillet har en flot og farverig grafik, som gør det rigtig indbydende og tiltalende at spille. Målet er at score flest point ved at skabe farverige mønstre og fuldføre forskellige mål. Spillet har ikke en lang strategisk dybde, men det er en sjov og underholdende spiloplevelse, der kan spilles på kort tid. Samtidig har spillet også en god balance mellem held og strategi, hvilket gør det spændende at spille.
En af de største fordele ved spillet er, at det kan spilles på kort tid, og man kan nemt spille et par runder på bare 15-20 minutter. Det gør spillet velegnet til både kortere spilsessioner og til at tage med på farten.
Det var kort om spillet Copenhagen Roll and Write og lidt om reglerne.
Spillet findes med en lang række forskellige sprog. Her er de engelske Regler – Copenhagen: Roll & Write
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv. Boardgamegeek – Copenhagen: Roll & Write
Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Disclaimer: Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Cascadia
Review af Cascadia
Cascadia er et spil designet af Randy Flynn og udgivet af Flatout Games i 2021. Spillet foregår i Pacific Northwest regionen i USA, hvor spillerne konkurrerer om at skabe det mest diverse og succesfulde økosystem.
Har du hvad der skal til for at vinde spillet?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
1. Læg alle dyre-brikkerne i posen og ryst dem godt.
2. Antallet af spillere bestemmer antallet af terræn-brikker der skal bruges. Der skal altid bruges 20 brikker per spiller plus 3 ekstra. Ved 2 spillere, 43 brikker. Ved 3 spillere 63 brikker osv. Vælg disse brikker tilfældigt. Kig ikke på de brikker, du inkluderer eller udelader. For opsætning i Solo-mode, se venligst side 10.
Bland disse brikker og læg dem med bagsiden opad (i et hvilket som helst antal bunker) inden for rækkevidde af alle spillere. Læg eventuelle udeladte terræn-brikker tilbage i æsken, da de ikke vil blive brugt i dette spil.
3. Vælg tilfældigt 1 dyre-pointkort for hver af de fem dyr og læg derefter disse fem kort i midten af spilleområdet så alle spillere kan se dem. Læg de andre dyre-pointkort tilbage i æsken. (Til dit første spil anbefales at bruge de viste dyre-pointkort – disse er kortene med ‘A’ i nederste højre hjørne).
4. Fordel tilfældigt en start-terræn-brik til hver spiller og læg den med forsiden opad foran dem. Læg de andre brikker tilbage i æsken, da de ikke vil blive brugt i dette spil.
5. Afslør 4 terræn-brikker fra bunken og læg dem med forsiden opad i midten af spilleområdet inden for nem rækkevidde af alle spillere.
6. Træk 4 dyre-brikker fra posen og par dem i rækkefølge med hver af de 4 terræn-brikker for at danne 4 kombinationer af 1 dyre-brik og 1 terræn-brik.
7. Placer natur-brikkerne inden for rækkevidde af alle spillere.
8. Spilleren, der sidst har set en af dyrene i spillet, er den startspilleren. (Eller du kan vælge den første spiller tilfældigt).
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
På din tur skal du lave to træk. 1. trække sæt af dyre- og terræn-brikker. 2. læg brikkerne til dit egent landskab.
Ved starten af din tur, er der 4 kombinationer af dyre- og terræn-brikker, som du kan vælge imellem. Hvis der er 4 ens dyre-brikker, skal der trækkes nye brikker. Såfremt der er 3 ens dyrebrikker, er det op til spilleren om der skal trækkes nye.
Spilleren kan vælge at bruge en natur-brik for, at trække brikker efter eget valg.
Derefter placeres terræn-brikken i dit eget landskab. Den skal grænse op til mindst to andre terræn-brikker eller grænse op til startbrikken. Den må ikke lægges ovenpå en anden brik, og brikkerne kan ikke flyttes rundt.
Dyre-brikken placeres på en terræn-brik efter eget valg, hvor det er lovligt for den at “bo”. Dyre-brikken skal matche ikonet på terræn-brikken for, at kunne lægges der. Hvis der ikke er nogen steder den kan lægges, skal den tilbage i posen.
Efter dette, er det næste spillers tur. Spillet slutter når der ikke er flere terræn-brikker i bunkerne. Alle spillere får præcis 20 ture.
Scoring
Der er fire grupper at score point i. Dyrelivs scoringskort, Terrængrupper, Største terrængruppe og Natur-brikker.
1. Dyrelivs scoringskort – Baseret på detaljerne af hver dyrelivsscoringskort, scores point. Alt fra flest elge på linje, til flest bjørne i grupper.
2. Terræn-grupper – For hver type af terræn scores 1 point for hver brik i den største gruppe.
3. Største terræn-grupper – For hvert type af terræn afgøres den spiller, som har den største gruppe. Afhængigt af antallet af spillere scores. I spil med to spillere scores 2 point. Hvis lige om den største scores 1 point hver.
I spil med 3/4 spillere scores 3 point til den spiller med det største terræn, 1 point til spilleren med næststørste. Hvis to spillere er lige for den største, scores 2 point hver. Hvis 3/4 spillere er lige om den største, scores 1 point hver. Hvis spillere er lige om den næststørste scores ingen point.
4. Natur-brikker – For hver natur-brik scores 1 point.
Vinderen er den med flest point. Er det lige vinder spilleren med flest natur-brikker.
💭 Min mening 💭
Cascadia er også et utroligt smukt spil. Grafikken er inspireret af regionen og afspejler dens smukke natur og forskelligartede dyreliv på en imponerende måde. Sammen med spillets mekanikker og gameplay skaber det en fantastisk spiloplevelse.
Cascadia har relativt lette regler, men alligevel dybde nok til at tiltrække erfarne spillere. Det er denne balancegang mellem at skabe det mest mangfoldige og succesfulde økosystem, som giver Cascadia sin strategiske dybde. Spillet kræver, at spillerne tænker over deres træk og planlægger deres strategi nøje.
Alt i alt er Cascadia en dejlig blanding af lettilgængeligt gameplay og strategisk dybde, der gør det til en fornøjelse at spille. Det er et spil, der passer perfekt til en hyggelig spilaften med venner eller familie.
Det var kort om spillet Cascadia og lidt om reglerne.
Spillet findes med en lang række forskellige sprog. Her er de engelske Regler – Cascadia
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv. Boardgamegeek – Cascadia
Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Disclaimer: Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Momiji
Review af Momiji
I Momiji konkurrerer spillerne om at forsøge at opfylde målene ved at indsamle de mest værdifulde efterårsblade fra den kejserlige have i det gamle Japan.
Har du hvad der skal til for at vinde spillet?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Opsætningen for Momiji er relativt enkel. Afhængigt af antallet af spillere bruges et specifikt antal bladtyper. Ved 4 spillere bruges alle 6 bladtyper, ved 3 spillere bruges 5 typer og ved 2 spillere bruges 4 typer. De bladkort der ikke bruges, puttes tilbage i æsken.
Kortene blandes og hver spiller får tildelt 6 kort. Kortbunken placeres på bordet, og der trækkes 4 kort herfra som placeres med billedsiden opad ved siden af kortbunken. Numrene på kortene skal være synlige, så det anbefales at lægge dem lidt forskudt.
Hver bladtype består af fem kort med 0, fire kort med 1, tre kort med 2 og to kort med 3.
Målsætningsbrikkerne, der relaterer sig til de bladtyper som ikke er med, fjernes. Derefter tages brikker svarende til antallet af spillere +2. Læg dem med billedsiden opad så alle kan se og nå dem.
Toriibrikkerne, skal der trækkes et antal svarende til antallet af spillere +2. De lægges på bordet. Resten lægges tilbage i æsken.
Landskabskortene blandes og der trækkes 3. I urets retning trækker hver spiller ét kort. Dette gøres indtil alle spillere har 3 kort. I de første spil anbefales det, at bruge kortene med f.eks. blomsterikonet.
Agernbrikkerne får startspilleren 4 af. De andre får 5.
Startspilleren er den person som sidst samlede et blad op fra jorden.
🎲 Spillets gang 🎲
Runderne foregår i urets retning fra den første spiller.
I løbet af din tur udfører du kun en af de tre hovedhandlinger:
A – Saml bladkort fra den generelle stak;
B – Spille bladkort i dit personlige område;
C – Aktivere en målsætningsbrik.
I løbet af deres tur kan spillerne også udføre disse valgfrie handlinger:
Bruge en landskabsevne;
Kassere 2 kort fra deres hånd for at få 1 agernbrik.
Du kan udføre en af dem eller begge, men kun én gang i løbet af din tur.
Ved afslutningen af deres tur kan spillerne højst have 8 bladkort
på deres hånd. De overskydende kort skal smides væk. Alle spillere kan kontrollere brugtbunken på et hvilket som helst tidspunkt.
A – Samle bladkort
En spiller tager en hel kolonne af bladkort fra den generelle bunke og placerer den på sin hånd. Før du tager kortene, kan du eventuelt returnere 1 agernbrik til den generelle stak, for at trække 4 nye kort fra bunken. Tilføj dem til de eksisterende kolonner i de generelle bunker sorteret efter type. Fortsæt derefter med den normale handling med at samle blade.
Undtagelse: Hvis en bestemt bladkolonne allerede indeholder 6 kort, skal du kassere denne type af kort, så snart de bliver afsløret. Bladdisplayet i midten af bordet må aldrig være tomt. Hvis der ikke er nogen venstre kolonner i midten af bordet ved afslutningen af en “Saml blad kort” handling, så træk og sorter 4 nye bladkort uden omkostninger.
B – Spille bladkort i dit personlige område
Bladkortene spilles foran hver spiller, i deres personlige områder, i forskellige bunker efter deres type og startende fra nummer “0”. De skal placeres oven på hinanden: du vil ikke kunne se tallene på kortene nedenunder. På hver bunke kan du lægge et kort med samme nummer som det kort, der ligger nedenunder, eller et kort med det umiddelbart følgende nummer. Du kan f.eks. ikke spille en “2” på en “0”.
Det er dog ikke muligt at spille et kort over en “3”: det viser den japanske Toriisymbol, en påmindelse om, at bunken er lukket. Hver gang en bladbunke lukkes med et “3”, placeres en Torii-brik på den bunke.
Der kan kun være én bunke for hver type blad. Du kan ikke flytte rundt på bunkerne. For at spille kort til dit personlige område, kan du vælge en af disse handlinger:
Spil 2 eller flere bladkort af forskellige typer og aktivér deres agernbonus.
Spil 1 eller 2 af det samme type kort (ingen agernbonus).
Når først kortene er placeret, kan rækkefølgen ikke laves om. Der må ikke kigges i hvert modstanders eller egne bunker af kort.
Agernbonus får spilleren, når der er to agernikoner på bladkortene er ved siden af hinanden. Det er muligt at få flere bonusser.
C – Aktivere en målsætningsbrik
Ved at bruge 3 agernbrik kan spillerne aktivere en tilgængeligt målsætningsbrik.
(se listen over objektivmærker for at kende deres betydning).
Spilleren placerer den aktiverede målsætningsbrik i deres personlige område, synligt for alle spillere og de bliver ejeren. Alle kan forsøge at opfylde en aktiveret målbrik i løbet af spillet, selvom de ikke er ejeren. Ved spillets afslutning er de opfyldte målsætningsbrikker værd et bestemt antal sejrspoint (se Afsluttende pointgivning afsnit).
Landskabskort
På din tur kan du aktivere en landskabsevne ved at placere en agernbrik på dit kort. Hver evne kan kun bruges én gang i løbet af spillet. (Se listen over landskabsfliser for at kende deres betydning.)
Spillet slutter, så snart bladkortbunken er opbrugt, eller når der er ikke er Toriibrikker tilbage på midten af bordet. Hver spiller, herunder den ene der udløste spillets afslutning, spiller en sidste tur.
Scoring
For hver kortbunke scores det højeste synlige nummer, ganget med antallet af kort i den bunke.
Hver agernbrik giver dig det point som fremgår på brikken.
Hver målsætningsbrik giver 10 point til vinderen af brikken, hvis spilleren også ejer brikken, eller 3 point hvis ejeren er en anden. Hvis uafgjort ved målsætningsbrik scores samme antal point.
Spilleren med flest point er vinderen af spillet, såfremt der er lighed, vinder spilleren med flest kort på hånden.
Der findes en række ekstra moduler som Squirrel, Golden Leaves og The Ancient Garden, som ikke er gennemgået i denne oversigt. Udover dette findes der også scenarier og solo-udgave.
💭 Min mening 💭
Momiji er et smukt designet spil, der tilbyder en unik og udfordrende spiloplevelse. Spillet er en kombination af korthåndtering, sæt-samling og åben-trækning, hvor spillerne skal indsamle kort til deres egen personlige bunke, og formå at skabe de største bunker af blade.
Kunstværket og komponenterne er i topklasse og fanger virkelig essensen af temaet. Spillet tilbyder meget replayability, da der kan vælges forskellige landskabsbrikker, som alle er forskellige. Der findes også udvidelsesmoduler, der gør, at spillet kan få ekstra dimensioner.
Spillet er ikke for langt, og reglerne er nemme at forstå, så det er tilgængeligt for spillere af alle niveauer. Den eneste ulempe er, at spillet kan være lidt heldbaseret, da kortene udtrækkes tilfældigt, og man derfor, hvis man ikke kan få nye kort, er man tvunget til at vælge det der er.
Alt i alt er Momiji et fantastisk spil, der er både smukt og engagerende.
Det var kort om spillet Momiji og lidt om reglerne.
Spillet findes med en lang række forskellige sprog. Her er de engelske Regler – Momiji
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv. Boardgamegeek – Momiji
Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Disclaimer: Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Kanagawa
Review af Kanagawa
I spillet konkurrerer spillerne om at skabe de smukkeste malerier ved at trække kort, der repræsenterer forskellige elementer i maleriet: komposition, farver og penselstrøg. Spillerne skal balancere de elementer, de trækker, for at skabe en sammenhængende, æstetisk tiltalende maleri.
Har du hvad der skal til for at vinde spillet?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Bland kortene og læg dem med billedsiden nedad på bordet. Træk et antal kort fra toppen af bunken svarende til antallet af spillere i spillet, plus én, og læg dem med billedsiden opad på bordet for at danne markedet. De resterende af kortene vil være bunken i spillet.
Hver spiller tager et lærredsbræt og placerer det foran sig. Hver spiller tager også et sæt trækomponenter, som repræsenterer blæk- og penselmarkørerne, de vil bruge til at markere deres lærredsbræt.
Hver spiller starter med et bestemt antal blæk- og penselmarkører, afhængigt af antallet af spillere i spillet. Hver spiller modtager også et sæt kort, som vil være deres startende hånd.
Vælg én af sensei-kortene og placér det med billedsiden opad på bordet. Sensei-kortet giver en særlig regel eller mål for spillet.
Vælg en startspiller, og I er klar til at begynde spillet.
🎲 Spillets gang 🎲
Hver runde trækker spillerne kort fra en fælles kortbunke og bruger dem til at tilføje elementer til deres maleri, såsom komposition, farver og penselstrøg. De kan også bruge visse kort til at kopiere elementer fra andre spilleres malerier.
Hvert kort har en omkostning, og spillere skal betale denne omkostning for at tilføje kortet til deres maleri. Spillerne kan få eller miste point baseret på balance og harmoni i elementerne i deres maleri, og spillet slutter, når bunke er tom eller en spiller fuldfører deres maleri. Spilleren med flest point ved spillets afslutning er vinder.
Spillet indeholder også avancerede regler for erfarne spillere og en solo-mode, som kan ændre måden spillet spilles på.
💭 Min mening 💭
Spillet har en fantastisk kunst og højkvalitetskomponenter. Spillet inkluderer også en solo-mode og en avanceret variant for erfarne spillere.
Samlet set er Kanagawa et unikt og smukt spil, der tilbyder en unik og interessant spiloplevelse. Temaet er godt integreret og spillet er nemt at lære og spille. Spillet er godt balanceret og pointsystemet er smart og gode muligheder for replayability. Jeg anbefaler det til fans af kunst, strategi og abstrakte spil.
Det var kort om spillet Kanagawa og lidt om reglerne.
Spillet findes med en lang række forskellige sprog. Her er de engelske Regler – Kanagawa
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv. Boardgamegeek – Kanagawa
Disclaimer: Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Kabuto Sumo
Review af Kabuto Sumo
I Kabuto Sumo, skal du som navnet afslører, lege sumobryder. Men dette er ikke en hvilken som helst sumobryderkamp. Her kæmper næsehornsbiller, som på Japansk hedder Kabutomushi, om at være den sidste overlevende. Mekanismen i spillet er som de gode gamle pengeskubbere i forlystelsesparker. Du skubber en brik ind på alle de andre brikker i Sumo-ringen, og det der falder ud, må du beholde.
Har du snedighed nok til at få skubbet de rigtige brikker og skubbe din modstander ud, og vinde Kabuto Sumo?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Hvis ikke Sumo-ringen er samlet, samles den. Den stilles op.
Hver spiller vælger et wrestlerkort, og finder de ekstra brikker der hører til den specifikke wrestler. De kommer måske i brug senere. Spillerens wrestlerbrik placeres på sumoringen, og der placeres runde skiver afhængigt af antallet af spillere.
2 spillere: 3 store, 8 medium, 14 små diske.
3 spillere: 3 store, 10 medium, 12 små diske.
4 spillere: 3 store, 6 medium, 14 små diske.
Hver spiller får:
2 spillere: 1 medium, 2 små diske.
3 spillere: 1 medium, 2 små. Spiller 3 får 2 medium diske.
4 spillere: Hvert hold får 1 medium og 2 små diske.
Den yngste spiller starter, eller der vælges tilfældigt.
🎲 Spillets gang 🎲
I en lige linje skubbes en spillers disk eller brik henad rampen og ind i sumo-ringen. Der behøves ikke, at skubbes mod midten. Når disken er helt inde i ringen stoppes skubbet. Alt hvad der ryger ud over kanten er spillerens. Der kan laves signatur-moves før eller efter skubbet.
Hvis man spiller som hold, skiftes turene.
Hvis man løber tør for diske og ikke kan foretage noget, har man tabt. I et spil med tre spillere, forsætter de to andre. Den første spiller der får skubbet den anden spiller ud af ringen er vinderen.
💭 Min mening 💭
Et fint lille let spil. Der er ikke så meget taktik, end skub og håb på det bedste. Man skal ikke forvente, det helt store strategiske vidunder i dette spil. Er man til et hurtigt spil, der ikke bør tage mere end 15 minutter per spil, er dette spillet. Det er ikke et spil man får lyst til at spille igen og igen, det er der simpelthen ikke nok ”spil” i det til. Når det så er sagt, så er det unikt og et sjovt lille tema. Med udvidelserne er der mange wrestlere at vælge imellem.
Det var kort om spillet Kabuto Sumo og lidt om reglerne.
Spillet kommer med engelske regler. Regler – Kabuto Sumo
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv. Boardgamegeek – Kabuto Sumo
Du kan se deres Kickstarter her: Kickstarterside
Disclaimer: Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
New York Zoo
Review af New York Zoo
I New York Zoo skal du, som navnet på spillet lidt afslører, forsøge at bygge og lave din egen Zoo i New York. Dette gøres ved at hente forskellige dyr og indhegninger fra en samlet spilleplade, hvor alle andre spillere også gør det samme.
Den første spiller der udfylder sin zoo helt med indhegninger og attraktioner har vundet spillet.
Har du hvad der skal til for at vinde spillet New York Zoo?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Placér den fælles spilleplade i midten af bordet, og rundt om denne placeres indhegninger (de polygoniske figurer) i stakke af 3 som der er tegnet på spillepladen. Hver grøn farve er forskellige størrelse.
Attraktionerne lægges i bunker, så alle spillerne kan nå dem.
Elefanten placeres på den røde prik på spillepladen.
Hver spiller får en Zoo spilleplade, nederst i venstre hjørne står hvor mange spillere denne Zoo er til. Øverst er vist hvilke dyr spilleren starter med.
Dyrene placeres så alle kan nå dem.
Spilleren med spiller 1 markeret på sin spilleplade er startspilleren.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
En tur udgøres af 3 faser. Flyt elefanten, tag en handling hvor elefanten lander og dyreforøgelse hvis relevant.
1. Flyt elefanten jævnfør tegningen øverst på din spilleplade. Ved 2 og 4 spillere, flyttes elefanten 1-4 felter i urets retning. Ved 3 og 5 spillere flyttes elefanten 1-3 felter.
Når den flyttes tælles felter som de blå cirkler med dyr og felter med figurer, de brune cirkler med dyr tælles ikke eller tomme figurfelter. Elefanten kan ikke stoppe på et figurfelt, hvis figuren ikke kan placeres i spillerens Zoo.
2. Tag en handling hvor elefanten stopper. Denne handling er enten at tage et eller flere dyr (blå cirkel) eller at tage den øverste figur.
Enten tages begge de dyr der vises, eller tages en af dem. Derefter placeres de på en tom plads i din zoo. Hver indhegning kan kun have en slags dyr. Hvis en indhegning fyldes ud, fjernes alle dyrene fra den og du må trække en attraktion og placere den i din zoo.
Du må også beholde ét af dyrene, hvis du har plads i en af husene. Vælger du at stoppe på et figurfelt, må du tage den øverste figur og placere det i din zoo.
Når din zoo er helt udfyldt, har du vundet spillet. Du kan kun tage denne handling, hvis du kan sætte et eller to dyr i indhegningen.
3. Dyreforøgelse sker hvis du har passeret en brun cirkel med dyr. Det er denne dyreart der formerer sig. Har du 2 af de samme slags dyr i din indhegning, må du tilføje ét ekstra dyr. Dette må du gøre i to indhegninger, hvis det er muligt.
Der findes regler for 2 spillere og en solovariant.
💭 Min mening 💭
Et fint letvægtsspil hvor du skal forsøge at placere dine figurer rigtigt, og være den første der udfylder hele din zoo. Den primære og sværeste ting du skal gøre dig er, at finde ud hvilke figurer du skal satse på og hvilke slags dyr du skal have. Skal du have store eller små figurer? Skal du have mange forskellige dyr eller satse på et par enkelte? Hvis du er til spil som Patchwork og Isle of Cats, hvor du i begge spil også skal forsøge at placere figurer, kunne dette spil også være et spil du skulle prøve kræfter med.
Et spil tager cirka 30-60 minutter, kan spilles af op til 5 spillere, fra alderen +10.
Det var kort om spillet New York Zoo og lidt om reglerne.
Spillet kommer med engelske regler. Regler – New York Zoo
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv. Boardgamegeek – New York Zoo
Disclaimer: Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Tavern Tales
Review af Tavern Tales
I Tavern Tales er du kommet hjem til De Rejsendes Kro for at få noget varmt ingefærsbryg, efter at have været en farefuld tur i grotten. Du er nu klar til at dele dine heltefortællinger med den lokale pøbel. Fulden dine farefulde grottefortællinger mens du og dine ledsagere sammenligner mægtige gerninger i dette strategiske spil med pral og opgør mod hinanden.
Hvem bliver den mest berømte helt af episke legender?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Der findes ekstra regler for øvede spillere, disse findes bagerst i regelbogen. Ligesom der findes en modificeret version til 2 spillere.
De 5 dybdekort placeres på midten af bordet med billedsiden opad, som vist i regelbogen. Hvis det er første spil bruges der ikke de cirkelformede rum.
Bland featurekortene og placér 3 kort under hvert dybdekort med billedsiden opad.
De 6 elite heltekort fjernes, hvis det er første spil, og resten af heltekortene blandes. Giv 6 kort til hver spiller, hver spiller vælger 4 og kasserer 2.
Hver spiller får en prestigetracker og en matchende token. I første spil vendes special ability siden nedad.
Spilleren der senest fortalte en løgn, starter ellers vælges en tilfældig. Denne spiller tager ’aktive spiller’ token.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
I urets rækkefølge tager spillerne ture. Når det er din tur skal du enten Tænk og Drik (Think’n’Drink) eller Gør krav (Stake a claim).
Ved Tænk og Drik skal du samle tankerne, og det gøres ved at trække 3 kort fra heltebunken. Hvis den er tom, blandes de igen.
Kassér et kort fra din hånd til brugtbunken, det behøver ikke være et af dem du lige har trukket.
Kassér yderligere kort fra din hånd, hvis du er over grænsen. Den er 4, hvis du har færre end 15 prestigepoint, og 3 hvis du har 16 prestigepoint eller flere.
Du må ikke Tænk og Drik, hvis du ved starten af runden allerede er over grænsen.
Ved Gør krav skal du spinne din historie og opnå prestigepoint. Det gøres ved at du placerer ét heltekort fra din hånd ned foran dig, med billedsiden opad.
Vælg en dybde som matcher en af dybdeindikatorerne på dit heltekort, og identificer hvilket featkort du vil gøre krav på. Disse featkort repræsenterer de heroiske gerninger som du hævder at have foretaget med helten på den lokation. Nogle helte kan vælge fra 2 dybder, men andre helte kan vælge 2 featkort fra én dybde.
Efter at der er gjort krav på et eller flere featkort, er det tid til at have opgør mod hinanden også kaldet ”One-upmanship”. Her skal de andre spillere, startende med spillere til venstre for den aktive spiller, skal de vælge om de vil melde pas eller om de er uenige med påstanden og vil ”one-uppe” den aktive spiller.
For at ”one-uppe” skal en spiller spille et heltekort, der matcher dybden. Det er ligegyldigt hvilken slags helt der spiller anvendt, så længe den matcher dybdekortet. Dette betyder, at det nu er denne spiller som hævder, at det var denne som lavede de heroiske gerninger.
Den nye friske historie, er nu den som der skal ”one-uppes” eller meldes pas på. Dette gøres indtil alle spillere har meldt pas, og der derfor kun er en spiller hvis historie er den rigtige. Denne spiller får featkortet. Alle heltekort der har været brugt, lægges i brugtbunken.
Når du vinder et featkort, scorer du også prestigepoint. Ved det første kort i en samling får du det antal point længst til venstre på kortet, når du vinder det andet kort i samme samling får du det næste tal og så fremdeles.
Nogle featkort giver prestigepoint uafhængigt af hvor mange kort du tidligere har indsamlet.
Efter der er scoret, lægges nye featkort på under dybdekortene så der igen er 3. Hvis der ikke er flere featkort, gøres intet.
Spillet fortsætter til en spiller rammer 30 point eller flere, ligegyldigt hvis tur det er. Denne spiller er vinderen.
Der er en del ekstra ting man kan tilføje til spillet, som f.eks. elite helte, der har specielle evner, rum der giver ekstra regler og specielle drinks der giver unikke specielle effekter.
💭 Min mening 💭
Tavern Tales er et spil der bygger videre på Dungeon Drop-serien, hvor man skal forestille sig, at have været på tur i Dungeon Drop grotten, og nu er nået tilbage til overfladen og ind på den lokaler Tavern. Det er her I skal fortælle de lokale hvad der skete nede i grotten.
Er fint lille spil, med samme flotte artwork som der er i Dungeon Drop. En sjov idé med at de hænger sammen og fortællingen fortsætter. Spillet i sig selv er ikke specielt svært, i hvert fald ikke hvis man undlader at tage de ekstra ting med. Tager man dem med, og det synes jeg man skal når man har prøvet at spille et spil, så synes jeg at spillet bliver sjovere.
Med de ekstra ting, giver det noget ekstra strategi og udfordring, som ikke rigtig er at finde i standardspillet.
Man har nogle muligheder for at drille hinanden ved blandt andet at ”one-uppe” hinanden, eller gøre krav på nogle kort man måske ikke selv skal bruge. Det kan i hvert fald drille de andre, men også ødelægge meget for en selv.
Alt i alt et ganske fornuftigt spil, der egner sig familien, der lige skal have et relativt nemt spil, der ikke skal tage for lang tid at spille. Spillet kan spilles alderen 8+ af 2-5 spillere og tager ca. 20-30 minutter.
Det var kort om spillet Tavern Tales og lidt om reglerne.
Spillet kommer med engelske regler.
Regler – Tavern Tales
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Tavern Tales
Disclaimer:
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Oh My Gold!
Review af Oh My Gold!
I Oh My Gold, skal du forsøge at indsamle skattekister og finde bytte som kan give dig flest point. Dette gøres ved hjælp af terninger.
Har du hvad der skal til for at indsamle de rigtige skattekister og vinde Oh My Gold?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Hver spiller tager et skib efter eget valg, der placeres foran spilleren. Skattekortene blandes, og der laves en bunke midt på bordet. De øverste tre kort placeres med nøgle-siden opad.
Terninger findes frem.
Den yngste spiller starter.
🎲 Spillets gang 🎲
På en tur skal spilleren slå med alle fire terninger, hvis spilleren ikke er tilfreds med slaget, må terningerne rulles én gang mere. Derefter placeres terningerne ovenpå skattekisterne. Kun hvis du kan fylde alle nøglefelterne på en skattekiste må du få den.
Jo flere nøgle-felter der udfyldes, jo bedre er indholdet af skattekisten.
Når dette er gjort, tager spilleren skattekisten over til sig selv, vender den om, og placerer den så alle kan se indholdet.
For at få indholdet af skattekisten ind på skibet, skal der matches indhold med terningesymboler. Når det er gjort, må man lægge skatten ind under skibet. Hver diamant og mønt giver et point hver.
Sværdsymbolet er joker og kan stå i stedet for alle andre symboler.
Der skal altid være tre skattekort fremme på bordet til den næste spiller.
Spillet slutter når den sidste spiller åbner den sidste skattekiste, derefter spilles én tur mere.
Den spiller med flest point vinder.
💭 Min mening 💭
Et sødt fint lille spil for de mindste. Et spil der udelukkende handler om held, da man ikke har nogen chance for at påvirke terningeslaget, udover det at man kan slå igen.
Da der ikke er så mange regler, er det meget let at lære.
Spillet er for alderen 5 år og op, og kan spilles på ca. 10 minutter af 2-4 spillere.
Det var kort om spillet Oh My Gold og lidt om reglerne.
Spillet kommer med engelske regler.
Regler – Oh My Gold!
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Oh My Gold!
Disclaimer: Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Leo
Review af Leo
Løven Leo skal til frisør, da hans manke er blevet alt for stor. Han skal nå igennem junglen, før frisøren lukker kl. 8.
I dette spil skal du forsøge, at huske hvor de forskellige dyr og farver er for, at undgå at miste tid. For hvis du kan huske, hvilken farve som Leo ender på, sker der nemlig ikke noget.
Har I hvad der skal til for at lede Leo igennem junglen og hen til frisøren før den lukker?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Placér stibrikkerne i lang slange, med frisøren i den ene ende og Leos sted i den anden. Læg Leos ansigt klar uden manke, og sæt brikken på sengen. Læg også uret klar.
Bland bevægelseskortene med billedsiden nedad og giv alle kortene et ad gangen til spillerne til alle kortene er fordelt. I et spil med 3 spillere, er der to spillere der har et ekstra kort.
Spilleren med det korteste hår stiller uret foran sig og sætter viseren på kl. 8 – spilleren med det længste hår begynder.
🎲 Spillets gang 🎲
Spillet går med uret rundt, når det er din tur spiller du et valgfrit kort fra din hånd, og lægger det med billedsiden opad foran dig. Derefter flytter du Leo det antal felter som vist på kortet. Stibrikken vendes, og derefter sker følgende:
Matcher stibrikkens farve IKKE kortets farve, mister Leo tid og urets viser rykkes det der står på stibrikken.
Matcher stibrikkens farve kortets farve, mister Leo ingen tid.
Viser stibrikken et skilt, sker der ikke noget.
Efter at dette er tjekket, sættes Leo igen ind på stibrikken, der nu vender med billedsiden opad.
Så snart uret viser kl. 8 igen, er frisøren lukket. Nåede I ikke at få Leo igennem junglen, starter en ny dag.
Leo sættes tilbage til start, Leos manke vokser, urets sættes tilbage til kl. 8, alle bevægelseskortene blandes igen, og gives til spillerne.
De vendte stibrikker vendes tilbage til junglesiden, så det er med at huske hvor man har været.
Spillet slutter når enten Leo når til frisøren inden dagen er omme, så har I vundet. Eller hvis Leos manke er fuldt groet på femte dagen og I ikke når til frisøren inden dagen er omme, så har I tabt.
💭 Min mening 💭
Et super fint lille spil til de mindste børn, som lærer dem at huske og arbejde sammen. Søde illustrationer med dyr. Der er ingen tekst på kortene, kun tal. Der er et par ekstra tiltag, der kan gøre spillet et smule sværere.
Der er ikke så meget i spillet, men det er også et spil som ment til det yngre publikum, og det synes jeg, at det rammer meget godt. Det er et rigtigt fint samarbejdsspil.
Det var kort om spillet Leo og lidt om reglerne.
Spillet kommer med danske regler. Disse regler er på engelsk
Regler – Leo
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Leo
Disclaimer: Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Isle of Cats: Explore & Draw
Review af Isle of Cats: Explore & Draw
I Isle of Cats: Explore & Draw skal du igen forsøge at redde kattene ind på skibet. Dette spil er dog mere simpelt og meget mindre, end dens storebror/søster Isle of Cats. I dette spil vælger du katte fra en fælles pulje at kort, som du tegner ind på dit skib.
Har du hvad der skal til for, at få tegnet katte de rigtige steder, og dermed formå at få flest point i Isle of Cats: Explore & Draw?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Hver spiller får et skib, et referencekort, en lektionsoversigt og tuscher.
Kattekort blandes. Lektionskort (lesson cards) blandes.
Skibsfiguren placeres på feltet 7 på rundekortet.
I et 4 x 3 gitter placeres kattekort og lektionskort. (Se regler)
🎲 Spillets gang 🎲
I starten af hver runde gøres klar ved at lave et nyt 4 x 3 gitter.
I hver runde skal spillerne vælge en kolonne med 3 kort, og tegne dem på sit skib. Spillerne må vælge de samme kolonner.
Spillerne må vælge specielle evner som er nævnt på skibskortet. Det kan være, at vælge 1 ekstra kort, vælge en række i stedet for en kolonne osv.
Når alle spillerne har fuldført deres handlinger, cleares kortene og skibsfiguren rykkes et felt.
Spillet foregår over 7 runder, hvorefter der tælles point. Spilleren med flest point er vinderen.
💭 Min mening 💭
En simpel udgave af Isle of Cats, et rigtigt fint spil, hvis man lige skal have sit fix af denne type spil, hvor man skal placere forskellige figurer. Et såkaldt polyomino-spil hvor man i grove træk, har geometriske figurer der skal placeres på den ene eller anden måde.
Jeg synes, at udgiveren formår at lave en simpel udgave af spillet, hvor dette spil har mange af de samme ting samlet i en mindre og mindre kompleks udgave, der er lige til at tage med sig f.eks. på ferie. Der er ikke blot én måde at vinde på og derfor ikke blot én vej til sejren. Jeg synes dog, ligesom i det store spil, at mange af de lektionskort man får frem i løbet af spillet, godt kan virke helt ubrugelige, og også derfor at jeg personligt ikke selv vælger så mange af dem. Det kan godt være, at det måske er en dårlig strategi. Det er også næsten umuligt, at undgå at få negative point fra rotter eller ikke-udfyldte rum, men i dette spil, er det dog også muligt at vælge katte på størrelsen af 1 eller 2, og derfor er det faktisk en lille smule lettere at få udfyldt selv de mindste firkanter der lige mangler.
Synes man, at dette spil skulle have mere eller være længere, kan jeg kun anbefale at man i stedet kaster sig over det store Isle of Cats.
Det var kort om spillet Isle of Cats: Explore & Draw og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk
Regler – Isle of Cats: Explore & Draw
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Isle of Cats: Explore & Draw
Disclaimer: Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Mitropia
Review af Mitropia
I spillet Mitropia er din stamme udvalgt til at kæmpe på slagmarken imod andre stammer. Det er din mission at udradere de andre spilleres krigere og i sidste ende deres stammeleder.
Har du hvad der skal til for at vinde dette strategiske spil og få sejren i Mitropia?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Hver spiller vælger eller får tildelt en karakter, som har unikke evner. Hertil får spilleren en farve og de tilhørende brikker. Den ene store brik er lederen, de andre er krigere.
Afhængigt af antallet af spillere trækkes terrænbrikker og kort. Ved 2 spillere bruges terrænbrikker med S og kort med I. Ved 3 spillere tilføjes terrænbrikker med M og kort med II. Og så fremdeles. Se reglerne for hvordan spillepladen bygges.
Mønsterkort og handlingskort blandes hver for sig. Hver spiller får 3 mønsterkort og 2 handlingskort (3 hvis man er Trojan). Herefter blandes de to stakke sammen og placeres i en bunke.
Startspilleren vælges tilfældigt.
🎲 Spillets gang 🎲
Før I kan starte, skal I placere jeres stammeleder.
De må ikke placeres på bjerge eller ormehuller. De skal placeres mindst to rækker inde. De må ikke placeres 2 felter fra en anden stammeleder. Der skal være to ledige felter mellem dem. (Ét felt hvis i kun er 2 spillere).
Det sidste trin der skal klares før hver runde starter er, at hver spiller skal vælge et mønsterkort, som gælder i denne runde. Spillerne skal placere sine krigere ud fra dette mønster. Der kan placeres krigere på normalt terræn og ormehuller, men ikke på bjerge.
På en tur er der 4 muligheder.
Placér en kriger på spillepladen ud fra dit standard mønsterkort.
Placér en kriger ud på spillepladen ud fra et mønsterkort fra din hånd.
Flyt eller placér krigere ud fra et handlingskort.
Melde pas hvis du ikke kan eller vil noget.
En kriger der er på spillepladen, kan blive taget til fange af de andre spillere, hvis den bliver omringet af andre spillere. Man kan godt tage flere krigere til fange på samme tid, hvis de bliver lukket sammen. Hvis blot en anden spiller har en kriger, der er med til at omringe, deles fangerne ligeligt. Er der overskud, får den spiller der satte den sidste kriger.
I løbet af spillet kan man maks have 5 kort på hånden. Hvis man har færre end 5 kort på hånden, når ens tur er slut, må man trække ekstra kort. Har man 5 kort må man bytte ét kort. Er man Trojan må man have 6 kort.
Spillet slutter når enten alle spillere melder pas, der ikke er flere lovlige træk eller en af spillernes stammeleder bliver taget til fange.
💭 Min mening 💭
Et rigtig fint meget strategisk spil, der har en hel del take-that, og en smule held. Heldet kan dog minimeres, hvis man spiller en af de andre udgaver af spillet. Det kan ske, at flere spiller rotter sig sammen og spiller mod en af de andre, på den måde kan et spil hurtigt blive alle mod en, men så bliver det også er kort spil. Men det sker ikke, hvis alle spiller deres eget spil. Det gælder om at få flest point samlet sammen, og disse point får man blandt andet ved at have de andres krigere taget til fange, antallet af krigere på spillepladen, antallet af felter men har okkuperet m.m.
Et spil der har ligheder mellem det oldgamle spil Go, hvor dette dog har flere ting med. Spillet kan spilles af 2-5 spillere og tager alt fra ca. 15-90 min. og anbefales til aldersgruppen +12.
Det var kort om spillet Mitropia og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk
Regler – Mitropia
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Mitropia
Disclaimer: Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Vi sælger spillet, og du kan finde det lige her Mitropia – Papan Games
Aldabas: Doors of Cartagena
Review af Aldabas: Doors of Cartagena
I Aldabas: Doors of Cartagena tager sit udgangspunkt i de velkendte og flotte dørhammere som findes på de mange farverige døre i byen Cartagena i landet Colombia. For mange år siden viste de forskellige dørhammere hvilket job og hvilken status ejeren havde.
Du skal i spillet samle et gitter af farverige døre og flotte dørhammere, og på den måde formå at skrabe flest point sammen.
Har du hvad der skal til for at få flest point og dermed vinde Aldabas: Doors of Cartagena?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Placér 12 mønter i en bunke, ubrugte mønter lægges tilbage i boksen.
Bland dør-kortene og giv hver spiller 5 kort. Disse kort holdes hemmelige for modstanderen.
Hver spiller får et kistekort, som placeres nederst i venstre hjørne og skal forestille, at være det første kort i et 4 x 3 gitter blok, som du skal bygge.
Alle spiller vælger ét kort, som placeres under kistekortet, og må nu valgfri kassere et vilkårligt antal kort mod at få samme antal mønter. Et kasseret kort giver én mønt osv.
Saml og placér dokbrættet, og læg bunken med dørkort ved siden af. Læg 5 kort ned i de 5 afmærkede områder.
🎲 Spillets gang 🎲
På en tur skal du lave to handlinger.
Den første af de to er, at tage 2 mønter og lægge dem i din imaginære pengepung.
Dernæst er det, at købe en dør. Dørens pris kommer an på dens placering på dokbrættet. De første to er gratis, og derefter stiger prisen. Vælger du en der koster penge, betales til den generelle møntbunke, og mønterne kan komme fra både din pengepung og din bankboks.
Ryk nu alle kortene mod venstre, og læg et nyt kort ind på pladsen længst til højre.
Efter at du har valgt en dør, skal du placere en dør fra din hånd i dit gitter. Når du placerer din dør, aktiveres evnerne på denne dør, og dørene der ligger ved siden af dette kort i dit gitter. Evnerne må du aktivere i den rækkefølge som du ønsker. Derfor kan der maksimalt aktiveres 3 evner.
I dit gitter, som er 4 bred og 3 høj, skal du udfylde de resterende 11 felter. Når du placerer en dør, må du ikke lægge den ved siden af, over eller under, en dør i samme farve. Du må ikke placere et kort, således at der kommer til at være tomt til venstre eller under dette dørkort. Dit første dørkort skal placeres over eller til højre for dit kistekort.
Hvis du til slut af din tur har mere end syv kort på hånden, skal du kassere så du igen maks har syv kort.
Spiller fortsætter sådan til bunken af mønter er tom, en spiller udfylder hele sit gitter eller dokbrættet ikke kan fyldes ud med kort.
Spilleren der udløste slutningen spiller sin tur færdig, og derefter får alle andre spillere én sidste tur.
Når spillet er slut scores point ud fra hvor mange mønter man har i banken, hvor meget indflydelse man har i de forskellige professioner m.m. Spilleren med flest point er vinderen.
💭 Min mening 💭
Et rigtigt fint lille spil, der kan være en stor mundfuld første gang man skal spille det. Der er en del man lige skal have øje for og styr på. Som f.eks. hvilke evner de forskellige kort har, hvordan man må placere kortene, hvornår evnerne aktiveres osv. Men når man først har fået det klart, er spillet ganske underholdende om end en strategisk og tankevridende affære.
Man kan ofte finde sig selv i situationer, hvor man ikke helt kan gennemskue hvilket kort der er bedst at købe, og hvilket kort der giver flest point. Derudover skal man også være opmærksom på, ikke at ende med en masse kort i samme farve, for dem kan ikke få brugt.
Et hurtigt spil, der tager omkring 30 minutter, kan spilles af 1-4 spillere og anbefales i alderen +14, selvom jeg nu godt tror, at det kan være lidt yngre. Spillet har flot grafik, der skal vise de flotte dørhammere i Cartagena. Til trods for at spillet er simpelt, har det også en vis dybde.
Det var kort om spillet Aldabas: Doors of Cartagena og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk
Regler – Aldabas: Doors of Cartagena
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Aldabas: Doors of Cartagena
Disclaimer: Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Vi sælger spillet, og du kan finde det lige her Aldabas: Doors of Cartagena – Papan Games
Ragnarok Star
Review af Ragnarok Star
I Ragnarok Star tager du rollen som et vikingeband, der er blevet lovet en plads i Valhalla, men kun hvis de kan formå lave den fedeste koncert og tiltrække en masse fans.
Men du er ikke alene. Mod der andre spillere skal du forsøge, at tiltrække fans, unge som gamle, som skal komme og hører netop dig spille. I kæmper om de samme fans, så det er med at være dristig og finde den snedigste vej til at lokke fansene til din koncert.
Har du hvad der skal til for at vinde Ragnarok Star og vinde din plads i Valhalla?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
I starten af hver runde skal du lave tre trin inden runden kan starte.
Tag to fans af hver slags, og placér dem på spillepladen på følgende måde:
Tilfældigt placeres 3 fans i forskellig farve på én ø.
Placér 2 fans i den sidste farve på de to naboøer.
Placér de resterende fans på øerne der har færrest fans.
Du bør nu have en ø med 3 fans, to øer med 2 fans og en ø med 1 fan.
Placér isbjerget, så det blokerer havnen på øen med 3 fans. Placér det andet isbjerg så det forbinder de to øer i modsatte side af spillepladen. Spilleren med det længste hår må tage det tredje isbjerg, og er nu Ismesteren i starten af spillet.
Hver spiller trækker 3 kontraktkort og vælger ét af disse som placeres med billedesiden nedad. Resten er returneret til bunken. Hver kontrakt, giver muligheden for at optjene point såfremt de bliver opfyldt.
Når dette er gjort, er I nu klar til at starte runden.
🎲 Spillets gang 🎲
1. Uden at vise de andre spillere sin plade, skal spillerne skrive rækkefølgen ned for hver musiker. Tallene 1-5 skrives ud for hver musiker i den rækkefølge som spilleren ønsker.
Husk at: Ved navigationshandlingerne skal der udfyldes en af de fire destinationer. Hvert nummer kan kun bruges én gang. Hver musiker kan kun have ét nummer.
2. Når det er gjort, tages det øverste kort fra både unge og gamle fans, og der placeres fans som indikeret på kortene. Ikonet med x mand, betyder at der skal tilføjes samme antal fans som der er spillere.
3. Alle spillere laver nu deres handlinger samtidigt, altså alle spillere laver handling 1, derefter 2 osv. Nogle handlinger, kan betyde, at spillere vil have de samme fans, og derfor anbefales det at melde klart ud.
4. I slutningen af hver runde gør vejret, at isbjergene flytter sig eller forsvinder. Ismesteren må fjerne 1 af de 2 isbjerge, give dette til en anden spiller efter eget valg, og derefter placere det tredje isbjerg.
Sådan foregår en runde, og spillet fortsættes til der er spillet 7 runder, hvor der ikke er flere fankort tilgængelig.
I løbet af spillet er det muligt, at indsamle fans som placeres på ens personlige spilleplade, og det er på denne måde, at man blandt andet scorer point.
Der findes både en Angry Fans udvidelse og en Divalkyrie udvidelse, som jeg endnu ikke har spillet med, men som tilføjer ekstra til spillet.
💭 Min mening 💭
Et fint lille spil, der ikke har specielt svære regler, og som kan spilles af de fleste. Grafikken i spillet er meget flot, og der er i spillet en masse reference til musikgrupper, navne på sange osv. Et letvægterspil, der skal tages for hvad det er. Du skal ikke forvente, at dette spil er spillet med store taktiske overvejelser.
Der er dog lidt taktik i at få taget de rigtige fans, placere isbjerget, så det måske kan drille modstanderen. Det er også muligt, at stjæle fans fra andre. Er du ikke til programmeringsspil, så er dette spil ikke for dig. Men det er også det der gør, at du vil opleve momenter som ”åh nej, det var ikke det der skulle ske” og ”ja okay, så skete det”. Er du fan af rockmusik, så skal du næsten have dette spil.
Alt i alt et rigtigt fint familievenligt spil der kan spilles af 2-4 spillere i alderen 10+, som tager ca. 30-45 minutter.
Det var kort om spillet Ragnarok Star og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk
Regler – Ragnarok Star
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Ragnarok Star
Disclaimer: Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Vi sælger spillet, og du kan finde det lige her Ragnarok Star – Papan Games
Vivid Memories
Review af Vivid Memories
I dette spil skal du indsamle fragmenter som skal placeres i din hjernebank. Bare rolig, det lyder mere morbidt end det er. Hjernebanken er blot din spilleplade som ligner er bikube. I den skal du forsøge at lave mønstre, der matcher dine minder og forsøge at forbinde trådnettet for at score flere point.
Har du hvad der skal til for at indsamle de korrekte fragmenter, score flest point og vinde spillet Vivid Memories?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Hver spiller får en hjernebank og gives tilfældigt en af de 5 aspirations-brikker, disse er hemmelige for de andre spillere, og er en ekstra måde at score på til sidst i spillet.
De 20 øjebliksbrikker (moment tiles) blandes og placeres i en bunke.
Afhængigt af antallet af spillere tages fragtmenter:
2 spillere, 11 fragmenter af hver farve bruges. (der er 25 af hver farve)
3 spillere, 17 fragmenter af hver farve bruges.
4 spillere, 20 fragmenter af hver farve bruges.
Scoretrackeren placeres til siden, og hver spiller vælger et markørsæt og placerer den ene på scoretrackeren. Rundemarkøren placeres på runde 1.
Startspillerbrikken (papirsflyveren) gives til den spiller, som kan huske det tidligste positive minde. Eller til en tilfældig.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Et spil tager 3 runder, hvorefter der tælles point og findes en vinder.
I hver runde er der 4 faser som er følgende:
Klargør – Øjebliksbrikker og fragmenter placeres
Husk – Efter tur tages fragmenter og placeres i din hjernebank
Reflektér – Samtidigt udføres handlinger som at tilføje, flytte, bytte fragmenter m.v.
Belønning – Der modtages point
Klargør fasen
Der gøres klar med øjebliksbrikker. Der placeres 2 brikker mere end der er spillere, altså ved 2 spillere skal der placeres 4, ved 3 spillere placeres 5 og ved 4 spillere placeres 6. De lægges med handlingsside opad. På dem placeres 4 fragmenter ved 2 spillere og 5 fragmenter ved 3 og 4 spillere.
Hvis posen med fragmenter er tom suppleres med overskydende fragmenter fra bunken.
Husk fasen
I denne fase trækker spillerne efter tur fragmenter fra øjebliksbrikkerne. Tømmes en øjebliksbrik for fragmenter skal spilleren også tage brikken. Spillerne fortsætter til alle brikkerne er væk.
Der må kun tages fragmenter fra de yderste øjebliksbrikker. Du må tage 1, 2 eller 3 fragmenter.
Tager du 1, får du lov at lave en rewire handling, tager du 2 skal de være ens, tager du 3 skal de alle være forskellige.
Tømmer du en handlingsbrik, må du fortsætte på den næste brik ved siden af, dog stadig maks. 3 fragmenter.
Ved rewire handlingen, som du kan bruge når du kun tager 1 fragment, får du muligheden for at flytte rundt på dine placerede fragmenter i din hjernebank.
Du må vælge en af de to følgende:
Flytte fragmenter ud af en sekskant til nabo-sekskanter efter eget valg.
Flytte fragmenter ind i en sekskant fra nabo-sekskanter efter eget valg.
Fragmenterne du har taget placeres i én sekskant, så tager du 3 fragmenter, placeres alle 3 i den samme sekskant.
Placeringen i sekskanten er ikke vigtig. Fragmenter kan kun flyttes ved specielle handlinger.
Næste fase starter, når spilleren tager den sidste handlingsbrik.
Reflektér fase
I denne fase er det muligt at lave handlinger, hvor du kan bytte og flytte fragmenter.
Først placeres handlingsbrikkerne som spilleren har taget i forrige fase, på en plads efter eget valg, så den dækker den originale handling. Denne brik kan ikke flyttes og fjernes kun hvis den senere bliver scoret for. Derefter foretages op til 4 handlinger, den samme handling kan ikke tages to gange. Bruger man en øjebliksbriks handling, vendes den om til scoringssiden.
På øjebliksbrikker findes der to handlinger. Den ene får man lov at trække et fragment og placere det som ønsket i en tom sekskant, den anden giver lov til at splitte et fragment i to, som placeres der hvor man tog fragmentet fra.
Ved de originale handlinger er der fire forskellige handlinger.
Kombinér to fragmenter til et fragment, som placeres hvor man tog de to.
Træk et tilfældigt fragment fra posen og placer det i en tom sekskant.
Skub et fragment til en nabosekskant. Der kan aldrig være med end 3 fragmenter i en sekskant.
Byt to fragmenter med hinanden, de skal være i nabosekskanter.
Derefter er det belønningsfasen
Belønningsfase
I denne fase scorer man point, først for øjebliksbrikker, dernæst for trådnettet og til sidst for kerneminder. Ved slutningen af 3. og sidste runde scorer man også point for spillernes aspirationsbrikker.
Scoring af øjebliksbrikker
Har man formået at lave framenter, som matcher billedet på øjebliksbrikken, må brikken scores og lægges ved siden af spillerens spilleplade.
Scoring af trådnet
Antal sekskanter ganget med forbundne tomme kerneminde felter. Placeringen af fragmenterne i sekskanterne er ligegyldigt. Det vil også sige, at er tråden kun forbundet til et fyldt kerneminde, så scores ingen point.
Efter at en tråd er blevet scoret, flyttes et fragment fra hver ende af tråden, ind i det tomme kerneminde felt. Resten af trådens fragmenter bliver liggende.
Dernæst scores for kerneminder
Scoring af kerneminder
De er opdelt i 1, 4 og 18 point som kun gives hvis de er udfyldt. Når de er scoret bliver de liggende, og scores også i de efterfølgende runder.
Spillet slutter efter 3. runde, hvor der også tælles point for aspirationsbrikkerne.
Spilleren med flest point er vinderen.
💭 Min mening 💭
Vivid Memories er et virkelig flot spil med meget flotte grafiske tegninger, og rigtigt fine komponenter. Spillet i sig selv er også et godt spil, det kan dog godt være et spil, hvor du virkelig kommer på prøve, når du skal planlægge og placere dine fragmenter i din hjernebank. Der kan være mange ting at holde styr på, og det kan være svært at finde ud af hvad man lige skal gøre for, at ende med det resultat man ønsker. Dermed ikke sagt, at dette spil ikke er godt, bestemt ikke.
Det er et udfordrende spil, hvor man skal holde tunge lige i munden for, at undgå at man mister overblikket. Oftest kan man godt komme til, at ødelægge det for en selv, når man flytter eller bytter fragmenter, og ens plan kan derfor ændre sig i løbet af spillet.
De eneste negativer er, at det kan være svært at se om farven er blå eller lilla når man kigger på kortene og spillepladen. Heldigvis er der også symboler på, som man kan kigge på i stedet. Fragmenter kan også være noget, som man umiddelbart vil mene, har en forkert form når de placeres i sekskanterne. Til sidst kunne man godt have ønsket sig flere øjebliksbrikker med forskellige evner, end dem der nu er med.
Et tricky spil for 1-4 spillere, der tager omkring en time at spille. Jeg har endnu ikke spillet solo-udgaven, som også er en del af spillet, men forestiller mig, at den er mindst ligeså puzzly som det normale spil.
Det var kort om spillet Vivid Memories og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk
Regler – Vivid Memories
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Vivid Memories
Disclaimer: Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Vi sælger spillet, og du kan finde det lige her Vivid Memories – Papan Games
Hit The Silk!
Review af Hit The Silk!
I Hit the Silk har I kapret et fly, og det er fyldt med tyvekoster. Piloten, som styrede flyet, tog flugten og sprang ud med faldskærm. Der er nu kun jer tilbage, og I skal slippe væk med tyvekosterne. Eller skal I? Der er nemlig kun én faldskærm tilbage, og den kan ikke bære jer alle.
Slipper en af jer afsted i live, eller skal I forsøge at lande flyet?
Det er op til jer, at finde ud af, om I stoler på hinanden eller om én af jer, formår at narre de andre og slippe væk med tyvekoster nok i spillet Hit the Silk!
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Placér højdemåleren på den korrekte højde, afhængigt af antallet af spillere. 16.000 fod ved 3 spillere, og +3.000 fod for hver ekstra spiller.
Kort-organiserings-brættet placeres på bordet, så felterne markeret med Draw, Discard og Laundry kan ses.
Find alle Flannel kort og læg dem med billedsiden opad på Laundry feltet.
Fjern alle kort markeret med et højere antal spillere end I er. Vær opmærksom på, at hvis I spiller med 5-6 spillere fjernes et faldskærmskort markeret med 4 spillere, da det er blevet erstattet af tandem faldskærm.
Læg kortene Keys, Spy, Steal og Kung Fu til side, og bland resten af kortene. Træk 6 kort der placeres med billedsiden nedad på kisten på højdemåleren.
De 4 slags kort, lægges tilbage i bunken, og der blandes igen. Giv nu hver spiller 6 kort.
Hver spiller vælger 2 kort, som kasseres med billedsiden opad til brugtbunken. Spillerne skal altid have 4 kort på hånden, hvis de på noget tidspunkt har mindre end 4 trækkes et flannel kort.
Afhængigt af antallet af spillere er jeres mål, at sammen indsamle et specifikt beløb, før I har vundet.
3 spillere, 80.000 af 120.000 mulige. 4 spillere, 100.000 af 170.000 mulige. 5 spillere, 130.000 af 220.000 mulige. 6 spillere, 160.000 ud af 290.000 mulige.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Du kan lave 3 forskellige handlinger i løbet af din tur. Du må selv vælge rækkefølgen. Din tur slutter, når du har lavet det antal handlinger du ønsker. Vælger du slet ikke at lave nogen handling, skal højden ned med 500 fod.
Du kan skifte et kort (én gang pr. tur)
Lave så mange handlinger som dine kort tillader.
Bytte med andre spillere.
At skifte et kort
Her skal du kassere ét af dine kort, og flyets højde falder med 500 fod. Herefter trækkes antal kort, afhængigt at flyets højdemeter.
Husk du kan aldrig have mere end 4 kort.
At lave handlinger
Kortene har forskellige evner, og kan bruges til at stjæle, spionere, bruge håndjern, have en nøgle, bruge gift, bruge modgift, lave kung fu, skyde en spiller og ellers er der kuffert med penge, kniv kort, flannel kort og selvfølgelig faldskærm.
Du kan læse meget mere om de forskellige kort i regelbogen.
At bytte med andre spillere
Spillere skal bytte det samme antal kort, og der bliver lavet en mundtlig aftale. Kortene byttes med hinanden, med billedsiden nedad, således at ingen af spillerne kan se hvad der byttes. Man kan vælge at overholde aftalen eller snyde.
I løbet af spillet, skal spillerne blive enige om, om de sammen har penge nok til at springe ud, eller om de skal vente. Hvis flertallet vælger at vente, falder flyet 1.000 fod. Når måleren når en specifik højde, skal der springes.
Hvis flertallet vælger, at der skal springes, skal spillerne vise deres kort, og finde ud af om de har vundet eller tabt.
Spillerne med faldskærme overlever og tæller deres penge. Har de nok, har de vundet.
Har de ikke nok, har de tabt. Hvis du er blevet dræbt, har du tabt. Hvis du var i håndjern med en anden, og I ikke havde faldskærme nok, har I tabt.
Hvis der stadig er spillere i live og ombord på flyet, kan de forsøge at lande flyet. Find spilpladen med Land The Plane og forsøg om I har held til at lande det, eller om I styrter ned.
Der findes 4 andre muligheder for at tilføje ekstra til spillet. Der er en rejsevenlig udgave, en avanceret udgave, en avanceret udfordrings udgave og en avanceret modudfordrings udgave.
💭 Min mening 💭
Et ganske underholdende semi co-op spil, som alt andet lige, er sjovere jo flere spillere man er. Er man kun 3 kan det godt blive lidt 2-mod-1. Et spil, hvor man virkelig kan komme galt af sted, specielt når man skal bytte kort, og man måske ikke lige overholder det man nu aftalte. Men det er også det sjove ved spillet.
Et spil hvor man ikke altid lige kan stole på den anden med-/modspiller. Jeg har endnu ikke prøvet med de avancerede ekstra regler der er med, eller med den ekstra udvidelse som også er med til spillet.
Jeg kunne forestille, at spillet ville være et godt party spil. Men man skal også tage spillet for hvad det er. Et spil, som ikke er så langt, og ikke har så mange taktiske udfordringer. Et spil hvor der skal lidt held til, at vinde. Alt i alt, et fint simpelt spil, der ikke kræver for meget. Et spil hvor de fleste kan være med.
Det var kort om spillet Hit the Silk og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk
Regler – Hit the Silk
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Hit the Silk
Disclaimer: Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Vi sælger spillet, og du kan finde det lige her Hit the Silk – Papan Games
Black Skull Island
Review af Black Skull Island
I Black Skull Island er du endt på øen af samme navn, en ø som der altid har været stor mystik omkring, en ø som måske gemmer på store hemmeligheder. Der er bare ét problem, du er ikke alene. Faktisk er alle her sammen med deres papegøje.
I spillet skal I forsøge at fylde jeres lommer med guld, som I har fundet på øen. Den med mest guld er vinderen af spillet.
Har du hvad der skal til for at forhindre de andre i at snuppe guldet, og selv formå at fylde lommerne og dermed vinde Black Skull Island?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Placér møntkortene i en bunke med billedsiden nedad, og hver spiller tager ét 1 mønt kort.
Skattekortene blandes og placeres i en bunke med billedsiden nedad.
Alle karakterkortene findes og der sorteres efter spillerantal, således at de kort, hvorpå der er trykt et højere spillerantal lægges tilbage i æsken.
Herefter blandes karakterkortene og hver spiller får 2 kort. Hvis I spiller 2, får hver spiller 3 kort.
Læg det sidste karakterkort med billedsiden opad på bordet, dette er det kasserede kort.
Giv hver spiller 2 infokort med opsummering af karakter-evner.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Spillet foregår over flere runder, og i hver runde skal spillerne spille et karakterkort med billedsiden nedad. Når alle spillere har valgt et kort at spille denne runde, vendes alle kortene samtidigt, og deres evner aktiveres i numerisk rækkefølge med det laveste nummer først. Derefter tager spillerne deres kort tilbage. Hvis en spiller på noget tidspunkt har 7 eller flere bootykort foran dem, slutter spillet og vinderen findes.
De følgende 5 træk foretages i en runde.
Vælg karakterer – Spillerne vælger et karakterkort at spille ud på bordet. Kortet placeres med billedsiden nedad.
Afslør – Alle spillere afslører samtidigt deres kort.
Aktivér – Kortenes evner aktiveres i numerisk rækkefølge med det laveste nummer først. Udfør hvert korts evne, før I går videre til næste kort. Kortet forbliver med billedsiden opad, medmindre en evner siger noget andet. Det kan ske, at kort flytter rundt på bordet, og at samme spiller kan aktivere flere karakterer på en runde, mens andre slet ikke kommer til at aktivere noget kort. Hvis et karakterkort er blevet vendt om, så den har billedsiden nedad, så skippes dette kort i denne runde. En del karakterkort modsiger reglerne i regelbogen, men det er fint. Et hvert kort trumfer regelbogen.
Tag karakterer – Herefter tager alle spillerne karakterkort tilbage på hånden, som ligger foran spilleren selv.
Bytte tjekkes – Hvis en spiller har 7 eller flere byttekort foran dem, slutter spillet med det samme. Byttekort kan være enhver kombination af møntkort og skattekort. Hvis ingen har 7 eller flere, fortsætter spillet.
Spilleren med det største bytte, er vinderen af spiller Black Skull Island.
💭 Min mening 💭
Et spil, hvor man ikke helt har overblik over hvad der kommer til at ske. Du kan have spillet et karakterkort, og udtænkt den perfekte plan, blot for at se den gå i vasken når de andre spillere viser deres kort. Et spil som man skal tage for hvad det er, et partyspil. Et spil som man ikke skal tage for seriøst, et spil som man ikke skal forvente andet end et sjovt hurtigt fix af et take-that spil.
Spillet kan spilles af op til 9 spillere, og det er også et spil der er klart sjovest med flere spillere. Jeg vil ikke anbefale dette spil, hvis man er 2-3 eller sågar 4 spillere.
Der er ikke de store komplekse regler og det er meget straightforward at komme i gang, og et spil tager ikke meget mere end 15-20 minutter.
Det var kort om spillet Black Skull Island og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk
Regler – Black Skull Island
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Black Skull Island
Disclaimer: Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Curators
Review af Curators
I spillet Curators tager du rollen som en museumsinspektør, for et mindre velhavende museum. Med relativt få midler skal du forsøge at opbygge et flot og tiltrækkende museum, ved blandt andet at udbygge dit museum, finde specielle objekter at få på udstilling og på den måde tiltrække besøgende.
Har du hvad der skal til for, at få opbygget det bedste museum og vinde titlen som ”årets museum”?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Slutspilsdisken placeres i midten af bordet, med billedsiden nedad. Derefter tages museumsfløje (de polyforme brikker) og placeres tilfældigt i en spiral/slange. Hvis I spiller 4, skal alle brikker bruges, spiller I 3 skal der bruges 21 (brikker med 4 mænd fjernes), og spiller I 2 bruges 17 brikker (både 3 og 4 mænd brikker fjernes)
Auktionshuset placeres så alle kan se det, og på det placeres et objekt af hver farve i den nederste cirkel på brættet. De resterende objekter placeres i nærheden af auktionshuset. Disse objekter er udgravningsområdet.
Hver spiller får 5 brikker i en farve som placeres med tandhjulssiden opad. En museumsindgang. 4000 $ og en besøgende-markør.
Standard og komplicerede kontraktkort blandes hver for sig, og hver spiller får ét kort fra hver stak.
Startspilleren vælges, evt. den person der senest har været på et museum.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
På din tur skal du vælge en eller flere medarbejdere, der skal udføre arbejde i denne runde. Hvis du har to brikker med samme medarbejder-symbol, kan du lave en dobbelt-handling.
Der er følgende 5 medarbejdere:
Tømrer – Tilføjer fløje til dit museum.
Arkæolog – Finder objekter som tilføjes til auktionshuset.
Kollektionsleder – Køber objekter fra auktionshuset.
Restaurator – Sæt objekter på udstilling og få besøgende.
Finansiel leder – Indsamler penge.
Tømrer – Hvis denne vælges kan du vælge en fløj fra fløjene i spiralen, betale for den og placere den i dit museum.
Prisen for den første ledige i spiralen er $0, mens den næste koster $1000. Derfra bliver de $1000 dyrere for hver fløj du kommer længere væk. Du kan frit vælge, så længe du kan betale for en fløj.
Når en fløj skal placeres, skal den placeres ud for en dør, eller hænge sammen med en eksisterende fløj. De kan vendes og drejes som ønsket, men når de først er lagt, kan de ikke laves om.
Til slut i spillet, når der ikke er flere fløje at vælge imellem får man blot $1000.
Når dobbelt-handling:
Tag to fløje. Betal for fløjene i forhold til de positioner, de ligger i før du tager dem fra spiralen.
Arkæolog – Når denne vælges kan du tage et objekt fra udgravningsområdet og placere det i dit lager, og tage et objekt i samme farve og placere det i auktionshuset.
Auktionshuset skal altid fyldes nedefra og op. Hvis der ikke er plads, skal der ikke placeres nogen.
I dit lager kan du kun have 6 objekter. Hvis du får over dette, skal du kassere resterende, så du igen har 6. De kasserede placeres i auktionshuset.
Når dobbelt-handling:
Du må tage objekter fra to forskellige farver.
Kollektionsleder – Når denne vælges kan du tage et eller flere objekter fra én farve i auktionshuset, betale for dem og placere dem på dit lager.
I auktionshuset koster objekterne mellem $1000 – $3000 alt afhængigt af hvor mange der er til salg. Der er ikke begrænsninger på, hvor mange der kan købes til $3000.
Når dobbelt-handling:
Du må købe objekter fra to forskellige farver.
Restaurator – Når denne vælges kan du tage et eller flere objekter af én farve fra dit lager og placere dem på et tomt udstillingsområde der matcher farven. For hvert objekt du får udstillet, må du tage en ny besøgende og sætte på din besøgende-tracker. Dækkes et vokssegl, må du tage nye kontrakter.
Når objekter er placeres, kan de ikke flyttes. Du kan ikke have mere end 9 besøgende.
Når dobbelt-handling:
Du må tage objekter fra to forskellige farver.
Finansiel leder – Når denne vælges kan du tage $1000 for hver besøgende på din besøgende-tracker.
Når dobbelt-handling:
Du må tage $2000 for hver besøgende.
Kontrakter er en god måde at få mange point på når spillet slutter. Kontrakterne viser en figur, og når du ved hjælp af dine fløje og udstillinger har formået at matche den figur, så har du fuldført kontrakten.
Figuren må gerne drejes rundt, men ikke spejlvendes. I hjørnet af hvert kort står der antallet af point som figuren giver.
Spillet slutter når den sidste fløj er taget, og herefter spilles den nuværende runde færdig, og dernæst 2 ekstra runder før spillet er helt slut.
Spilleren der tager den sidste fløj, må også tage en af de 3 objekter fra slutmarkøren.
Derefter scores point.
1 point for hver $4000
Point for hver fuldført kontraktkort, som der står på kortet
Point for hver fuldført fløj, som der står på brikken
1 point for hvert objekt der er udstillet i en fløj
(hvis man spiller den avancerede udgave scores ekstra point også)
Spilleren med flest point er vinderen.
💭 Min mening 💭
Et rigtigt fint Euro-style spil, hvor det gælder om at planlægge og finde de rigtige fløje, som kan hjælpe dig med at fuldføre kontraktkort. Der er ikke mange muligheder for forskellige måder at score point på. Mit umiddelbare indtryk er, at det gælder om at lave kontraktkort, for hvis man ikke formår at lave dem, så mister man terræn i forhold til de andre spillere.
Den største spillerinteraktion der er i spillet, er når der skal købes fløje, hvor man kan ”komme til” at købe fløje, som andre spillere skal bruge.
En super fed detalje er, at de har fået licenser og lov til at bruge rigtige navne samt billeder på kontraktkortene af objekter og udstillinger som rent faktisk findes, samt skrevet på dem hvor man finder dem henne.
Et spil i den lette genre, der er relativt lige til at gå til, og ikke for mange svære regler. En fin måde at introducere spillere til Euro-genren.
Det var kort om spillet Curators og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk
Regler – Curators
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Curators
Disclaimer: Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Vi sælger spillet, og du kan finde det lige her Curators – Papan Games
Café Chaos
Review af Café Chaos
I spillet Cafe Chaos er du havnet midt i cafeteriet og der kaos. Et kaos hvor der bliver kastet rundt med mad. Kast mad på dine modstanderen, og undgå selv at blive ramt inden du løber tør liv.
Når den første spiller løber tør for liv slutter spillet, og den spiller med flest liv er vinderen af Cafe Chaos.
Har du hvad der skal til for at vinde?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Hver spiller vælger eller får tildelt en karakter samt det tilhørende karakterkort. Samt 3 basis-kort (throw, grab og duck), et mål-kort (target) og en spilleplade.
De grønne kort, kaldet eventkort, blandes og placeres til siden.
Resten af kortene, altså mad (gul), toppings (rød), betingelser (blå) og handlinger (hvide) blandes alle sammen i én stor bunke, der placeres midt på bordet.
Fra denne bunke trækkes 5 kort, der placeres med billedsiden opad ved siden af bunken. Disse 5 kort er kaldet Gulvet (floor).
Hver spiller får 2 kort, og der placeres 3 kort i en brugtbunke.
Spilleren som sidst spiste får startspillerbrikken.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Spillet foregår i runder, og der spilles indtil der er fundet en vinder.
I hver runde skal spillerne foretage 3 handlinger, svarende til de 3 handlinger der er på spillerens spilleplade.
Den første handling skal foretages af alle spillere før spillerne går videre til handling nummer to osv. Her starter man med startspilleren og går med urets retning, medmindre andet ændres af eventkort.
1.
Når en ny runde starter skal alle spillere vælge et mål, altså en modspiller som de vil kaste mad efter. Startspilleren starter, og derefter foretages dette i urets retning.
Når dette er gjort, vælger alle spillere 3 kort, som placeres på hhv. plads 1, 2 og 3 på spillepladen. Kortene placeres med billedsiden nedad, skjult for de andre.
2.
Derefter trækkes et eventkort (undlades i første runde), og der gøres hvad eventkortet foreskriver.
3.
Hver spiller vender samtidigt det første handlingskort, og startspilleren starter med at udføre handlingen. Dette fortsættes i urets retning. Bliver en spiller ramt af mad, skal spilleren tage en rød markør og dække et eller flere bogstaver af Cafe Chaos på spillepladen.
Dette gøres for alle 3 handlingskort.
Mad og toppings, er de eneste der kan kastes alene, mens betingelser altid skal hænge sammen med den ene eller anden.
Jo flere kort du bruger til dit kast, jo mere giver det i skade. En kombination af 3 kort giver 4 skade og heler dig selv for 2.
4.
Hvis ingen af spillerne er blevet ramt 10 gange, fortsættes til næste runde.
Sådan fortsættes spillet, til den første spiller rammes 10 gange.
Et par vigtige regler:
Der er ingen begrænsninger på antallet af kort som spilleren må have i hånden.
Hvis en spiller er ramt 9 gange, og kun har 1 liv tilbage, kan spilleren ikke tage skade fra angreb på sig selv eller eventkort der giver skade.
Gulvet skal altid have 5 kort liggende.
Vinderen er den spiller, der har flest liv tilbage når spillet slutter.
💭 Min mening 💭
Et ret sjovt party-spil, hvor man kan spille op til 8-spillere. Et sandt kaos, der kan ende med ”alle-mod-en”, men dette er ikke altid den bedste strategi, hvis man går efter at vinde.
Et spil der ikke er super svært med regler, og der er ikke de super svære strategiske valg. Hvis man bliver sur over, at alle ender med at gå efter en selv, så er dette spil ikke et spil for dig. Det kan være, at alle rotter sig sammen mod dig, fordi du er den med mest liv.
Handlingskortene der spilles ”gemt”, har stor indflydelse på, om du formår at dukke dig for et angreb, eller om du dukker dig uden nogen grund og har spildt dit duk-kort. Eventkortene spicer spillet lidt op, og kan ende med at forpurre din taktik fuldstændigt. Der kan være kort, der gør, at rækkefølgen skal være omvendt, at du skal bytte dine kort med modstanderen til venstre eller at du skal skifte dit target.
Det var kort om spillet Cafe Chaos og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk
Regler – Cafe Chaos
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Cafe Chaos
Disclaimer: Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Amazon.com (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Seasons of Rice
Review af Seasons of Rice
I spillet Seasons of Rice, et spil for 2 spillere, tager I rollen som Cambodiske risfarmere der forsøger at udvidde deres ricemarker for, at opnå den bedste høst.
Du skal i løbet af spillet forsøge, at placere dine kort sådan at det giver flest point, og derved vinder spillet.
Har du heldet til at få placeret dine kort rigtigt og få flest point?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Kortene blandes, og 2 kort gives til hver spiller, med mark-siden opad. Hver spiller vælger nu et af de to kort, til at være spillerens forfader, som giver flere muligheder for at score point.
Det andet kort placeres foran spilleren og er det den første rismark.
Resten af bunken vendes, så forfædre-siden er opad, og derefter gives hver spiller 7 kort.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Spillet foregår i 2 faser, den første fase er Regn-sæsonen og den anden er Tør-sæsonen.
Spillet starter i regn-sæsonen.
Her skal spillerne vælge ét kort fra hånden, som de udvider deres rismark med, og ét kort som placeres ud midt på bordet. Når dette er gjort bytter spillerne alle kort med hinanden. Og herefter fortsætter samme det samme indtil spillerne kun har ét kort på hånden.
Dette kort placeres også som udvidelse af spillerens rismark. Når alle kort er placeres starter tør-sæsonen.
I løbet af regn-sæsonen og tør-sæsonen scores løbende point.
Spilleren der er bagud når regn-sæsonen er færdig, får lov at starte i tør-sæsonen.
I tør-sæsonen skal spillerne efter tur vælge ét kort, fra de kort der ligger på midten af bordet, og lægge det til ens rismarker. Dette fortsætter til alle kort er taget, hvorefter den endelige scoringsdel starter.
I løbet af spillet scores der point for lukkede marker, alt afhængigt af størrelse på marken. Størrelse på marken tælles som antal kvadrater plus 1 for hvert hus. Og scores derefter med følgende:
1 = 2 point, 2 = 3 point, 3 = 5 point, 4 = 8 point, 5+ = 11 point.
Risbønder scores hvis de er i en lukket mark. Der scores for 1 = 1 point, 2 = 3 point, 3 = 5 point og 4+ = 8 point.
Bøfler scores med 2 point for hver bøffel i en lukket rismark.
Nogle forfædre giver ekstra scoringsmuligheder enten i løbet af spillet eller til slut.
Når tør-sæsonen er færdig scores også på yderligere måder.
1 point for hver bøffel, der ikke er i en lukket rismark.
Spilleren med flest point er vinderen.
💭 Min mening 💭
Et fint lille ”filler-game” der virkelig ikke fylder meget, og kan tages med på rejsen. Spillet varer omkring 20 minutter og har ikke specielt svære regler. Du skal forsøge at lave små kvadrater, hvorpå der kan være bøfler eller risbønder, der kan give dig flere muligheder for at score flere point.
Et fint udført spil, der på trods af størrelsen, giver dig lidt udfordringer med at få placeret kortene rigtigt.
Et såkaldt ”Wallet game” fra Button Shy Games, som de også har en hel del flere af. En rigtig god idé efter min mening, at kunne have et spil man bare lige kan putte i sin lomme.
Det var kort om spillet Seasons of Rice og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk
Regler – Seasons of Rice
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Seasons of Rice
Disclaimer: Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på ButtonshyGames.com (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Blabel
Review af Blabel
I spillet Blabel, skal I som hold forsøge at ”bygge” babelstårnet. Men ligesom i den rigtige historie, er I endt med ikke at kunne tale det samme sprog, og derfor er det en kende svært at forstå hinanden.
Ved hjælp af små bøger, med ord der ligner hinanden, skal I formå at finde frem til, hvad den anden spiller forsøger at bygge.
Har I hvad der skal til for, at bygge de rigtige ting, inden I har brugt for mange forsøg?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Objektkort og materialekort placeres på bordet.
Konstruktionskort blandes og hver spiller får 3. Disse er hemmelige.
En byggemarkør gives til hver spiller. Den vendes med den grønne side opad.
Hver spiller får en ordbog lavet af 3 kort. En forside, bagside og ord-kort i midten. Disse ordbøger lærer dig at sige 10 ord på et unikt sprog. Der er 4 ord for materialer og 4 ord for objekter, samt et ord for ja og et for nej.
Ordbøgerne skal være af samme farve, og bogmærket skal vende samme vej hos alle spillere.
Giv værkførermarkøren til startspilleren. Det kan være den spiller der snakker flest sprog, den person der bor højest oppe eller bare en tilfældig spiller.
🎲 Spillets gang 🎲
Værkføreren vælger et at sine konstruktionskort og forsøger, at forklare hvad der skal bygges. Når en bygger (anden spiller) tror han/hun ved hvad der skal bygges, vises det ved at pege på materialekort og et objektkort.
Hvis begge er forkerte indikerer værkføreren, at det ikke er muligt at få bygget kortet, ved at sige Ja eller Nej, på værkførerens eget sprog.
Hvis begge er korrekt, placeres konstruktionskortet på bordet, og der trækkes et nyt kort.
Uafhængigt af et korrekt gæt eller forkert gæt, vendes byggerens byggemarkør til den mørke side, der indikerer at han/hun har gættet i denne runde.
Ved slutningen af en tur, vendes en dagsmarkør til nat. Hvis alle er på nat, fjernes en af dem.
Værkførermarkøren gives videre til spilleren til højre, og hvis alle byggemarkører er på den mørke side, må alle spillere vende dem til den grønne side.
Spillet slutter når I har formået at bygge 6 konstruktionskort i en pyramide med 3, 2 og 1 kort. Eller når I har tabt og har brugt alle runderne.
Det er muligt at spille en avanceret udgave, der gør spillet noget sværere, da der tilføjes en katastrofe-fase.
💭 Min mening 💭
Et spil, hvor man ikke helt har overblik over hvad der kommer til at ske. Du kan have spillet et karakterkort, og udtænkt den perfekte plan, blot for at se den gå i vasken når de andre spillere viser deres kort. Et spil som man skal tage for hvad det er, et partyspil. Et spil som man ikke skal tage for seriøst, et spil som man ikke skal forvente andet end et sjovt hurtigt fix af et take-that spil.
Spillet kan spilles af op til 9 spillere, og det er også et spil der er klart sjovest med flere spillere. Jeg vil ikke anbefale dette spil, hvis man er 2-3 eller sågar 4 spillere.
Der er ikke de store komplekse regler og det er meget straightforward at komme i gang, og et spil tager ikke meget mere end 15-20 minutter.
Det var kort om spillet Black Skull Island og lidt om reglerne.
Et anderledes spil, der tager en sjov mekanik i brug, hvor man ikke må snakke sammen, eller kan snakke sammen, og man alligevel skal forsøge at samarbejde. Et til tider frustrerende spil, da man kan være overbevist om, at de andre spillere, forsøger at sige et ord som til forveksling ligner et ord i din ordbog, men viser sig, at være et helt andet. Jeg har kun prøvet det med 3 spillere, men kunne forestille mig, at det kunne være sjovere med flere spillere, og kan spilles af helt op til 9 spillere.
Umiddelbart ikke så svære regler, da det blot handler om, at prøve, at forstå hinanden og pege på det man tror der skal bygges. Jeg forestiller mig, at et avanceret spil giver noget ekstra, og kunne godt give noget mere frustration.
Et fint lille ”filler-game” der varer omkring 30 minutters tid. Et fint spil at tage med på en rejse, da det ikke fylder så meget, hvis man tager det ud af æsken.
Det var kort om spillet Blabel og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men findes også på dansk.
Regler – Blabel
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Blabel
Disclaimer: Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Blabelgame.com (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
5-Minute Mystery
Review af 5-Minute Mystery
I spillet 5-Minute Mystery har I har 5 minutter til at finde nok ledetråde til at kunne løse gåden om hvem der har stjålet fra museet. I spillet er man sammen som et hold, og skal forsøge at løse gåden. Derfor drejer det sig om at arbejde sammen, og løse de små billeder, hvorpå der er symboler, som skal indtastes på den medfølgende kode-generator.
Har I hvad der skal til for at løse gåden om hvem den rigtige tyv er?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Find sagsmappe-kortet for jeres første sag frem. The Case of the Grand Opening, læs sagsmappen for instrukser. I de fremtidige spil, vil I skulle løse flere sager.
Scenekortene blandes og placeres med billedesiden opad midt på bordet. De mistænkte med lilla baggrund bruges kun i spil med 5 til 6 spillere, de fjernes derfor hvis I er 1-4. I første spil fjernes også fire Red Herring Clues.
Brikkerne opdeles i farver i fire bunker og hver bunke blandes. Spørgsmålstegnet vendes opad.
Brikkerne med gerningsmændene blandes og der tages det antal gerningsmænd, som der er angivet på sagsmappekortet. Den første sag kræver kun 1. Placér brikken eller brikkerne, på midten af bordet, så de farvede stregkoder er synlige.
Brikkerne med de mistænkte blandes, og fordeles til hver spiller. Spilleren må godt kigge på deres egne kort.
Klargør kodeks (saml det, hvis det er første gang i spiller), og vend de tomme felter opad. En spiller udpeges til at styre kodeks.
Hver spiller modtager et referencekort, som er en hjælpfuld guide til ledetråde og symbolernes variationer.
Stil en timer. Der er udviklet en special designet app til dette formål.
Nu er I klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
De fleste sager har en tidsbegrænsning på 5 minutter. Første sag har dog 9 minutter.
Kortene med sagsmapperne, fortæller jer hvor lang tid sagen varer.
I hver scene er der gemt fem symboler, dog er hvert symbol fem varianter som kan ses på referencekortene.
Jeres hold skal beskrive hvilke symboler i har fundet, så spilleren med kodekset kan indstille det korrekt. I må gerne hjælpes ad.
Når alle symboler er indstillet på kodekset, vendes kortet for at tjekke den korrekt løsning. Er det ikke korrekt, starter I en ny scene.
Er det korrekt optjener I en ledetråd.
Når I optjener en ledetråd, skal I sammen blive enige om hvilken farve ledetråd I vil have. Senere i spillet, kan det være vigtigt at få valgt den rigtige farve for at få udelukket mistænkte.
Ledetrådens stregkode sammenlignes med gerningsmanden, passer ledetråden, er det et skridt på vejen til at finde den mistænkte.
Kodekset gives videre til næste spiller i urets retning, og en ny scene opklares.
Sådan fortsættes spillet til I mener, at I kan finde gerningsmanden.
Hvis tiden løber ud inden I kan foretage en arrest, så har I ét sidste gæt til at finde gerningsmanden.
💭 Min mening 💭
Et hyggeligt lille spil, som ikke kræver så meget andet end at skulle finde symboler på scenekort, men de kan til gengæld også være svære at gætte.
Det første spil på 9 minutter er rimelig let, da 9 minutter er rigeligt med tid. Heldigvis, kan man selv styre hvor svært spillet skal være med de mange forskellige muligheder. Der er fra let til mastermind og fra begynder til mester. Så der er rig mulighed for en god omgang hovedbrud.
Spillet kan også spilles af de mindre deltagere, da spillet ikke har noget tekst på engelsk. De kan jo også sagtens finde symboler på et kort, nogle gange endda hurtigere end de voksne!
Det var kort om spillet 5-Minute Mystery og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men findes også på dansk.
Regler – 5-Minute Mystery Dansk
Regler – 5-Minute Mystery Engelsk
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – 5-Minute Mystery
Disclaimer:
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Animal Kingdoms
Review af Animal Kingdoms
I Animal Kingdoms skal du forsøge at dominere de forskellige områder for at få point. For at dominere områderne skal du placere små kuber. De små kuber kan dog kun placeres, hvis du opfylder betingelserne. Det er ikke altid lige let, at opfylde betingelserne og derfor er det langt fra sikkert, at du har de rigtige kort til at dominere lige præcis det område du gerne ville.
Et fint lille spil, der ikke er så svært at lære, men svært at mestre.
Har du hvad der skal til for at vinde og blive kongen af Animal Kingdoms?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
I spillet skal man i de 5 forskellige dyrehabitater forsøge at få kontrollen ved hjælp af små kuber. De små kuber kan lægges i de små cirkler på spillepladen, men for at lægge dem på skal man opfylde betingelserne for hvert område. Kuberne placeres ved hjælp af de kort som spillerne har på hånden.
• Placér spillepladen på bordet og giv hver spiller komponenterne i en farve.
• Vælg en tilfældig startspiller. Placér scoretrackeren og spillernes scoremarkører på den.
• Bland dyrekortene og giv hver spiller 4 kort. De må kigge på dem, men hold dem hemmelige.
• Bland betingelseskort (Decree cards) og placér en ved hver af de 5 dyrehabitater.
• Bland de 15 orange ”førsteplads” brikker med billedsiden nedad, og placér 3 i hvert område. Vend brikkerne og arrangér dem fra lavest til højest fra venstre mod højre.
• Bland de 4 ”1. til at trække sig” brikker med billedsiden nedad. Fjern én uden at kigge på den og placér resten tæt på spillepladen.
• Placér ”+2 kamp modifikator” tæt på.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Animal Kingdoms spilles over 3 runder. I hver runde skal spillerne udføre 1 ud af 3 træk, hvorefter det er næste spillers tur. De 3 træk er Gør krav på et territorium, Saml gruppen eller Træk dig tilbage. Hvis spilleren vælger at trække sig tilbage, er det for resten af runden. Runden slutter når alle spillere har trukket sig tilbage.
Efter 3. runde er slut slutter spillet.
Gør krav på et territorium
Spil et kort og placér det med billedsiden opad under et af de fem områder. Kortet skal følge betingelserne for at lægge kortet netop der.
Når et kort placeres, skal det tidligere kort kunne ses.
Hvert kort har en dyretype og en rang.
Betingelseskort uden pile eller en pil der peger nedad, henviser kun til det område hvor kortet ligger.
Betingelseskort med en pil til venstre og højre, henviser til områderne både til venstre og højre.
Betingelseskort med to pile henviser til ”et hvert område”.
Hvis der ikke er noget kort at sammenligne betingelseskortet til, må et hvert kort placeres.
Pladsen med en krone på er kaldet ”Hovedstaden” og kan kun blive besat med den sidste kube i området. Denne kube rykkes op i Nævnet, når runden afsluttes.
Når en spiller sætter sin kube på hovedstaden, trækker spilleren sig øjeblikkeligt tilbage. Hvis du er den første til at trække dig tilbage får du lov at trække en ”1. til at trække sig” brik.
De 10 pladser rundt om midten er ”Nævnspladser”. Der kan aldrig placeres en kube direkte her.
Saml gruppen
Scor 1 point og kassér så mange kort som ønsket. Træk igen kort til du har 4.
Hvis en spiller har trukket sig tilbage, kan dette træk ikke tages.
Træk dig tilbage
Hvis du ikke kan eller vil spille et kort, og du ikke vil bruge Saml gruppen, kan du trække dig tilbage. Placér dine kort foran dig for at indikere at du har trukket dig tilbage for resten af runden. Hvis du er først, må du tage en brik. Brikken giver point til sidst. Når alle har trukket sig tilbage, startes en ny runde.
Efter hver runde scores der på følgende måder:
– Startende med det mindste område scores der:
– Førstepladsen scorer point svarende til orange brik længst til venstre. Hvis spillerne står lige om førstepladsen starter en kamp.
– Andenpladsen får 3 point.
– Tredjepladsen får 1 point. Flere spillere på andenpladsen, forhindrer ikke spillere på tredjepladsen i at få point.
Hvis to spillere står lige om førstepladsen, skal der kæmpes og det gøres der på følgende måde.
– Hver spiller viser samtidigt et kort fra deres hånd. Spilleren med det højeste kort vinder. Men én undtagelse. 1 vinder over 8.
– Vinderen får ”Førsteplads-brikken”, taberen får andenpladsen og 3 point.
– Taberen får også en +2 kamp modifikator-brik, som kan bruges i fremtidige kampe.
– Hvis 3 kæmper om første pladsen, får begge tabere den brik og 3 point.
– Hvis spillerne vender samme kortværdi, vendes endnu et kort. Dette gøres indtil der findes en vinder, eller alle spillernes kort er brugt. Hvis dette sker, får begge førstepladsen.
Når scoringen har fundet sted, nulstilles alle områderne. Alle markører fjernes, undtaget markører der står i nævnet. Disse bliver stående resten af spillet.
Efter 3. og sidste runde scores der udover ovenstående også for de hemmelige ”1. træk sig tilbage” brikker.
Vinderen er den spiller der har flest point når 3. runde er spillet færdig og talt op.
Der findes også en solo-variant, som jeg endnu ikke har prøvet.
Det var kort om spillet Animal Kingdoms og lidt om reglerne.
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Animal Kingdoms
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af gifs, er lånt fra udgiverens Kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Arcane Alley
Review af Arcane Alley
I Arcane Alley skal du som troldmand dyste mod andre spillere i at sælge magiske ting på det magiske sorte marked. Du skal forsøge at lave sæt af tre ens ting på række i dit lager, for at de så kan sælges for guld.
Kan du ikke få solgt dine ting risikerer du at blive opdaget når der er inspektion og derved få negative point for at være berygtet sælger på det sorte marked.
Hvis dine ting er for kostbare, risikere du at skulle bruge dine guld på at betale dyre bøder.
Har du hvad der skal til for at være den bedste sælger på det sorte marked?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Pointrackeren og omdømmetrackeren placeres på bordet, rundemarkøren placeres på 1.
Dækket og bødemarkørerne placeres ved siden af.
Hver spiller vælger en farve og får troldmandskortet i den farve, samt pointmarkører i den farve.
Hver spiller placerer den ene på 25 guld og den anden på 0 i dårligt omdømme.
Giv startspillerbrikken til den spiller som senest har set en film med en troldmand i.
Hver spiller har to ting at holde øje med på scoretrackeren: Guld og Omdømme.
Guld er repræsenteret af guld-ikonet. Du kan aldrig have mindre end 0 guld. Hvis du kommer over 100 guld, placér en af dine ubrugte scoretokens på 100 cirklen på trackeren. Du får guld ved at sælge sæt og fra tings evner. Du mister guld ved at betale bøder og fra tings evner.
Omdømme er repræsenteret af dødningehoved-ikonet. Du kan aldrig have mindre end 0 i dårligt omdømme. Du kan aldrig have mere end 24 i dårligt omdømme. Hvis du kommer over 24, placér en bøde-markør på din troldmand og sæt omdømme tilbage til 0. Du kan højst have 2 bøde-markører på din troldmand. Du får dårligt omdømme ved at have ting tilbage i dit lager, når der er inspektion og fra tings evner. Du mister dit dårlige omdømme ved at bestikke og ved tings evner.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Spillet spilles over flere runder, med 4 faser i hver i den følgende rækkefølge:
1 Forsyninger → 2 Sælg → 3 Inspektion → 4 Bestikke
Forsyninger-fasen
I denne fase, skal hver spiller forsyne deres lager, og skabe deres eget personlige spilområde, hvor spillerne skal forsøge at lave sæt af ting.
1. Bland kortene (inklusiv alle tingene fra brugtbunken, stash, spillernes lagre samt ting der er lagt til side fra sidste runde. Vær opmærksom på, at enkelte kort kun skal bruges i spil med 5-6 spillere. De er markeret i højre hjørne.)
2. Giv hver spiller 9 skjulte (med billedsiden nedad) kort. Spillerne må IKKE kigge på kortene.
3. Hver spiller placerer disse kort i et 3×3 gitter foran dem. Dette er deres lager.
4. Hver spiller vælger to kort i deres lager og vender dem om.
5. Giv hver spiller to ekstra skjulte kort. Dette er deres stash. Spillerne må kigge på deres egen stash til hver en tid, men bør holde dem skjult for de andre.
6. Vend det øverste kort i bunken og placér det ved siden af bunken. Dette er brugtbunken.
7. Begynd sælg-fasen.
Sælg-fasen
I denne fase skal spillerne efter tur sælge deres sæt af kort for guld, indtil inspektions-fasen udløses. En tur i sælg-fasen indebærer altid disse to træk, i denne rækkefølge. (de kan ikke springes over)
a) Træk et kort fra enten bunken eller brugtbunken og læg den i din stash.
b) Vælg et kort fra din stash og spil kortet til dit lager, eller kassér det.
Spille til dit lager
1. Vælg et kort i dit lager og byt det ud, og læg det til side. Hvis du vælger et skjult, afsløres kortet ikke.
2. Vælg et kort i din stash, afslør det og placér det på den tomme plads i dit lager. Med billedsiden opad.
3. Hvis kortet har et hånd-ikon, løs det.
4. Hvis kortet færdiggører et sæt, sælg sættet.
5. Placér det ombyttede kort i brugtbunken og løs effekten, hvis det er relevant.
6. Din tur slutter
7. Hvis din tur sluttede uden nogle skjulte ting tilbage i dit lager, har du udløst inspektions-fasen. Hver spiller må tage én tur mere før inspektions-fasen begynder.
Kassere et kort
Vælg et kort fra din stash og placér det på brugtbunken. Har kortet en relevant effekt, løses den. Herefter slutter din tur.
Inspektions-fasen
I denne fase skal spillerne afsløre deres tilbageværende ting i deres lagre. De vil få dårligt omdømme point for dem.
Efter tur afslører hver spiller deres tilbageværende kort. Hvis der kan laves et sæt, skal spilleren sælge det og ignorere eventuelle effekter.
Hver spiller får dårligt omdømmepoint svarende til det totale antal af dårligt omdømmepoint på deres tilbageværende kort i deres lager. Det er muligt at ende med negative dårligt omdømmepoint, hvor spilleren derfor mister dårligt omdømmepoint i stedet for at få dem.
Hvis spilleren som udløste fasen, ikke fik færrest (eller uafgjort med laveste) dårligt omdømmepoint i step 2, får de yderligere 10 dårligt omdømmepoint.
En spiller med en bøde-markør på deres troldmand har fejlet inspektionen. Spilleren fjerner bøde-markøren og mister 25 guld ved 1 bøde-markør, 50 guld ved 2 bøde-markører.
Hvis dette ikke var den tredje inspektionsfase rykkes rundemarkøren og bestikke-fasen begyndes. Såfremt dette var den tredje, er spillet slut.
Bestikke-fasen
I denne fase, kan spillere bruge guld for at nedbringe deres dårligt omdømmepoint. Efter tur må spillere bestikke eller sige pas. Hvis en spiller beslutter at bestikke, kan han nedbringe 1 dårligt omdømmepoint med 2 guld, så mange gange som spilleren har råd til.
Når denne fase er færdig startes igen med forsyninger-fasen, startspillerbrikken sendes til venstre.
Når den tredje runde af inspektion er færdig, er spillet slut, og den spiller med flest guld har vundet.
Du kan læse meget mere om effekterne på kortene og deres evner, samt de forskellige troldmænds evner i regelbogen.
Der er en udvidelse på vej, som hedder Moonstruck Market som nok lander om en lille måneds tid.
Det var kort om spillet Arcane Alley og lidt om reglerne.
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Arcane Alley
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af gifs, er lånt fra udgiverens Kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Strange Space Games Shop (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Awkwards Guests
Review af Awkwards Guests
Et sjovt spil, der kræver tålmodighed samt at kunne gennemskue de forskellige ledetrådes sammenhæng med hinanden. Et spil hvor der ikke er den store spiller-interaktion, men hvor man i stedet er fokuseret på at få skrevet sine egne noter ned, for at udelukke så mange ting som muligt.
I Awkward Guests skal du forsøge at opklare mordet, hurtigere end de andre spillere. I løbet af spillet får du ledetråde i form af kort, som du skal notere ned på dit ark, som du har liggende foran dig. Jo flere ledetråde du får, jo lettere burde det blive at opklare hvem morderen er. Men vær opmærksom, og husk at få læst og noteret de rigtige ledetråde, ellers går det galt.
Tror du, at du kender morderen, må du gerne gætte, men gætter du forkert, er du ude af spillet.
Er du den bedste og hurtigste til at finde morderen, mordvåben og motivet?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Man kigger først i regelbogen, og vælger et scenarie, som foreskriver, hvilke kort man skal bruge. Derefter finder man de matchende kort, blander dem, og deler 6 kort ud til hver spiller.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Når man har fået noteret sine ledetråde, må den aktive spiller nævne to ting som han/hun gerne vil vide mere om. Det kan være enten en mistænkt eller et rum. Når vedkommende har nævnt to ting, skal de andre spillere byde ind med deres kort. Kortene skal matche en af de to efterspurgte ting. Værdien af kortene er øverst til venstre, og den aktive spiller skal betale med sine egne kort. På den måde bytter ledetrådene hænder. Man skal altid betale mindst summen af kortene, men må gerne betale mere.
Når den aktive spiller har byttet med en eller flere spillere, går turen videre til næste spiller, som må gøre det samme. Selvfølgelig også spørge efter andre rum og mistænkte.
Når alle spillere har været igennem dette, skal man aflevere kort til brugt bunken, så man har 3 kort tilbage. Så får alle spillere 3 nye kort fra bunken, så alle igen har 6 kort. Startbrikken skifter spiller. Alle spillere noterer selvfølgelig deres nye ledetråde ned på deres ark, og den nye startspiller efterspørger nu to ting.
Sådan foregår det i grove træk, med det i mente, at alle spillere efter ”bytterunden” ved hjælp af deres brik, skal vise om de vil gætte på morderen eller ikke.
Efter vores erfaring, går der et godt stykke tid, før man har nogen chance for at gætte rigtigt.
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Awkward Guests
Disclaimer: Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Bad Maps
Review af Bad Maps
I Bad Maps tager du rollen som pirat og skal ved hjælp af forskellige dele af et skattekort forsøge, at finde frem til skatten der er begravet under X.
Men du er ikke alene, for op til 4 andre spillere kæmper mod dig om, at finde skatten i dette programmerings-spil, hvor du aldrig helt kan vide hvor du ender henne.
Et hurtigt fint lille spil, der ikke er specielt strategisk svært eller raketvidenskab. Spillet tager cirka 30 minutter at spille og kan læres på 5 minutter. Over to runder skal du forsøge, at finde ud af hvilken pirat der er tættest op X’et eller længst fra for, at få point.
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Placér spilbrættet med fælder og startfelterne opad.
Placér de fire piratfigurer på deres respektive startfelter og peg pilen den korrekte vej.
Bland runde 1 missionskortene og læg dem i en bunke.
Bland runde 2 missionskortene og læg dem i en bunke. De skal bruges senere.
Bland Blackout-kortene og læg dem i en bunke.
Læg de fire startbrikker til siden, de er kun brugt ved de avancerede regler.
Missionskort med 4 og 5 er kun til 4 og 5 spillere.
Spilles der med 3 eller flere, bruges 3 kortene.
Hver spiller får et kaptajn spilbræt og bruger basis-siden, 9 kort i den matchene farve og en kikkert-brik. Brikken kan bruges til at bruge en piratkaptajns evner.
En tilfældig startspiller vælges.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Hvert spil spilles over 2 runder. Land Ho! Og runde 2.
Først afsløres det øverste Blackout-kort, hvilket bestemmer om kort skal lægges med billedsiden opad eller nedad. Disse er gældende for hver enkel pirat. 4 missionskort gives til hver spiller, trukket fra runde 1 kortene i runde 1, og runde 2 kortene i runde 2. Hver kaptajn kigger nu på disse kort, beholder de 3 og kassere det ene. Missionskortene viser, hvad der skal opnås for, at spilleren kan få point.
Spillerne skal efter tur lægge et kort ned til den ønskede farve – Der kan vælges alle fire farver og ingen spiller ”ejer” en farve. Kortet der lægges, skal lægges så det overholder Blackout-kortets regler.
Udover at lægge et kort, har spilleren muligheden for at bruge sin kikkert for at lave et speciel træk. I basisversionen er det at kigge på et hvilket som helst kort på bordet.
Kortene får figuren til at gå frem, tilbage, vende sig i en bestemt retning – Men alle figurerne bevæger sig først når alle 5 felter er fyldt ud med kort. Når det allerførste kort lægges, placeres Første Styrmands brikken, hvilket indikere at det er dette kort der ”starter”.
Når alle kortene er blevet placeret, skal spillerne igen kassere et missionskort, så de nu kun har 2 tilbage. Derefter starter man med det første kort, og kører i urets retning indtil alle kortene er gået igennem. Til sidst finder man så ud af om man havde ramt rigtigt eller helt forkert.
Point uddeles nu. 1. plads – Den figur der var tættest på X. 2. plads – Den anden tætteste. Sidste pladsen – Den længst fra. Alle uafgjorte gives begge point – Hvis 2 er på 1. pladsen, er de kun på 1. pladsen og ikke på 2. pladsen. Det er muligt at ende på startbrikken, i så fald diskvalificeres figuren. Det er muligt at være både 1. (eller 2.) og sidste samtidigt. 2 figurer deler aldrig samme plads.
Inden runde 2 placeres et hul, der hvor figurerne sluttede. Figurerne stilles tilbage på startbrikken. Første Styrmandsbrikken fjernes. Alle kort leveres tilbage til spillerne. Kikkerter vendes tilbage, hvis de har været brugt. Spilleren med færrest point får en ekstra kikkert samt startspillerbrikken. Start runde to på samme måde som runde 1, bare med runde 2 kortene. Disse kort giver flere point, men spilbrættet har nu også flere fælder og farer.
Spilleren med flest point er vinderen af jagten på skatten i Bad Maps.
Der findes en lille ekstra udvidelse, som tilføjer en spøgelsespirat og hjemsøgte huler.
Den har vi ikke spillet med.
Det var kort om spillet Bad Maps og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Bad Maps
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Bad Maps
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder, er lånt fra udgiverens Kickstarterside og regelbog, hvor du også kan finde mere. Se Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Camel Up (2018)
Review af Camel Up
Vi nåede for nyligt at spille hele 3 gange af dette spil. Spillene går super stærkt, eller det kommer an på terningernes udfald og meget andet. Dette spil er mest tilfældighedernes spil, da man som regel ikke har den stor indflydelse på kamelernes tur rundt på banen. Et sjovt spil, som med et terningekast kan vende rundt på det hele.
Satser du på den rigtige kamel eller må du ærgre dig over, at have satset for tidligt?
Regler
🎲 Spillets gang 🎲
Disse regler er nærmest identiske med den tidligere udgave af spillet, der er dog enkelte difference som vi kommer ind på lidt senere.
Der er 5 kameler, der skal rundt på banen, og den hurtigste kamel er vinderen. Der er desuden, til forskel for den tidligere version, 2 skøre kameler (crazy camels), den sorte og den hvide, som løber den modsatte vej rundt. Her kan de andre kameler risikere, at blive slæbt i den forkerte retning.
En runde slutter, når der er spillet 5 terninger, og der dermed er én terning tilbage i pyramiden. Såfremt ingen kameler har passeret målstregen, forsætter spillet til det er sket.
Efter hver runde, gøres op, hvem der skal have mønter, fordi de var bedst til at byde på vinderen af runden. Der uddeles 5, 3 eller 2 mønter til de spillere der har gættet rigtigt. Altså gættet hvilken farve kamel, der ligger nummer ét i slutningen af runden. Der gives én mønt, til de spillere der har gættet kamelen på andenpladsen, mens der skal betales én mønt for hvert bud man har gættet forkert.
Derefter lægges budkortene tilbage, med 5 øverst, dernæst 3 og 2. Eventuelle ”+-1 fælder” tages tilbage. Terningerne puttes i pyramiden og startspillerbrikken gives til næste spiller i urets retning.
En spiller har på sin tur følgende fire muligheder:
1. Slå med terningerne, ved at vælge en pyramidebrik (giver dig en mønt, når runden er slut)
2. Gætte på den tabende kamel eller den vindende af spillet, ved at lægge et kort til højre eller venstre for palmen.
3. Trække et ’vinderen af runden’ kort. Der ligger 4 kort i hver af de 5 farver, med bud på vinderen af -runden. Nu hurtigere du satser, nu mere kan du vinde.
4. Læg en +-fælde der gør, at kamelen skal gå en frem eller tilbage. Rammer en kamel din fælde, får du en mønt.
Vinderen er den med flest mønter, når den første kamel har passeret slut.
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Camel Up
Disclaimer: Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Carcassonne
Review af Carcassonne
I Carcassonne skal du forsøge at score point ved at bygge byer, bygge veje eller marker. Alt ved hjælp af en masse brikker. I løbet af et spil bliver spillerne mødt med valg som f.eks. ”Er det virkelig værd at sætte min sidste figur dér?” eller ”Skal jeg udbygge min by eller placere brikken nær min konkurrent og gøre det sværere for ham?”
Der findes rigtig mange udvidelse til klassikeren Carcassonne, der udkom i år 2000.
Har du taktikken til at opnå flest point og vinde spillet?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Hver spiller vælger en farve og får de 8 tilsvarende figurer (meeples). Den ene figur placeres på scoretrackeren.
Startbrikken, som har en mørkere baggrund end de andre brikker, placeres med billedsiden opad på bordet. De andre brikker blandes og placeres i en stak. De udgør herefter bunken som spillerne skal trække fra.
Spillerne vælger hvordan startspilleren udvælges, eller vælger blot den yngste spiller.
🎲 Spillets gang 🎲
På en tur skal spilleren 1. trække og placere en brik. 2. herefter må spillere tage én figur og placere denne på vejen, byen, marken eller et kloster. 3. hvis brikken afslutter veje, byer og klostre, scores de med det samme.
Færdige veje scorer 1 point pr. brik, dog 2 hvis der er vand ved siden af. Færdig byer scorer 2 point pr. brik, en by med 2 brikker scorer dog kun 2 point. Et færdigt kloster scorer 9 point.
Derefter er det næste spillers tur.
Sådan fortsætter spillet indtil den sidste brik er lagt. Og derefter starter scoringsdelen.
For ufærdige byer og veje scores 1 point per brik, medmindre der er vand ved siden af vejen, så scores 0 point. Et ufærdigt kloster scorer point svarede til antallet af brikker der omkredser det. Den spiller med flest brikker på en mark, scorer 3 point for færdige byer der grænser op til marken.
Spilleren med flest point er vinderen.
💭 Min mening 💭
Carcassonne er efterhånden en klassikker, i hvert fald i min bog. Et spil som jeg har spillet rigtig mange gange, og også med udvidelser, der giver lidt ekstra til det originale spil. Der er rigtigt mange udvidelser at vælge imellem, så når man ønsker noget mere, kan man blot investere i dem også og så giver det noget ekstra til det i forvejen gode spil.
Spillet er et ikke super svært at forstå eller spille. Der er ikke så mange komplekse regler, men det kan godt være lidt udfordrende at forstå reglerne til de mange udvidelser. Og har du mange af dem, kan spillet godt tage meget lang tid at spille.
Et helt fint spil, i den lette ende, uden komplekse regler og hvor stort set alle kan være med. Spillet kommer på mange forskellige sprog.
Det var kort om spillet Carcassonne og lidt om reglerne.
Reglerne her er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Carcassonne
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Carcassonne
Disclaimer: Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Carcassonne Amazonas
Review af Carcassonne Amazonas
Vi har fået spillet en af udgaverne af Carcassonne. Denne ”ny”-fortolkning af spillet giver lidt ekstra at holde øje med, end det originale spil.
I spillet er du I Amazonas junglen. Det originale Carcassonnes byer, veje og marker er skiftet ud med junglestammer, floder og junglen. Du skal, som i det originale spil af næsten samme navn, forsøge at bygge store junglestammer (byer), lange floder (veje) og få point på jungle (mark).
Spillet har dog også noget ekstra som ikke findes i det originale spil, nemlig Amazonas floden. På floden starter spillernes små skibe, og i løbet af spillet kan skibene sejle ned af floden, hvilket kan give fordele.
Er du den bedste til at få lavet store junglestammer, lange floder og score flest point?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Læg den store startbrik med Amazon-floden på bordet, husk at vend den så den stemmer til antallet af spillere. Den ene side er til 2-3 spillere, mens den anden er beregnet til 4-5 spillere. Sæt nu spillernes både på det første felt. Placér en meeple fra hver af spillerne på 0 på scoreboardet. De 4 dobbelte Amazonflods brikker og Amazonflodens udmunding lægges til siden og skal ikke bruges endnu.
Bland de 65 almindelige brikker, og fordel de 15 amazonflod-brikker nogenlunde ligeligt ind i stakken. Der må gerne være flere stakke.
Hver spiller har 4 meeples og 2 hytter de kan bruge. Hytterne kan kun sættes i junglen, mens meeples kan sættes både på bifloder (ikke den store Amazon-flod) og på junglestammerne.
🎲 Spillets gang 🎲
Spilleren trækker en brik og placerer brikken på bordet. Den skal støde op til startbrikken. En spiller må ikke placere sin brik foran Amazonfloden, kun på linje eller bagved.
På den lagte brik, kan spilleren placere en meeple eller en hytte. Hvis spilleren ikke kan placere noget, må vedkommende i stedet rykke sin båd et felt frem.
Sættes en meeple på en biflod med et bådikon, må spilleren flytte sin båd et felt frem. Bliver der i fremtiden lagt en brik, som forlænger bifloden og har et bådikon på, må spillerens båd flyttes et felt frem. Når bifloden stopper scores der point og spilleren får meeple tilbage.
Sættes en meeple på junglestammen (byen), så bliver den der indtil den er færdigbygget. Når den bliver lukket scores der point og spilleren får meeple tilbage.
Sættes en hytte i junglen, bliver den stående der indtil spillet er slut. Denne scorer point for det samlede antal af dyr og frugter, der er i den jungle, hvor hytten står.
Man kan ikke sætte brikker, hvor der allerede står andre brikker. Hytten kan heller ikke sættes, hvis junglen allerede er ”optaget” – Det kan dog ske at i løbet af spillet, at jungler bliver samlet, at junglestammer bliver samlet, at bifloder bliver samlet. I disse tilfælde får den spiller med flest brikker pointene. Står det lige får begge det samme.
Vender spilleren en af de specielle Amazonflod-brikker, skal spillere forlænge Amazonfloden, og må her gerne sætte en brik på junglestammen, junglen eller bifloden.
– Vendes en flod med sten formet som en !-tegn, tages en af de dobbelt Amazonfloder og denne placeres i forlængelse af floden. Spilleren må kun sætte brikker på den dobbelte i dette tilfælde.
– Vendes en normal Amazonflod, placeres denne blot.
Efter placering af en Amazonflods-brik, scorer spillerne point for Amazonfloden. På brikken er et antal dyr (kaimaner/en form for alligator og piratfisk) – spilleren med den førerne båd får point for det totale antal af dyr på brikken (eller dobbeltbrikken), spilleren hvis båd er nummer to, får point svarene til antallet af piratfisk, mens spillere der ikke får point, må flytte deres båd en frem.
Scoring:
En færdigbygget junglestamme scorer 2 point for hver brik, og 1 point for hvert frugt ikon. Til slut scores kun 1 point for hver brik samt 1 point for hvert frugt ikon, når den ikke er færdigbygget.
En biflod scorer 1 point for hver brik, og 1 point for hvert frugt ikon. Det samme gælder til slut selvom bifloden ikke er færdig.
En hytte scorer point for antallet af dyr og frugter, som er i den jungle som hytten står i.
Det var kort om spillet Carcassonne Amazonas og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Carcassonne Amazonas
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Carcassonne Amazonas
Disclaimer: Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Catan: Inkarigets Fødsel
Review af Catan: Inkarigets Fødsel
I dette spin-off af Catan, spilles der i Inkariget. Du skal stadig forsøge at bygge byer og veje, samt forsøge at placere dine byer de bedste steder, så du er sikret, at få lidt råvarer når der bliver slået med terningerne.
I starter hver med jeres lille stamme, som I skal udvikle. Den første spiller der får udviklet sin tredje stammer vinder spillet.
Et fint lille spil i Catan-universet, der kommer med lidt nytænkning og ekstra ting i forhold til de originale spil. Et spil der uden at blive for overvældene for nybegyndere, stadig har en smule ekstra for erfarne spillere af Catan.
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Spillepladen skal forestille landet Peru, hvor Inkariget opstod, med jungle på den ene side og Stillehavet på den anden.
For nybegyndere anbefales det, at sætte spillepladen op som vist herunder. Først samles de otte rammedele, derefter lægges landskabsbrikkerne i og talbrikker placeres.
For erfarne spillere er der mulighed for en variabel opsætning, vil man i stedet have en vilkårlig opsætning af store dele af spilområdet med undtagelse af Stillehavet og jungle.
Hver spiller modtager en oversigtsplade (handel og byggeri), stammebræt, 11 udviklingsmarkører, 8 landsbyer, 2 byer og 7 veje i samme farve, samt 4 vildnisbrikker.
Røveren sættes på et vilkårligt sted på rammen.
Ressourcekortene placeres i de tilhørende holdere, udviklingskortene blandes i en bunke med 1 og en bunke med 2. 2’ere skal først bruges senere.
Alle spillere placere deres 2 veje og 2 landsbyer på de anviste placeringer på spillepladen. Hvis man kun er 3, anvendes de grå ikke. Alle spillere modtager ressourcer for de landsbyer som er markeret med et bogstav, man får de ressourcer som landsbyen grænser op til ligesom i et normalt Catan-spil.
Hver landsby giver et udviklingspoint, hvorfor alle spillere til en start skal placere to markører på deres to nederste felter på stammebrættet.
Spilleren der slår det højeste slag starter.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
En spillers tur foregår som normalvis ligesom med de andre Catan-spil.
Spilleren slår med terningerne, kort bliver fordelt til spillerne, hvis de har landsbyer eller byer, der grænser op til en matchende talbrik. Derefter må spilleren bygge og handle.
Udover de normale råstoffer kendt fra Catan, er korn blevet erstattet af kartofler, mens der er kommet jungler, plantager og kystfarvand til, som giver hhv. fjer, koka og fisk.
I dette spil kan man bytte med banken 3:1 af ressourcekort, 2:1 ved handelsvare eller 3 forskellige handelsvare til 2 valgfrie kort.
Stammekortet:
Målet med spillet, er at udvikle 3 stammer i rækkefælge, ved at bygge landsbyer og byer. For hver af dem placeres en udviklingsmarkør. Når du har ført din stamme til succes, går den i nedgangstid, og landsbyerne og byerne bliver dækket til med vildnis, og du må placere den første landsby for din næste stamme. Du kan senere bygge over dette vildnis med en ny landsby.
For den første og den anden stamme, skal du have fire udviklingsmarkører, mens der den tredje og sidste gang kun skal 3 til. Byer giver 2 udviklingsmarkører, og landsbyer giver 1.
Vinderen af spillet, er det spiller der først får leder sin tredje stamme til storhed.
Det var kort om spillet Catan: Inkarigets Fødsel og lidt om reglerne.
Reglerne nedenfor er på engelsk, men danske regler medfølger.
Regler – Catan Inka
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Catan Inka
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder, er lånt fra udgiverens regelbog.
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Chai
Review af Chai
I Chai tager du rollen som en te-sælger, hvor du skal sørge for at indsamle ingredienser. De ingredienser skal du bruge til at brygge og servere til kunderne. Ikke alle kunderne efterspørger den samme slags te og derfor er det vigtigt for dig, at du får samlet de korrekte ingredienser ind.
Et spil som ikke er så svært at lære, et spil hvor der er ikke er stor spiller-interaktion. Et fint familiespil.
Kan du klare opgaven, indsamle de rigtige ingredienser og servicere kunderne og derved vinde spillet?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Hver spiller vælger et te-hus og en af de 6 matchende te-sorter. (grøn, hvid, sort, oolong og rooibos)
Hver spiller får 8 kunde-kort som matcher farven. Spillerne tager ét kort herfra og placerer det ved siden af te-huset. Et kort nummer to lægges med billedsiden opad i midten og disse danner kundepuljen (customer pool). Spillerhjælpekort uddeles hvis nødvendigt.
De sidste 6 kunde-kort fra hver spiller blandes og disse udgør kundebunken (customer deck). 2 kort tages herfra tages og lægges til kundepuljen. Ved 4 spillere skal der være 4+2 kort i kundepuljen. Resten af kundebunken placeres ved siden af kundepuljen.
Fyld posen op med 72 te-smagsbrikker. Tag derefter nok brikker til at fylde markedet op.
Placér 1 type af hver sødemiddelsbrik (honning, mælk, sukker, vanilje og chai-krydderi) på fødevare-tønden. Put de resterende 45 i posen.
Bland de 8 handlingskort og læg 3 af dem med billedsiden opad over kundepuljen.
Placér tekopper svarende til antallet af spillere i toppen af spilområdet.
Bland de 6 drikkepenge-brikker og placér en ved hver tekop.
Placér termometeret og sæt rundeklipsen på 0 grader.
Spilleren som senest drak te er startspilleren. Første spiller får er kobber-mønt, de andre spillere får en sølv-mønt. Resten af mønterne placeres i posen.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Spillet foregår over 5 runder indikeret på temperaturen på termometeret. En runde er slut når alle tekopper er blevet fyldt med en ordre af te.
En spiller tur har 3 træk, før der eventuelt kan færdiggøres en kop te. De 3 træk er:
Besøg markedet, besøg spisekammeret og reserver kunde og brug evne.
Besøg markedet
Te-smage er brugt til de fleste ordrer. En spiller kan ikke have mere end 12 smags-brikker i deres te-hus. Hvis en spiller på noget tidspunkt kommer over 12, skal de aflevere brikker, så de igen har maks. 12.
For at købe te-smage oplyser spilleren, at han gerne vil besøge markedet og får 3 guld mønter. Disse repræsenterer pengene som de har fået ved salg til temarkedet denne dag.
Man skal købe for minimum 1 mønt, men der er ikke noget loft på hvor mange man må købe.
Spilleren vælger en te-smagsbrik og tilføjer den til te-huset. Hvis te-smagsbrikken rører ved en smag i samme type, vertikalt eller horisontalt, men ikke diagonalt, tages disse brikker også. Spilleren betaler for den dyreste smag. Mønterne placeres på pengesækspladen.
Efter hvert køb skubbes de resterende te-smage til venstre.
Ved slutningen af en spillers tur, fyldes markedspladserne op igen.
Besøg spisekammeret
Sødemiddelbrikker skal også bruges til at færdiggøre de fleste ordrer. En spiller vælger 3 brikker fra de 5 viste eller vælger 3 fra posen. Spilleren må også vælge en kombination.
Før der vælges må spilleren nulstille for 1 mønt.
Hvis en spiller har mere end 6 sødemiddelbrikker i te-huset, skal spillers sortere fra ned til 6.
Tomme pladser bliver genopfyldt efter spillerens tur.
Reservér kunde og brug evnekort
Spilleren kan også reservere en kunde fra kundepuljen eller fra kundebunken ved, at tage kortet hen til spillerens te-hus. Hvis der tages kort fra kundepuljen fyldes der op med et ny.
En spiller kan ikke have mere end 3 ikke-færdiggjorte ordrer.
Efter at have reserveret en ordre kan spilleren bruge et af de 3 evnekorts evner.
Til slut må en spiller færdiggøre en bestilling, enten fra sit eget te-hus eller fra kundepuljen, Kundekortene findes i forskellige farver som passer til spillernes te-huse.
De forskellige ingredienser til at fuldføre ordren placeres i en tekop og drikkepenge-brikken tages.
Spilleren skal også placere en te-sortsbrik i koppen, der matcher farven på kundekortet. Hvis spilleren ikke selv har den rigtige farve, skal han købe den fra en modspillet mod at betale 1 kobbermønt. Spilleren kan ikke nægte at sælge den.
Hvis kundekortet var taget fra kundepuljen, vendes et nyt.
Hvis alle te-sortsbrikker af en slags er brugt, fjernes de tilsvarende kundekort fra spillet når de vendes.
Kortet med den fuldførte bestilling, placeres med bagsiden opad ved siden af spillerens te-hus.
Runden er færdig når den sidste tekop er fyldt. Derefter rykkes rundemarkøren på termometeren en op, og en ny runde kan begynde. Drikkepenge-brikkerne blandes og placeres ved tekopperne. Diverse markeder fyldes op igen.
Spillet er slut når 5. runde er færdig. Når den sidste ordrer er gennemført, får de resterende spillere én ekstra tur, så alle spillere har haft lige mange ture i løbet af spillet.
Point scores ved at lægge alle point sammen fra fuldførte bestillinger og tilføjer deres overskydende penge. I spil med 3-5 spillere belønnes spillerne desuden for at have stor diversitet. Her modtages derfor et point for hver type te-smag de har brugt.
Ikke-færdiggjorte bestillinger giver ikke minus-point og der er ingen point for overskydende ingredienser.
Spilleren med flest point, kåres som vinder af spillet og som den bedste te-sælger!
Det var kort om spillet Chai og lidt om reglerne.
Reglerne nedenfor er på engelsk, men danske regler medfølger.
Regler – Chai
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Chai
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder, er lånt fra udgiverens regelbog og Kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Se Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Chocolate Factory
Review af Chocolate Factory
Det er efterhånden meget længe siden, at vi havde Chocolate Factory på bordet.
Et spil hvor du tager rollen som maskinmester på en chokoladefabrik. Du skal styre fabrikken, og producere den rigtige slags chokolade. Når du har produceret nok chokolade, kan du levere den til kunderne, og derefter få point.
Har du hvad der skal til for at producere de bedste chokolader og vinde spillet Chocolate Factory?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Placér bogholderiboardet på midten af bordet.
1. Placér dagsmarkøren på mandag
2. Placér 50£ mønterne på den markerede plads
3. Sortér fabriksbrikkerne i to bunker (A og B) og bland hver bunke. Placér B-bunken med billedsiden nedad på den markerede plads og placér A-bunken ovenpå med billedsiden nedad
4. Sortér hjørneforretnings-ordrerne i tre bunker (lille, medium og store som der står bagpå kortene) og bland hver bunke. Placér bunkerne med billedsiden nedad på de markerede steder
5. Læg stormagasins-ordrerne under bogholderipladen på deres respektive pladser. Hvis dette er første spil brug A-siden, ellers vælg en kombination af A og B eller vælg tilfældigt.
6. Sortér ansatte-kortene i fem bunker (The Palace Boutique, Fresh Fancies, Salter’s Emporium, House of Luxury, and Dunstan & Gilbert’s) og bland hver bunke. Placér bunkerne med billedsiden nedad oven over bogholderipladen. Kortene svarer til stormagasinsne farver.
Hver spiller får tildelt en fabrik, 7 transportbånd-brikker, 1 varelager og kulbunker kort, 1 reference kort og 9 spillermarkører i deres valgte farve.
Placér fabrikken foran dig, med de præ-printede fabriks-parter i venstre hjørne. Læg 4 transportbånd-brikker ind på maskinbæltet og placér de 3 andre transportbånd-brikker til venstre.
Placér dit varelager og kulbunker kort samt reference kortet til højre for din fabrik. Den skal ikke være på factory manager only-siden.
Hver spiller trækker én hjørneforretnings-ordre fra hver af de tre bunker. (en lille, en medium og en stor) Placér dine tre ordrer ovenover din fabrik.
Placér en spillermarkør: Ved siden af hver af dine ordrer-kort. Ved siden af hvert stormagasins-ordrer-kort. På scorer-trackeren.
Lav en bunke med chokolader, kul og en transportbælte-brik. Læg de overskydende fabriks-brikker, transportbælte-brikker og spillermarkører tilbage i boksen.
Hvert lille kul er 1 værd, mens de store er 3 værd. Antallet af kul og chokolader er ikke begrænset og i det sjældne tilfælde, at man skulle løbe tør, så finder i bare en erstatningsbrik.
Giv startspillerbrikken til den person der senest spiste chokolade.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
I din fabrik:
Transportbåndet fragter chokolade-stykker ned gennem din fabrik, og fabriks-delene giver dig muligheden for at arbejde på disse produkter.
Råmaterialet er bønner (sort), der skal ristes for at det kan blive til kakao (brune firkanter), derefter kan det formes til chokolade-stænger eller chokolade-stykker (brune barer), efter dette kan der tilføjes enten karamel (gul) eller nødder (rød) og til sidst kan de blive til eksklusive chokolader pakket i en boks (blå).
Alt kaldes chokolade men kun barer, og indpakkede chokolader kaldes for raffineret chokolade.
Fabriksdele
Hver fabriksdel giver dig muligheden for at behandle et stykke chokolade på transportbåndet foroven eller forneden af kortet. Du skal bruge kul hver gang du anvender en fabriksdel. Ovnsymbolet viser hvor meget kul, der skal bruges for at anvende fabriksdelen én gang.
Ansatte
Hver dag skal du vælge en ansat som skal hjælpe med dagens produktion. Hver ansat giver dig specielle gave, fordele eller evner, samt fortæller dig hvilken af de fem stormagasins-ordre du har muligheden for at fuldføre sidst på dagen. Du kasserer den ansatte sidst på dagen, og vælger en ny dagen efter.
Fuldføre ordrer
Til sidst på dagen, kan du bruge chokolade-stykkerne fra dit varelager til at fuldføre din egne personlige hjørneforretnings-ordrekort og en af de konkurrencedygtige stormagasins-ordrekort.
Målet med spillet
Henover seks dage, skal du formå at bygge den bedste og mest effektive fabrik, hyre de bedste ansatte og tjene flest penge ved at tilfredsstille de forskellige butikker.
Spilleren med flest penge vinder.
Spillet spilles over seks dage. Hver dag har fem faser i følgende rækkefølge:
1. Forberedelse
2. Udbyg og rekruttér
3. Start fabrik
4. Fuldfør ordrer
5. Ryd op
1. Forberedelse
Giv hver spiller det antal kul for den pågældende dag. 5 kul mandag, 6 kul tirsdag osv. Behold kullet i kul-bunkeren, sammen med kul fra tidligere runder.
Træk 5 fabriksdele fra toppen af stakken, og læg dem med billedsiden opad i midten af spilområdet.
Lav stakke efter antallet af spillere:
2 spillere – 2 stakke, én med 3 dele og én med 2 dele.
3 spillere – 3 stakke, to med 2 dele og én med 1 del.
4 spillere – 4 stakke, én med 2 dele og tre med 1 del.
Træk fabriksdelene en efter en, og læg dem i stakkene. (Ved 2 spillere lægges først den ene stak med 3 dele, og derefter den med 2 dele)
Træk derefter 5 ansatte, en i hver farve. Bland dem og placér dem i samme stakstørrelse som fabriksdelene.
2. Udbyg og rekruttér
Startspillere starter, og turen går derefter uret rundt.
Træk nu enten en stak fabriksdele eller en stak med ansatte. Trækker du en stak med flere end én, beholder du én af dem og kasserer resten.
Den sidste spiller vælger både en fabriksdelstak og en ansatte-stak, efter går det mod uret den anden vej, indtil alle spillere har fået én ny ansat og én ny fabriksdel.
En fabriksdel kan placeres på en ledig plads i din fabrik eller dække for en eksisterende del, inklusiv de tre originale dele som er præ-printet. Du kan ikke flytte delene rundt, og du får ingen kompensation når du dækker en del.
En ansat placeres med billedsiden opad ved siden af din fabrik. Hver ansat giver dig gaver, fordele eller evner som du kan bruge den pågældende dag.
Gave – Træk øjeblikkeligt gaven der vises.
Fordel – Du får denne fordel som kan bruges en eller flere gange på dagen.
Evne – Hvis ikke andet er nævnt, har du fået en speciel evne, der kan bruges én gang denne dag. For at indikere at du har brugt evnen, vend kortet sidelæns.
3. Start fabrik
Efter tur starter hver spiller sin fabrik. Hver dag skal du køre 3 vagter. Kør transportbåndet, brug kul til at anvende fabriksdele i en rækkefølge efter dit valg.
Hvis alle spillere er enige, kan man spille samtidigt.
I en vagt skal der gøre følgende ting i rækkefølge:
Læs et transportbånd med 1 bønne fra bunken, det koster ikke noget kul at læsse transportbåndet med bønnen.
Skub transportbåndet ind fra venstre side, så det skubber til de andre brikker. Hvis der er chokolade på brikken yderst til højre, flyttes det til varelageret.
Betjen nu fabriksdelene i din fabrik. Det er op til dig i hvilken rækkefølge du betjener dem, så længe du har kul nok. Du kan også vælge slet ikke at betjene nogen.
Du må kun betjene hver fabriksdel én gang pr. vagt.
Antallet af kul det koster at betjene en fabriksdel, står ved ovnsymbolet. Læg kul på brikken for, at holde styr på hvilke dele du allerede har brugt.
Hver fabriksdel kan kun behandle transportbånd, der er lige over eller under brikken.
Ryd op for at slutte vagten. Det gøres ved at fjerne alle kul fra brikkerne. Kullet lægges tilbage i bunken.
Basis fabriksdele
Hver spiller har 3 basis fabriksdele rister, opgradering og sliske.
Rister kan bruges mod at betale 1 kul. Her kan du lave en bønne om til kakao. Placér 1 kul på brikken, fjern 1 bønne fra transportbåndet og læg det tilbage i bunken, erstat den med en kakao.
Opgraderingen kan bruges til at opgradere en af dine chokolader. Dette koster også et kul. Bønne bliver til kakao. Kakao bliver til en bar. Bar bliver til indpakket chokolade. Indpakket chokolade bliver til chokolade i boks. Mulighederne står også på bogføringsboardet.
Slisken er en unik part af din fabrik. Når du betjener denne, kan du flytte en eller flere chokolader fra transportbåndet direkte til varelageret. I modsætning til andre fabriksdele koster denne ikke noget at betjene, og du må betjene den flere gange på samme vagt.
Andre fabriksdele viser en kombination af forskellige ikoner der repræsenterer fabriksdelens funktion og viser hvilke chokolader der laves om. Størstedelen af fabriksdelene kan kun bruge ét stykke chokolade.
Hver gang du flytter transportbåndet, og der er chokolade på den brik længst til højre, falder de ned i dit varelager, når brikken skubbes ud.
Ved slutningen af de første fem dage bliver chokolade på transportbåndet liggende. Det kan kun komme på varelageret hvis brikken skubbes ud, eller chokoladen kan glide ned af slisken.
Den sjette dag er dog en undtagelse, og ved slutningen af sjette dag, kommer alt chokoladen ned i varelageret, så du har muligheden for at lave en sidste ordre.
Løber du tør for kul kan du til hver en tid bytte en chokolade fra varelageret med et stykke kul. Kullet må bruges straks.
Til hver en tid må du bruge en fordel eller evne fra din ansatte.
4. Fuldfør ordrer
Efter tur, kan du bruge dine chokolader fra dit varelager, til at fuldføre ordre i en hvilken som helst kombination af hjørneforretning og stormagasin, din ansatte giver adgang til.
5. Ryd op
Spillet varer i 6 dage, ved slutningen af de 5 første dage, ryd op og gør klar til næste dag på følgende måde. Ved slutningen af sjette dag skip dette.
I varelageret må du KUN beholde 2 stykker chokolade til næste dag. Byt resten til kul, der er ingen grænser for hvor mange kul du må beholde til næste dag.
Put transportbåndet klar igen til venstre side af fabrikken. Havde du en ansat, der gav dig et ekstra transportbånd, lægges dette tilbage i bunken.
Kassér den ansatte som du rekrutterede denne dag.
Erstat hjørnebutikker som du har fuldført, ved at trække en butik fra hver bunke (lille, medium og stor) og placér en af disse tre ovenover din fabrik. Du behøver ikke at vælge en ordrer af den samme type (altså en medium for en medium). Put ordrene du ikke valgt nederst i deres respektive bunker.
Flyt dagsmarkøren en dag frem og giv startspillerbrikken til spilleren til venstre. Start nu igen med forberedelsesfasen.
Slutning af spillet
Ved slutningen af den sjette dag, får spillerne penge for deres ordrer som de har fuldført og for overskydende chokolade og kul. Der er ingen straf for ikke at have fuldført hjørneforretnings-ordrer helt.
Hjørneforretnings-ordrer giver 12£ til den spiller der har lavet flest ordrer. Ved uafgjort får spillerne 12£.
Stormagasins-ordrer giver point efter hvor langt fremme man er på scoretrackeren. Spilleren der har solgt flest får 16£, næste spiller får 8£ men kun hvis markøren er mindst halvt så langt som førstepladsen, spilleren på tredjepladsen får 4£ men igen kun hvis markøren er mindst halvt så langt som andenpladsen. Hvis andenpladsens ikke får point, for ikke at opfylde kravet, er der heller ingen point til tredjepladsen.
Udover disse point er der bonus point at hente på stormagasins-ordrer. Hvis du har fuldført ordrer ved 3 forskellige stormagasiner får du 6£, har du fuldført ved 4 forskellige giver det 12£ point og ved 5 forskellige giver det 24£.
Til sidst får du 1£ for hvert stykke chokolade og kul du har til overs til slut.
Spilleren med flest penge til slut er vinderen!
Der findes også en solo-udgave som vi ikke har spillet og en mini-expansion som vi heller ikke har haft med.
Det var kort om spillet Chocolate Factory og lidt om reglerne.
Der findes en kort Youtube-video der gennemgår reglerne. Se den her: Chocolate Factory in about 3 minutes
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Chocolate Factory
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Chocolate Factory
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder, er lånt fra udgiverens regelbog og Kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Se Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Coloma
Review af Coloma
Coloma foregår i året 1848, hvor guldfeberen har ramt Amerika i byen Coloma i Californien. Guldfeberen har ramt og du skal i Coloma forsøge at skabe et navn for dig selv ved, at finde guld, rekruttere arbejdere, klargøre heste og lave gode forretninger. Men som i virkeligheden, hvor Coloma blev til en af de hurtigst voksende byer, da rygtet spredtes om, at der fandtes guld og flere tusinde lykkesøgende mennesker kom fra nær og fjern, for at finde guld, er du heller ikke i spillet alene om at finde guldet og prøve lykken. Andre end dig har fået samme idé, så du skal derfor planlægge din taktik nøje for at være den bedste guldgraver og den mest indflydelsesrige i Coloma.
Kan du blive den mest indflydelsesrige og bedste guldgraver, eller ender du som mange andre lykkesøgende, blot som en døgnflue i Coloma?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Coloma foregår over 3 år, 1848 hvor guldet blev opdaget, 1849 hvor rygtes spredtes og stedet blev kendt i omegnen og 1850 hvor rygtet kom til andre lande og hvor Californien officielt blev USA’s 21. stat.
Hver spiller vælger en farve og får de matchende kort, brikker og skive i den farve samt et spillebræt. Spilleren tager 2 mænd og ét telt, og ligger på sit spilletbræt. Spilleren får 2 mønter, 1 hest og 1 guld-brik startende fra øverst højre hjørne. Spillerens scoremarkør placeres på 0. Vognet på Coloma på kortet. Spilleren blander sine kort, tager 6, vælger 4 af dem og placere 2 tilbage enten øverst eller nederst af de resterende kort.
På spillepladen klargøres tønder, hvor den venstre skal være en stak med billed-siden nedad, guld-brikker der fyldes op afhængigt af antal spillere, floder placeres, broer vælges der 6 forskellige af og laves stakke af 1, 2 eller 3 af afhængigt af antal spillere, to skududveklings-brikker tages og placeres i bunden af spillepladen og 2 banditter sættes på deres plads.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Hvert år foregår over 5 runder, indikeret med drejeskiven i midten. En runde kan inddeles i 7 punkter som er:
Drej skiven i midten med uret så den i første runde dækker over skovlen og trillebøren i område 1.
Fordel områdets begivenhed. Område 1 er to mænd til alle, 2 er et guld-stykke, 3 er to kort, 4 er to mønter og 5 er lov til at bytte ét guld til 3 point. Hvis man har et telt placeret i området får man dobbelt op.
Alle spillere vælger i hemmelighed ved hjælp af deres disk, hvilket område de vil stille deres pioner på.
Samtidigt vises hvilket område spillerne har valgt. Spillerne stiller deres pioner på de respektive områder.
Derefter afgøres ”Bust” området, altså området med flest pionere. Her drejes ”X”-Skiven hen, således at den nederste del dækkes. Hvis ingen områder har flest pionere, forbliver ”X”-Skiven, blot på vejskiltet.
Derefter klares områderne efter tur, hvor hver spiller i et givent område klare deres træk. Hvis man har spillet det et par gange, kan man klare alle turene samtidigt, så længe de ikke blokere eller genere hinanden.
Efter alle spillerne har haft deres træk, tages pionererne tilbage til spillerene og runden er slut.
Kun ved slutningen af 5. runde, skal der klares en skududveksling mellem banditterne og spillerne. Hvis banditterne vinder, er der straf, hvis spillerne vinder er der derimod en gevinst. Har du ikke bidraget må du ofre en mand eller to.
Når man har været igennem alle 5 runder, og har afviklet skududvekslingen, er året udløbet og man kan gå videre til næste år.
Tønderne udskiftes med nye, guld-stykker bliver fyldt op nedefra og op og årsmarkøren bliver sat til næste år og det antal banditter bliver sat på.
Når man har været igennem 3. år slutter spillet.
Hvert af områder er delt op i to, et normal-felt (det ydre) som aldrig dækket, og et boom-felt (det indre) der kan være dækket. Hvis begge er åbne, kan de begge laves.
Områderne er forklaret nedenfor:
Område 1 – Arbejdsområdet
Normal-felt (det ydre): Du må aktivere Skovl-evnen på Sutter’s Mill (som er at finde på dit player-board), og alle andre Skovl-ikoner.
Boom-felt (det indre): Du må aktivere Trillebørs-evnen på Sutter’s Mill og alle andre Trillebørs-ikoner.
Område 2 – Undersøge flod eller byg bro
Normal-felt: Du må undersøg en flod eller bygge en bro med hammer-ikonet, og betale den indikerede pris.
Boom-felt: Du må undersøge en flod eller bygge en bro med sav-ikonet, og betale den indikerede pris.
Undersøger du en flod, tager du en flod-markør og placere den på et frit sted over dit player-board, og får derefter det viste ikon som ikke er sejrspoint.
Bygger du en bro, skal den placeres over en ledig flod uden bro. Du kan altså derfor ikke bygge en bro, hvis du ikke har en ledig flod. Man kan ikke have to af den samme slags bro. Man kan maks. have 4 floder og broer. Broerne er af begrænset antal, det er floderne ikke.
Område 3 – Bygge en bygning
Normal-felt: Du må bygge et hus (et kort fra din hånd) med et hammer-ikon, og betale den indikerede pris.
Du må bygge et hus (et kort fra din hånd) med et sav-ikon, og betale den indikerede pris.
På kortene er der indikeret hvad de koster øverst til venstre, i midten til venstre indikere tallet, hvilket område kortets evne svarer til, øverst til højre er deres sejrspoint, i bunden fremgår deres evner.
Et korts evner kan blive udløst når spillerens pioner svarer til kortets evne-ikon. Er både Normal-feltet og Boom-feltet tilgængeligt, kan begge evner på kortet bruges.
Du må ikke bruge en bygnings evne, i den tur du har bygget det.
Område 4 – Flytte vogn på kortet
Normal-felt: Du må flytte din vogn på kortet øverst til venstre af spillepladen. Du må flytte det antal som du har heste.
Boom-felt: Du må flytte din vogn på kortet øverst til venstre af spillepladen. Du må flytte det antal som du har heste.
Du må flytte en vogn med højest det antal felter som du har heste. Et felt er repræsenteret af en by, en koloni eller en hestesko. Hestene skal ikke afleveres ved brug. Du må ikke vende om, eller gå over samme felt to gange i samme træk.
Når din vogn kører over et felt (også by) eller ender i en by, med et ikon på (guld, kort, mænd) må du få antallet indikeret på feltet. Ender du vognens træk i en by, kan du vælge mellem de to, hvorimod du kun får mænd hvis vognen ikke stopper i byen.
Område 5 – Placér telte eller mænd
Normal-felt: Du kan placere telte, enten på kortet eller på områder. Du kan også placere mænd ved skududvekslingen.
Boom-felt: Du får et telt.
Du kan placere mænd ved skududvekslingen, og du skal fylde en hel række ud. Du må ikke fylde mere end en række pr. tur ud.
Du kan placere telte på enten områder, hvilket vil give dig dobbelt op på belønning, når runden kommer til det område. Du kan kun have et telt på hvert områder.
Alle spillere kan dog godt have deres telte i samme område.
Du kan placere telte på kortet, men kun fra tilstødende byer, indikeret af de røde pile. Du kan kun placere et telt i det tilstødende land, såfremt din vogn er den korrekte by. Der kan kun være ét telt af hver spiller i hvert land. Teltene giver point til slut.
Drejeskiven har også felter, dens felter er:
Normal-felt: Køb telte for 2 mønter pr. telt og/eller køb heste for 1 guld-stykke pr. hest.
Boom-felt: Tag en tønde fra dem med billedsiden opad, eller en fra stakken med billedsiden nedad, og tilføj derefter det antal banditter der vises under tønden. Tages en fra stakken, tilføjes ingen bandit.
Vejskiltet, betyder at du får lov at bruge Boom-feltet til venstre for skiltet, hvis det altså ikke er lukket af X’et.
Dette var reglerne kort opridset, du kan også finde regler på spiludgiverens egen hjemmeside, hvor de dog er på engelsk, men med billeder.
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Coloma
Disclaimer: Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Colt Express
Review af Colt Express
I Colt Express tager du rollen som en bandit i det vilde vesten. Du er sammen med de andre spillere, ombord på et tog hvor der er spredt forskellige værdigenstande rundt omkring i vognene. Du skal forsøge at samle så mange værdier sammen inden spillet er slut, men det kan vise sig at være en svær opgave!
Dette spil er nemlig et såkaldt programmerings-spil, hvor alle spillerne første lægger deres kort ud i en bunke, nogle kort med billedsiden nedad, andre med billedsiden opad. Disse kort flytter rundt på spillernes figur, hvor de kan gå frem og tilbage eller op og ned, men også skyde, slå eller samle værdigenstande op.
Et sjovt spil hvor en ting er sikkert, du kan næsten aldrig helt regne dig frem til hvor din figur ender henne på togvognen. Du ender med garanti med at gøre noget du ikke regnede med, fordi nogle kort er gemt og du ikke kan se hvordan de andre spillere bruger deres kort.
Har du heldet til at samle værdigenstandene op og få flest point og dermed vinde Colt Express?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
(Hvis det er første spil, samles 3D-toget og sættes på midten af bordet)
Der skal være antal vogne svarende til antallet af spillere. I vognene placeres værdigenstandene der er trykt på gulvet af vognene. Marshallen placeres i førerhuset sammen med en taske.
Hver spiller får eller vælger en karakter og tager det matchende karakterkort. 6 patronkort placeres til venstre for karakterkortet, derefter blander spilleren de ti handlingskort, og lægger dem med billedsiden nedad. Disse er spillerens personlige bunke. Til slut tager spilleren en pose med 250$ i værdi, og lægger den med billedsiden nedad for at skjule værdien.
Træk 4 ud af de 7 rundekort. (enten rundekort med 2-4 eller 5-6 afhængigt af spillerantal) Bland dem. Vælg tilfældigt én ud af tre togstationskort. Lav en bunke med de 5 kort. Læg dem med billedsiden nedad og togstationskortet nederst. Placér de 13 neutrale patronkort vedsiden af.
Tag banditfigurerne og træk en af dem tilfældigt, dette er startspilleren. Spilleren til venstre for spiller 2 osv. Spillere med et ulige nummer, placerer deres banditfigur i den bagerste vogn. Spillere med et lige nummer placerer deres banditfigur i den næstsidste vogn.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Spillet slutter efter 5 runder. Hver af de 5 runder har to faser.
Fase 1
I denne fase har spillerne to mulighed. At lægge et handlingskort ned i en fælles bunnke, med billedsiden opad (hvis ikke andet dikteres) fra spillerens hånd. Eller tage 3 ekstra kort fra hans personlige bunke.
Derefter er det næste spillers tur til at gøre det samme. Dette gøres til rundekortet er færdigspillet. Der er som oftest mellem 4-5 kort der kan lægges ned fra hver spiller.
Når fase 1 er færdig, starter fase 2.
Fase 2
I denne fase skal startspilleren vende den fælles bunke og ”spille” kortene uden at ændre rækkefølgen. Her vil banditfigurerne så rykke rundt, alt afhængigt af hvad spillerne har lagt ned af kort.
Når kortene er spillet, og de forskellige handlinger er blevet løst, får spillerne deres handlingskort tilbage.
Hvis en spiller er blevet skudt på, får spilleren et patronkort.
Derefter blandes handlingskortene og eventuelle patronkort, og der startes forfra. Spilleren til venstre for startspilleren er den nye startspiller. Et nyt rundekort vendes.
På rundekortene kan der være specielle ting, som f.eks. at turene spilles i omvendt rækkefølge, at der skal spilles 2 kort i træk osv. Banditterne har også specielle evner, som man kan vælge at spille med. Det kan f.eks. være at trække et ekstra kort, at skyde igennem togets tag osv.
På rundekortene findes også begivenheder der finder sted efter fase 2. Det kan være at hver bandit der er alene, får lov at tage en værdigenstand op, at hver bandit der er i forreste vogn får 250$ osv.
Det var kort om spillet Colt Express og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Colt Express
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Colt Express
Disclaimer: Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Danger Park
Review af Danger Park
Du skal styre en park, men ikke en helt almindelig park – Det er nemlig en park, hvor det gælder om at lave så farlige forlystelser som muligt. Tjen penge inden forlystelserne lukkes!
Alle spillerne bygger på den samme park, men hver spiller ejer hver deres egne forlystelser. De forskellige forlystelser har forskellige evner, og nogle af dem får gæster til at kaste op eller det der er værre.
Gæster placeres på de forskellige forlystelser og flyttes rundt omkring i parken, når de forlader forlystelsen, hver gæst giver penge til ejeren af den forlystelse de står på. I spillet skal du bruge forlystelsernes unikke evner til at flytte gæster, blokere udgange, og vigtigst af alt tilføje yderligere fare-markører i form af opkast, pesticider, oversvømmelse, elektriske fejl og meget mere.
Med terninger skal spillerne forsøge at ”vinde” over fare-markørerne. Et højt slag får med garanti gæsterne til at blive i din forlystelse, og dermed i sidste ende penge som du får for disse gæster. Skulle du derimod slå er lavt slag, kan det have store konsekvenser for din forlystelse og dine gæster. Ikke nok med at gæsterne forlader din forlystelse, risikerer du også at den helt må lukke – og det vil med garanti ske i løbet af spillet. Gæsterne søger mod de andre forlystelser, og de andre spillere får gavn af dem, eller også giver det dem problemer. For et lille plaster på såret, kan du få forsikringer, der giver dig lidt penge, når de dårlige situationer opstår – så du kan med sabotage tjene penge.
Når parken lukker på grund af den dårlige kvalitet af forlystelserne, gæster der bliver kvæstede og forlystelser der bliver lukket, vinder spilleren med flest penge.
Et sjovt og anderledes spil, hvor du skal forsøge at planlægge så meget som muligt, selvom det kan være svært at forudsige, hvad der sker – Du har trods alt kun kontrol over din egen tur, og her kan det også være, at du faktisk bliver forhindret i at gøre det du gerne ville. – Et dårligt terningeslag, kan have store konsekvenser for din chance for at vinde spillet, mens et par gode terningeslag kan være med til at give dig sejren. – Men én ting er sikkert, i Danger Park kan du aldrig helt vide hvad der sker!
Regler
⚙️ Setup ⚙️
I spillet tager du sammen med de andre spillere, rollen som investorer som sammen skal bygge den farligste forlystelsespark ved, at betjene deres egne forlystelser. Du skal efter tur placere forlystelser, vælge investeringer, slå med terninger og til sidst tjene penge.
Først kort om hvordan spillet skal sættes op.
Placér Danger Park skiltet i plastikbeholderen, og sæt ulykke-markøren på 0.
Bland forlystelseskort (ride cards) og placér kort i en række under plastikbeholderen, svarende til antallet af spillere. Placér 2 sorte meeples på hvert kort, samt en fare-markør matchede til kortets symbol i øverste venstre hjørne.
Bland de forskellige ’Major policy’ kort og giv hver spiller to kort – spillerne må beholde det ene, og kassere det andet.
Placér de resterende forlystelseskort i en stak og træk 3 kort, der lægges med billedsiden opad.
Separér ’Minor policy’ kort i fire typer og læg dem i bunker.
Bland alle forbedringskort (improvement cards) og læg dem med billedsiden nedad under forlystelseskort-stakken. Træk 3 og læg dem under de andre 3 forlystelseskort.
Bunker med meeples, penge og fare-markører sættes til side. De skal bruges i løbet af spillet.
Giv hver spiller 8 billetbokse i samme farve og et matchende referencekort. Giv startspillerbrikken til den spiller der senest kom til skade.
Hver spiller, startende med spilleren til højre for startspilleren og fortsættende mod uret, placerer en billetboks på en forlystelserne og tager ejerskab af denne.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Der er 4 faser som spillerne skal igennem på hver tur og de er:
1. Byg forlystelse
2. Tag forbedring
3. Slå med terninger
4. Tjen penge
Når hver spiller har taget deres tur, slutter runden, og startspiller-brikken sendes videre til venstre.
Spillet slutter når der har været 9 farlige hændelser, forsaget af forlystelser der lukker, eller gæster der bliver kvæstede. Hvis I spiller med 4 spillere, eller vil spille et lidt længere spil, kan I sætte det op til 13 farlige hændelser.
Advarselsord: Forlystelser er beregnet til at fejle og gæsterne vil sandsynligvis blive såret. Brug dette til din fordel i stedet for at fokusere på at redde parken.
1. Byg forlystelse
Den nuværende spiller vælger en af de 3 forlystelser der ligger med billedsiden opad. Det koster ikke noget at tage en, så tag den du vil!
Forlystelser skal placeres så de peger væk fra skiltet med Danger Park. De skal placeres ved siden af andre åbne eller lukkede forlystelser (eller oven på en lukket forlystelse). Forlystelser kan ikke placeres diagonalt eller væk fra resten af parken. Der er ingen begrænsninger på hvor bred eller lang parken kan blive, men den kan aldrig komme over den øverste række.
Når forlystelsen er placeret, tilføj en fare-markør som symbolet viser, en billetboks i din farve, og to sorte meeples. En forlystelse med din billetboks, er ejet af dig.
Investor tip: Når du placerer en forlystelse, så hold øje med udgangene på forlystelserne rundt om. Du skal prøve, at trække så mange gæster til netop din forlystelse.
2. Tag forbedring
Den nuværende spiller tager forbedringskortet, der ligger lige under den forlystelse som spilleren trak. Forbedringskortet tager effekt med det samme og lægges tilbage nederst i bunken. Forbedringskort har som oftest indflydelse på flere forlystelser i rækker eller kolonner. Det er spillerens eget valg og der kan vælges en række eller kolonne med kun én forlystelse. Effekter er ikke valgfrie, medmindre det står på kortet. Rækkefølgen af forbedringer der har indflydelse på flere forlystelser er bestemt af den nuværende spiller.
Disse er forskellige fra ’Minor policy’-kort. Disse kort får du som ejer af en forlystelse, der må lukke. Hvis flere forlystelser lukker på samme tid, trækkes kortene med urets retning. ’Minor policy’-kort returneres til deres stakke efter brug.
Forbedringskort vil øjeblikkeligt have effekt på parken.
Investor tip: Forbedringer er en god måde at lukke profitable forlystelser på. Overvej nøje hvilke kort der vil give dig fordele og hvilke der vil skade modstanderen – eller bedre endnu, begge!
3. Slå med terningerne
Når du har placeret alle forlystelserne og lavet forbedringskortet, skal du slå med terningerne. Dette gøres forlystelse for forlystelse for de gæster der er på dem. Gør dette individuelt for hver enkelt forlystelse som du ejer, i en rækkefølge efter dit valg. Dette bestemmer om gæsterne forlader forlystelsen eller om de bliver. Tip billetboksen for at vise, at denne forlystelse er blevet slået for.
1. Vælg forlystelse
Nogle forlystelser har evner der skal gøres før et terningeslag.
2. Slå med terningerne
Slå med en terning pr. meeple, ligegyldigt hvilken slags meeple, maks. 8 terninger. Slå alle terningerne samtidigt. Er der ingen meeples på forlystelsen, så skal der ikke slås.
3. Tjek slag
For hver terning højere end det totale antal af fare-markører på forlystelsen, er det et succesfuldt slag. Slag mindre end eller lig med antallet af fare-markører er et fejlfyldt slag.
Hvis blot et enkelt slag fejler
Fejler blot ét enkelt slag, skal en evt. effekt på kortet opfyldes. Derefter tilføjes en ekstra fare-markør af forlystelsens type (uafhængigt af antallet af fejlfyldte slag). Til sidst forlader et antal af meeples forlystelsen, svarede til antallet af fejlfyldte slag. Husk at opfyld evt. evner før meeples forlader forlystelsen.
Hvis alle slag er succesfulde
Opfyld evt. ’On succes’ evner og fortsæt med næste forlystelse.
Hvis en forlystelse lukker
Hvis en forlystelse har 4 af den samme fare-markør eller 4 forskellige fare-markører, lukker forlystelsen ned.
Mens nedlukning af en forlystelse kan ske til hver en tid, når det sker i forbindelse med slag, sker det efter at have opfyldt ”on failure” evner og gæsterne der forlader pga. slaget. Specielle evner med effekt på gæsterne gælder stadig ved nedlukning.
4. Tjen penge
Til slut af din tur, får du penge for hver gæst der er tilbage på dine forlystelser, afhængigt af deres type.
Rejs alle billetbokse op og fyld forlystelserne og forbedringskortene op, så der igen er 3 af hver. Hvis der var gæster ved indgangen af parken, fordeles de ligeligt ud på de åbne forlystelser i den øverste række som spilleren vælger. Er der kun lukkede forlystelser kan de ikke komme ind. Er der kun én åben forlystelse i øverste række, går de alle ind her.
Når alle spillerne har haft deres tur, skal der gøres op hvor der står grønne gæster. De steder hvor der står grønne gæster, kaster op og forlystelsen får en bræk klat-markør. Hvis dette betyder at forlystelse må lukke, gøres dette nu.
Tjek om der har været 9 farlige hændelser, hvis ikke gives startspillerbrikken til spilleren til venstre og spillet fortsættes.
Når der har været 9 farlige hændelser slutter spillet. Herefter tælles penge, og spilleren med flest penge er den bedste forlystelsesejer og er vinderen af Danger Park.
Det var kort om spillet Danger Park og lidt om spillets regler.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Danger Park
Skulle du have lyst til at prøve spillet, kan du finde det på Tabletopia. Tabletopia – Danger Park
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Danger Park
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder, er lånt fra udgiverens regelbog og Kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Deres kickstarter side kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Dodoresque
Review af Dodoresque
I Dodoresque tager du rollen som en dodo, hvor din opgave er at bygge den flotteste rede in junglen.
Du skal i løbet af spillet samle forskelligt materiale ind til din rede. Der er de basale ting, isolering og dekorative ting.
Den spiller der har formået at skaffe materiale sammen til at lave den flotteste rede i junglen, er vinderen.
Har du hvad der skal til for at lave den flotteste rede og vinde spillet Dodoresque?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
I løbet af spillet, skal du bruge handlingskort der giver dig lov til at trække matchende materiale kort. Du skal dog være forsigtig, da du skal forsøge at undgå at blive skadet i din jagt på de bedste genstande til din rede. Du scorer bonuspoint for jo mere liv din dodo har til slut.
Handlingskort og materialekort fordeles i hver deres bunker. De 3 bunker repræsentere forskellige sværhedsgrader af junglen, altså den lette, medium og svære dele af junglen. Hver spiller får 2 kort fra den lette bunke, og 1 kort fra mediumbunken. De vælger herefter 2 kort at beholde, mens de sidste kort kommer i ”byttepladsen” sammen med de andre spilleres ene kort. Byttepladskortene blandes, og alle kort undtagen ét placeres med billedsiden opad.
Hver spiller får deres dodo-kort, eller hvis du har deluxe udgaven den lille figur med de 3 fjer. Fjerene repræsentere dodoens liv.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Der er tre mulige træk som en spiller kan tage. En spiller må dog kun tage 2 træk, og det samme træk må ikke tages to gange.
Udforsk:
Vælg et kort fra en af de tre bunker. Vend kortet. Er det et handlingskort (med hvid baggrund), må spilleren tage kortet op på hånden. Er det et materialekort, skal man kigge på ikonet. Har spilleren et matchende handlingskort med samme ikon, kan spilleren få materialekortet. Hvis ikke, skal man se på om der er et X henover eller en stjerne (eksplosion). Er der et X kasseres kortet, ved stjernen mister dodoen et liv.
Bygge rede:
I to rækker skal du forsøge at lægge materialekort ned for at bygge din rede. Du kan kun have 2 af hver slags materiale (basale ting, isolering og dekorative ting). Jo større værdi, jo flere point. Kan du få matchet de forskellige terræner med hinanden giver det også flere point til sidst. Man kan altid bytte ud, det kort man bytter bliver kasseret.
Bytte:
Man kan bytte sine kort. Du kan bytte et kort fra din hånd med et kort fra byttepladsen, enten et med billedsiden opad eller det kort med billedsiden nedad. Dit kort du bytter med, skal lægges med billedsiden nedad og de andre kort skal være med billedsiden opad.
Spillet slutter når en af to ting sker. At en af de tre udforsk-bunker løber tør for kort eller en dodo er så skadet, at den ikke kan lave nogen handling.
Der findes en del specielle kort, som giver dig handlinger som at stjæle et kort fra en modstander, tage to træk osv.
Spilleren med den flotteste rede og flest point er vinderen af spillet.
Det var lidt om spillet Dodoresque og lidt om reglerne.
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Dodoresque
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder, er lånt fra udgiverens regelbog og Kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Deres kickstarter side kan du finde her Kickstarterside
Dungeon Drop
Review af Dungeon Drop
I Dungeon Drop skal du ved hjælp af små kuber lave en grotte. En grotte der består af små monstre, store monstre, guld, skatte og ædelsten. Intet spil er ens.
Det er dit job at finde skatte, ædelsten og guld, alt i mens du undgår monstrene.
Et fint lille spil der ikke tager så lang tid at spille.
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Modtag helt
Giv hver spiller et tilfældigt racekort og et klassekort. Fordel tur-markører efter tallene i venstre hjørne. Spillernes ture tages efter det laveste først.
Modtag missionskort
Giv spillerne et tilfældigt missionskort. Kun spilleren selv må kigge på det. Dette kort bestemmer hvordan du får point af ædelsted osv.
Drop Dungeon
Adskil de store kuber fra de små. Tilføj Drage-kuben til de mindre kuber. Den første spiller ”Dropper” Dungeonen med alle de mindre kuber og dragen. Dette gøres på midten af bordet fra 15-30 cm højde, så alle kuberne kan spredes jævn på bordet uden at to rører hinanden. De større kuber sættes til siden, og er klar til at udforsket senere.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Spillet foregår over 3 runder. Hver helt skal gøre følgende:
Udforsk
Tag et specifikt antal af kuber fra boksen. Afhængigt af antallet af spillere. 2 = 6 kuber, 3 = 4 kuber og 4 = 3 kuber. Uden at kigge på dem droppes de ud i Dungeonen.
Tag et træk
Aktivér dine races eller klasses evne.
Find skat
Lav et rum af 3 grå søjle-kuber og saml alle kuberne i dette rum. Man kan ikke lave et rum, hvor en søjle-kube er inde i det rum eller et rum der får dig til at miste dit sidste liv.
Vend din tur markør for at markere at din tur er slut. Derefter er det næste spillers tur.
Når alle spillere har spillet en runde, skal ens skatte vejes. Den med flest skatte er den tungeste, og får tildelt det største nummer.
Den med færrest skatte får 1, og får lov til at være først i næste runde. Derefter fortsætte spillet til man har spillet 3 runder.
Der findes 3 størrelse monstre Goblins, Trolde og en Drage. Tages disse kuber giver de: Goblins 1 skade og 0 point. Trolde 2 skade og 2 point. Drage 8 skade og 8 point. (kan ikke tages uden magisk skjold).
Guld scorer 1. Nøgler åbner skattekister, der giver point til slut afhængigt af et terningeslag. Ædelsten giver point i forhold til hvad missionskort skriver.
Når tredje runde er færdig tælles point.
Spilleren med flest point vinder.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Dungeon Drop
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Dungeon Drop
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder og gifs, er lånt fra udgiverens Kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Se Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Extraordinary Adventures: Pirates
Review af Extraordinary Adventures: Pirates
I spillet Extraordinary Adventures: Pirates skal man forsøge at komme fra den ene ende af Caribien til den anden, men ikke nok med det, så skal man også forsøge at samle så mange point sammen på vejen derned. Dette gøres ved at plyndre rige handlende på din vej og indlevere tyvekosterne til havnene.
Har du hvad der skal til for at få flest point og vinde spillet Extraordinary Aventures: Pirates?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Spillepladen placeres på bordet.
Hver spiller vælger en farve og placerer 3 skibe, i byerne Gran Granada, Havana og St. Augustine. Det sidste skib placeres i posen. Træk nu startspilleren ud fra skibene i posen og placer det sidste skib foran spillerne. Spillerne får også deres sæt af startkort, samt en piratfigur.
Startkortene blandes og spilleren trækker 5 kort.
Alt gods (kuberne) placeres i posen. Der trækkes og placeres gods svarende til antallet af kuber markeret på spillepladen.
Skattekortene blandes og placeres med billedsiden nedad. Herfra trækkes 3 per spiller plus 1. Disse placeres med billedsiden opad i nærheden af spillepladen. Disse er mulige at købe i løbet af spillet. De resterende kan blive brugt senere i løbet af spillet.
Købmandskortene blandes og placeres på feltet på spillepladen, som er ment til disse kort.
Havnekort blandes og placeres tæt på spillepladen. Der trækkes tre som placeres med billedsiden opad ved siden af spillepladen.
I det avancerede spil kan man vælge at bruge piratfiguren.
Spiller 2 får et tilfældigt gods fra posen, spiller 3 får en efter eget valg, spiller 4 får det øverste kort af købsmandskortene, spiller 5 får det øverste havnekort, spiller 6 vælger et af de havnekort der ligger på bordet.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
I hver runde skal spillerne efter tur bruge 3 kort til at flytte deres skibene. Når der er spillet 3 kort, trækker spilleren 3 nye kort fra bunken. Når bunken er tom, blandes de og en ny bunke laves. Sådan fortsættes spillet til det slutter.
På kortene står der et tal, og der kan stå en tekst. Spilleren kan vælge at flytte antallet på kortet, eller bruge handlingen som teksten beskriver.
Kort med et dødningehoved og krydsede knogler skal kasseres når deres alternative handling (tekstdelen) benyttes, bruges blot flytte-handlingen kasseres kortet ikke.
Du kan aldrig have færre end 9 kort i dit dæk. (bunke, hånden og brugtbunke).
Nogle kort er ”spil på bordet”-kort, hvor dens evne er gældende så længe kortet ligger foran spilleren.
Når en spiller lander på et handelsskib med kuber, må dette skib plyndres og kuberne placeres foran spilleren. Disse kan senere byttes med et skattekort. Når en spiller plyndrer et skib, må spilleren også trække det øverste købmandskort.
Når en spiller for første gang lander i en havn, må spilleren tage et af de 3 havnekort eller det øverste havnekort fra bunken. Tages et af de 3, placeres et nyt der. Et skib kan ikke besøge den samme havn to gange. I havnen kan der også byttes gods med et skattekort. Når der er tomt for skattekort, trækkes nye. Dette sker kun én gang pr. spil.
Så snart den første spiller lander i Trinidad og dermed fanger Den Spanske Flåde med skatte, slutter spillet med det samme.
Denne spiller må tage et skattekort efter eget valg.
Der tælles derefter point. Den spiller der er kommet længst i hver bane, får flest point, spiller 2, 3, 4 osv. får også lidt point.
💭 Min mening 💭
Et kæmpe stort spil, der fylder en hel del på bordet. Til trods herfor er det knap så overvældende med regler og ting. Spillet er i den lette ende, og der er nærmest ingen komplekse regler overhovedet. Spillet kommer lidt til kort, selvom det har en massiv table-presence, så føles spillet lidt fladt og undervældende. Der sker ikke det store, og der er ikke meget spillerinteraktivitet. Det handler om at indsamle kuber, og komme til Trinidad. Det føles som et langt spil, der ikke byder på meget. Det er begrænset hvad man har af muligheder, banerne er planlagt på forhånd, og ens tur er kun påvirket, af hvor langt man kan flytte og hvilke kuber man vil have. Har spilleren foran taget kuberne, du skal bruge, må du bare fortsætte til næste sted med kuber.
Jeg ville have ønsket, at der havde været ”mere” i dette spil, end hvad det er. Idéen er fin, temaet er fedt (hvis man er til pirater), udførelsen og gameplayet er fladt og lidt kedeligt.
Det var kort om spillet Extraordinary Adventures: Pirates og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Extraordinary Adventures: Pirates
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Extraordinary Adventures: Pirates
Disclaimer: Deres kickstarter side kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Forest Guardians
Review af Forest Guardians
Vi prøvede for nyligt, eller det vil sige før jul, Forest Guardians for første gang.
Et sødt lille spil med et fint tema. I spillet er du i de Taiwanske skove og skal forsøge at redde dyreliv samt skoven fra skovbrande.
Har du hvad der skal til for at redde dyrene?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Placér alle dyre-brikker på bordet.
Bland ressourcekortene, som er dem med blå baggrund og en sol på, placér dem med billedsiden nedad.
Opdel dyrekortene, som er de orange med fodaftrykket på, i 2 stakke. Enkelte af de kort har et symbol med en stak kort og en pil på, disse kort skal øverst. Læg den stak oven på den anden, alle med billedsiden nedad.
Put startbrikken på bordet. Startbrikken er ”3-brikken”.
Bland terrænbrikkerne og læg dem i stakkene så de passer til deres nummer 1, 2 og 3.
(I spil med kun to spillere fjernes 4 normale 1-terrænbrikker, alle 3-terrænbrikker samt 2 fasaner)
Hver spiller tager et spillerbræt i en farve samt de tilsvarende træer og kuber. Kuber og træer placeres på spillerbrættet. Husk at der er en a-side og en b-side. A-siden er til et basisspil, mens b-siden er til det avancerede spil.
Alle spillere får 3 ressourcekort.
Den yngste spiller starter.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
En spillers tur:
På en tur skal en spiller lave 3 træk. Udforske terræn, Spillerhandling og Opfyldning af ressourcer.
• Udforske terræn:
Spilleren tager en terrænbrik. Man skal altid tage den med lavest værdi og kan først tage 2, når 1 er tom osv.
Placér terrænbrikken så dens sider støder op til mindst 2 andre terrænbrikker. Hvis brikken har et specielt ikon som et fodaftryk, ildebrand eller motorsav, sker der noget specielt.
• Fodaftryk:
Betyder at et dyr er blevet opdaget. Træk et dyrekort og læg det bordet. Placér det matchende dyr oven på kortet. Vær opmærksom på at tage den rigtige farve af dyr.
• Ildebrand:
Der er udbrudt brand i skoven. Placér en ildebrandsbrik på den terrænbrik du netop har lagt, samt på hver af de tilstødende terrænbrikker. Står der et træ, fjernes dette og afleveres til den rette ejer.
• Motorsav:
Den illegale skovhugger begynder at save træerne ned. Der er specielle regler for placering af denne slags terrænbrik. På startbrikken for skovhuggeren er små pile. Vælg en retning og placér terrænbrikken for enden i den retning. Denne terrænbrik kan godt nøjes med kun at støde op til en anden brik. Når brikken er placeret fjerner skovhuggeren alle træer på vejen til terrænbrikken. Derefter placeres skovhuggeren tilbage på startbrikken og klar til at lave mere ravage.
Træerne afleveres tilbage til ejerne, hvor de placeres på spillerbrættet.
Spillerhandling:
Der må tages ét af de 4 mulige træk der i basis-spillet. Genplantning, Sluk ild, Red dyr og Byt kort.
• Genplatning: Vælg et træ fra dit spillerbræt og plant det på et terræn. Der kan ikke plantes på specielle terrænbrikker. Det skal matche terrænets betingelser. Betal ressourcekort træet koster. De koster henholdsvis 1 tilfældigt kort, 2 ens kort eller 3 ens kort. Der er forskel på hvor træerne kan plantes.
• Sluk ild: Spillere må betale et vand ressourcekort for at fjerne 1 skovbrandsbrik. Placér skovbrandsbrikken ved siden af spillerbrættet. Til slut giver den +1 point. Man kan ikke plante et træ på en terrænbrik med skovbrand.
• Red dyr: Man kan redde dyr i to træk. Red og sæt fri. Spilleren skal først redde et dyr, og sætte dem fri, når deres levevilkår er opnået. Når et dyr reddes, tages dyrebrikken over i ens dyreinternat på spillerbrættet. Der er kun plads til ét dyr. Dyret kan ikke fjernes eller byttes ud. Når et dyr sættes fri, placeres dyrebrikken på terræn som matcher dyrets levevilkår og spilleren tager dyrekortet til sig selv for point til slut.
Selvom redde dyr og sætte dyr fri er to træk, så kan man efter opgradering af ens evner, gøre det muligt at lave begge to på samme tur.
• Byt kort: Byt så mange ressourcekort som du ønsker.
Opfyldning af ressourcer: Når spillerne er færdige med deres træk, trækker de kort op, så de igen har 3 kort på hånden. I løbet af spillet er det muligt at opgradere så man kan have 5 kort på hånden.
Spillet slutter når
1) En spiller har plantet alle træer. Efter dette får de andre spillere ét træk mere.
2) En spiller trækker den sidste terrænbrik. Spillet slutter efter spillerens tur.
Sejrspointene tælles op og spilleren med flest point vinder.
Til spillet findes også avancerede regler, som vi ikke har spillet med. Du kan dog læse mere om dem i regelbogen. Der findes også en udvidelse til spillet, hvor du kan spille på et kort over Taiwan.
Det var kort om spillet Forest Guardians og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk og dansk, men med gode billeder.
Regler – Forest Guardians (Engelsk)
Regler – Forest Guardians (Dansk)
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Forest Guardians
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder, er lånt fra udgiverens regelbog og Kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Vi sælger spillet, og du kan finde det lige her Forest Guardians – Papan Games
Frontline Defence
Review af Frontline Defence
For nyligt prøvede jeg dette lille spil med min niece på 4 år. Efter at have forklaret reglerne og spillet én gang (vi tabte), kunne hun næsten helt selv sætte spillet klar til en omgang mere.
I spillet Frontline Defence, skal du sammen med op til 5 andre spillere, forsøge at rydde op på stranden og forhindre skrald i at flyde ud i det store hav og ødelægge dyrelivet. I skal sammen som et team placere meeples forskellige steder, på spillepladen. De forskellige steder giver forskellige muligheder for at fjerne skrald eller opgradere fremtidige muligheder for at fjerne skrald.
Et sødt lille nemt spil, som kan spillet med de mindste børn. Også selvom om spillets regler er på engelsk, er der ingen tekst på kortene, så når de først har lært symbolerne, kan de selv finde ud af det.
Kan I sammen som et team vinde spillet ved at fjerne skraldet inden det bliver for overvældende?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Spillepladen klikkes sammen som et puslespil med 3 brikker. Øverst lægges de 5 hav-brikker, der skal symbolisere havet. De lægges ud for A, B, C, D og E. Kortene med I, II og III blandes i hver for sig. I placeres på spillepladens I-pladser, II på placeres på spillepladens II-pladser og III placeres på spillepladens III-pladser. Der vil være lidt kort i overskud, disse lægges tilbage i boksen. Kortene med I vendes til billedsiden opad. Hver spiller får et antal meeples afhængigt af antal af spillere. Den hvide meeple placeres på den hvide meeples plads på spillepladen. Skraldebrikkerne lægges i fire bunker i højre side af spillepladen. Rundekortene lægges på deres rundekort-plads med runde kort 1 øverst. Rundekortet viser hvilke hav-brikker der skal have skrald på sig i denne runde. Placér de anviste skraldebrikker.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
I spillet har man to muligheder med sine meeples. Man kan sætte en på et kort eller sætte en på stranden. På et kort kan der kun stå én meeple, men på stranden er den ingen begrænsninger. Når alle meeples er sat gøres følgende.
Er der en meeple på et kort, må spilleren få det tilsvarende kort. Kortet må bruges i samme runde. Man kan kun sætte meeples på kort, som er ”åbne”. Når alle meeples på kort er taget, går turen videre til strand-meeples. Når to kort ved siden af hinanden er taget, åbner det op for II-kort.
Ved meeples på stranden starter man ved A. Står der en meeple her, skal spilleren som ejer meeplen, slå med terningen. Viser terningen det samme eller et højere antal øjne end skraldebrikken må den fjernes. Hvis den er lavere, må skraldebrikken reduceres ved at vende den om til den gule side. Man kan have kort, der kan bruges, hvor man kan slå igen, tilføje ekstra øjne osv. Når A er færdig, gøres det samme for B osv.
Alle meeples fjernes og spillerne får deres meeple tilbage.
Når de ting er færdige, skal man flytte det skrald der måtte være tilbage, ned af hav-brikkerne.
Skulle der ligge noget skrald i A flyttes det til skraldeøen. Når skraldeøen har 4 stykker skrald har I tabt, så dette skal i undgå!
Når runde 1 er færdig, startes runde 2 ved at placere de angive stykker skrald op på hav-brikkerne.
Sådan fortsættes spillet indtil man har spillet runde 6 færdig. Efter at have flyttet skrald ned af havbrikkerne, skal der slås med terningen.
Terningens øjne afgør hvilken sektions skraldebrikker, der skal flyttes til skraldeøen.
Hvis der mindst er ét ledigt felt på skraldeøen, har I vundet i jeres bestræbelser på at forhindre skraldet i at ende i verdens have!
Det var kort om spillet Frontline Defence og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Frontline Defence
Vi har oversat reglerne til dansk, du kan finde dem her.
Danske regler – Frontline Defence
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Frontline Defence
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder, er lånt fra udgiverens regelbog og Kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Vi sælger spillet, og du kan finde det lige her Frontline Defence – Papan Games
Fuzzy Mage Fight
Review af Fuzzy Mage Fight
I Fuzzy Mage Fight, skal man kæmpe mod hinanden og være den første der får 8 magickort på hånden. Men du skal huske, at dine magickort også skal bruges både som angreb- og forsvarskort, så helt let er det ikke at opnå de 8 kort.
Kan du få de 8 magickort hurtigst og dermed være den bedste Fuzzy Mage?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Hver spiller slår med en terning, og den med det højeste slag starter med at vælge en Fuzzy Mage. Hver Fuzzy Mage har specielle evner, der kan bruges i løbet af spillet.
I reglerne anbefales det, at man vælger 8 potion, 8 spells, 8 traps, 16 minions samt 60 magic cards. Men det står en frit for at vælge præcis den kombination man selv ønsker. Fusioncards holdes uden for bunken.
Hver spiller får 3 kort fra bunken til at starte med. Startspilleren, der valgte Fuzzy Mage først, får også Garbel. Garbel er et kortstjælende monster, der stjæler et kort fra din hånd (du skal smide et kort væk), hvis du ikke slår en 5’er eller 6’er. Slår du en af de to, så sendes Garbel videre til næste spiller. Garbel stjæler først af dine kort når du har lavet dine 3 træk.
Du har følgende træk du kan lave i løbet af din tur.
– Tag et kort fra bunken
– Angribe en anden Fuzzy Mage eller mineon
– Brug din Fuzzy Mages specielle evne
– Placere et kort på din battleground
Du kan frit vælge en kombination op til 3 træk, hver af de fire ovenstående er ét træk.
På din Battleground (Kampplads) kan du maksimum have 6 kort liggende. Alle andre kort end mineons skal være med bagsiden opad.
Kort:
Magickort – Anvendes til både at angribe og forsvare. Angriber/Forsvarer du med et magickort fra din battleground så er den 3 værd, men anvender du et kort fra hånden er den kun én værd.
Spell, Traps og Potions – Kan kun anvendes når de ligger på din battleground. Det koster ikke noget at anvende dem, når de er lagt på din battleground.
Mineon – Når de er på din battleground, giver de 1 kort uden at det koster et træk.
Angreb/forsvar:
Når du angriber, kan du enten angribe én mineon eller en Fuzzy Mage. Du skal melde ud, hvor meget du angriber med. Magickort på batleground er 3 værd, mens magickort fra hånden er 1 værd. Det samme gælder når der forsvares.
En mineon har 1 liv, og der skal derfor et angreb til på mindst 2 for at fjerne en mineon. En mineon kan dog også blive forsvaret. Bliver den ikke forsvaret, eller er angriberen for stærk, mistes mineon og den ryger i discardpile (brugtbunken)
Bliver en Fuzzy Mage angrebet og ikke forsvaret, eller er angriberen for stærk, ”dør” ens Fuzzy Mage og angriberen må tage to kort fra den tabenes hånd. Taberen skal vende sin Fuzzy Mage om, og er nu i essenceform. Når en spiller er i essenceform, kan vedkommende ikke vinde, og ens tur er anderledes en normalt. Når en spiller er i essenceform, har han/hun følgende muligheder:
– Slå med terningen for at komme tilbage til normalform. Slår du en 5’er eller 6’er, kommer du tilbage og kan benytte dig af dine normale 3 træk. Bliver det ikke en af de to slag, så kan man bruge ens evner.
– Vælge at bruge ens evner. Du kan bruge hver evne én gang per tur.
– Du må fusionere med anden Fuzzy Mage der også er i essenceform. Det kræver dog, at i begge accepterer det. Man tager derefter et fusekort for, at vise at man er fusioneret. Derefter vendes ens Fuzzy Mage tilbage til normalsiden.
I essenceform, får man stadig ekstra kort fra mineon, men som det ses ovenfor, kan man ikke trække nye kort eller angribe.
Det var kort om spillet Fuzzy Mage Fight og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Fuzzy Mage Fight
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Fuzzy Mage Fight
Disclaimer: Deres kickstarter side kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Crowdox (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Harbour
Review af Harbour
I spillet Harbour tager du rollen som salgsmand, der skal forsøge at sælge fisk, mad, træ og sten på havnen. I løbet af spillet skal du time det rigtige tidspunkt for at sælge, købe eller bytte dig til de varer du har brug for.
Du skal bruge penge for at købe dig til forskellige kort, som repræsentere forskellige bygninger. For at få fingrene i bygningerne skal du sælge dine råvarer for penge, og i samme ombæring købe bygningen. I spillet har du ikke decideret en stak penge, men dine penge svarer altid til priserne på dine råvarer. Ligesom virkeligheden, stiger og falder priserne i værdi, så det ene øjeblik er det træ der er meget værd, mens det andet øjeblik, hvor du har fyldt dit lager med træ, er træ intet værd.
Spillet er et worker-placement spil som ikke tager specielt lang tid at lære. Det kan spilles af mellem 1-4 spillere og tager fra 30-60 minutter.
Har du hvad der skal til for at time markedet rigtigt og vinde spillet Harbour?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Hver spiller vælger eller får en spillerplade samt en figur i en farve. I kan vælge at spille med deres unikke side, som giver hver spiller et par unikke handlinger eller spille med den normale side hvor alle er ens.
Placér markedspladsen på midten af bordet og tilfældigt placér ressourcemarkørerne på markedet. Hver spiller får også en ressourcemarkør i hver farve, som placeres på deres varelager. De bestemmer selv hvordan de placeres, så længe de kun placerer 3 i alt.
De 36 bygningskort blandes, og der trækkes antal kort svarende til antallet af spillere plus 3. I et 3-spiller spil, trækkes altså 6 kort.
Spilleren der senest var på en båd starter.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
På din tur, skal du flytte din figur til en tom bygning. Det kan være en bygning du ejer eller en bygning i midten, eller en bygning ejet af en anden spiller (du skal dog betale for at bruge deres bygning). Hvis din figur er på en bygning i starten af din tur, må du ikke lade den blive der. Du skal flytte den til en anden. Når du har flyttet den, skal du bruge bygningens handlinger.
Når en spiller køber sin 4 bygning (så at de har fem inklusiv startbygningen på spillerpladen), tager hver spiller en sidste tur. Spillet slutter og der tælles point.
Bygningernes handlinger kan give dig ekstra ressourcer, give dig lov til at bytte ressourcer eller andet. Du kan aldrig have mere end 6 ressourcer af hver slags, og det er som tidligere nævnt samtidigt dine penge til at købe bygninger for.
Hver bygning har en eller to symboler, som vil give ejeren af bygningen fordele.
Mønt-symbolet reducerer kostprisen på bygninger med 1$ pr. symbol du har.
Hat-symboler giver spilleren med flest hattesymboler lov til at bruge en andens spillers bygning uden at betale.
Anker-symboler giver ekstra fordele på specifikke bygninger.
Hus-symboler giver lov til at beholde ressourcer, når der betales for bygninger.
Når der købes bygninger, altså når der sælges ressourcer for penge, bliver markedspriserne påvirket. Ressourcerne flyttes rundt, afhængigt af hvad der netop er solgt.
Det var kort om spillet Harbour og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk.
Regler – Harbour
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Harbour
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder, er lånt fra udgiverens regelbog og Kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Deres kickstarter side kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Holi
Review af Holi
Holi har fået sin inspiration af farvefestivalen med samme navn der foregår i marts måned hvert år i Indien. Denne festival har dog udviklet sig og andre steder i verden har det medført disse color-runs, hvor der også kastes med farver. Disse runs, har dog intet med den originale festival at gøre.
Holi-festivalen er en hinduistisk festival, hvor forårets begyndelse, vinterens slutning og opblomstringen af kærlighed fejres. For mange er det en fest-dag, hvor man mødes med andre og har det hyggeligt.
Spillet har noget af en table-presence, da det stilles op i et 3D-tårn i 3 niveauer. I spillet kaster man med farver ud på de tre niveauer, og får point efter hvor højt oppe ens farve er. Men farverne kan sagtens falde ned fra den øverste etage til bunden, og dermed miste mange point. Et hyggeligt spil, der ikke er for svært.
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Efter at have sat tårnet “sammen” er spillepladen klar til setup. Placer nu 2 Slik tokens, i de to felter ved siden af hjørnet, således at hjørnet er frit. Dette gøres for den nederste plade og pladen i midten.
Hver spiller får en figur og figuren stilles i hjørnefeltet på den nederste plade. Hver spiller får også 8 kort matchende til farven som spilleren er, et hjælpekort og et specifikt antal farve tokens, afhængigt af antallet af spillere. Startspilleren tildeles til den spiller, der har mest farverigt tøj på.
Ved 4 spillere får man 20 tokens, ved 2-3 spillere alle 25 tokens. Derudover får man:
Ved 4 spillere: Spiller 1 og 2 – 1 Personligt farvekort, spiller 3 og 4 – 2 Personlige farvekort.
Ved 3 spillere: Spiller 1 og 2 – 1 Personligt farvekort, spiller 3 – 2 Personlige farvekort.
Ved 2 spillere: Spiller 1 – 1 Personligt farvekort, spiller 2 – 2 Personlige farvekort.
Bland alle fælles farvekort, og lave en stak med 4 kort pr. spiller. Ved 2 altså en stak med 8 kort, ved 3 altså 12 kort og 4, 16 kort. Læg bunken med bagsiden opad. De overskydende kort lægges i æsken.
🎲 Spillets gang 🎲
En spiller trækker nu 3 kort fra sin egen kort med sin farve. På disse kort er der afbilledet en figur, og den figur symboliserer hvordan man skal kaste sine farver. Man kan frit vælge mellem de 3 kort man har på hånden, og man må frit rotere figuren efter ønske. Dog må man ikke lade noget af figuren være uden for spillepladen. Når man kaster, skal man forestille sig, at man selv står i én af figurens firkanter, og dermed kaster de to andre med ens farvede brikker. Har man et kort hvor der er en stjerne på, skal man altid lade som om man står på stjernen, og får derved lov at kaste 3 af ens farvede brikker. Der er regler for hvor man må kaste ens farvede brikker hen og hvor de ikke må ramme. At kaste farve er obligatorisk.
Udover at kaste farve, kan man flytte sin brik eller kravle opad med sin brik.
At flytte sin brik, må man gøre til et hvilket som helst sted, hvor der ikke står en anden spiller. Lander man på et felt hvor der enten er en farvetoken eller sliktoken, samler man den op og tilføjer til sin supply. Andres farver i din supply, vil give point til andre spillere. Dine egne farver kan du kaste igen. Sliktoken giver point til sidst.
For at kravle op, skal ens brik være omringet (ortogonalt) af 4 farvebrikker af vilkårlig farve. en spiller må ikke flytte op hvis der står en anden spillers brik lige ovenover. Når en spiller har flyttet op, må man ikke flytte ned igen.
De tre træk, må tages i vilkårlig rækkefølge. Når en spillers tur er slut trækkes kort fra enten fællesbuken eller ens egen bunke, så spilleren igen har 3 kort på hånden. Spillet slutter når: 2 kortbunker er tomme, 2 farvetokens bunker er tomme eller 1 af hver er tomme.
Det var kort om spillet Holi og lidt om reglerne
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Holi
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Holi
Disclaimer: Deres kickstarter side kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Kingdom Builder
Review af Kingdom Builder
I Kingdom Builder skal du placere små huse, som skal placeres strategisk korrekt i forhold til mulighederne for at score point. I hvert spil er der 3 forskellige kort, der angiver betingelserne for at score point. Der findes 10 kort, så intet spil er ens. Der er også 8 spilleplader, hvoraf der i hvert spil skal bruges fire. Alle spillere har de samme måder at score point på, men det er op til spilleren selv, at vælge hvilken eller hvilke han/hun går efter.
Har du hvad der skal til for at finde den rigtige strategi og vinde Kingdom Builder?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Der vælges 4 spillerplader samt de matchende lokationsmarkører og overbliksbrikker. På de 4 spilleplader, lægges de tilhørende brikker på, mens overbliksbrikkerne placeres øverst. Der skal være 2 matchende brikker på hvert felt. Brikkerne kan give spillerne bonushandlinger i løbet af spillet.
Kingdom Builder kortene (rød baggrund) blandes og tre trækkes, og placeres med billedsiden opad over spillepladen.
Alle terrænkortene (grøn baggrund) blandes og placeres i en bunke så alle kan nå.
Hver spiller får en farve og de dertilhørende huse og guldmarkør. Hver spiller trækker ét terrænkort.
Den ældste spiller får startspillerbrikken.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
På en tur må spilleren foretage flere handlinger, hvoraf nogle er obligatoriske.
Det obligatoriske er at spilleren skal placere 3 huse på det terræn, som matcher spillerens kort.
Spilleren har muligheden for at bruge ekstra handlinger, som vedkommende har via de små markører fra spillepladen. For hver markør spilleren har, må spilleren tage et ekstra træk. Disse træk kan tages både før og efter det obligatoriske træk.
Efter at spilleren har lavet sine ønskede handlinger, trækker spilleren et nyt terrænkort.
For at få en lokationsmarkør, skal spilleren have placeret et hus i et felt ved siden af feltet på spillepladen.
Der er specielle regler for, hvor spilleren må placere sine huse.
1. Huse skal placeres på et felt matchende terrænkortet
2. Er der ikke flere ledige felter på et trukket terrænkort trækkes et nyt
3. Spilleren skal ALTID placere huse ved siden af spillerens egne huse, såfremt det er muligt.
Spillet slutter når en af spillerne har bygget sit sidste hus, men den sidste runde færdiggøres stadig.
Derefter scores ud fra de 3 kort, og hver spiller får 3 point for hvert borgfelt, hvis de har et hus ved siden af.
Spilleren med flest point er vinderen.
Der findes en del udvidelser som, tilføjer nye spilmekanismer og mange flere spilleplader og scoringsmuligheder.
Det var kort om spillet Kingdom Builder og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Kingdom Builder
Du kan spille spillet på Boardgamearena
Boardgamearena – Kingdom Builder
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Kingdom Builder
Disclaimer: Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Kingswood
Review af Kingswood
Kingswood er et hurtigt nemt lille spil, hvor du skal samle genstande sammen, der gør dig i stand til overvinde monstrene i skoven.
I spillet skal du ved hjælp af de 3 figurer, flytte rundt til forskellige steder, som giver dig de forskellige genstande. Et sted giver dig muligheden for at betale en mønt for at få ekstra liv (hjerter) eller muligheden for at genbruge dine hjerte, et andet sted giver dig muligheden for at betale en mønt for at få et ekstra sværd eller genbruge de sværd du har i forvejen, et tredje sted giver dig 3 mønter osv.
Når du har samlet nok genstande til at overvinde monstrene, kan du stille en af figurerne på skoven og få lov at tage monstret over til dig.
Når den første spiller når 20 sejrspoint udløses sidste runde. Vinderen er den spiller med flest point.
Har du hvad der skal til for at blive den bedste i spillet Kingswood?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Vælg Forest, de 4 common lokationer (Market, Academy, Tavern og Blacksmith) samt 1 vilkårlig speciel lokation. Placér Forest nederst, med scoreboardet i midten, som på billedet. Placér de sidste 5 lokationer vilkårligt. Stil de tre figurer på Academy, Tavern og Blacksmith.
Bland Chapter 1 kortene og Chapter 2 kortene hver for sig, læg Chapter 1 kortene ovenpå Chapter 2 kortene. Træk nu 3 monstre fra toppen og vend dem med billedsiden opad. Der er kort der kun skal bruges ved specielt spillerantal, huske at tage dem fra I ikke skal bruge.
Placér sværd, hjerter, bog og mønter i bunke så alle kan nå.
Lad hver spiller vælge en guild, eller giv dem vilkårligt ud.
Hver spiller får nu de genstande, der står på kortene.
Den yngste spiller starter.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
En spiller kan vælge mellem 2 ting – Udforsk eller Indsaml
Udforsk:
Vælg en af de 3 blå figurer.
Brug actionen på den lokation som figuren står på ELLER flyt figuren rundt og brug den action hvor figuren lander. En figur må flyttes til den nærmeste nabo lokation gratis, hvis dette er frit ELLER springe en eller flere naboer over mod at betale 1 mønt for hver lokation der springes over. Placér den røde King’s Guard figur på den lokation hvor figuren startede. Du SKAL altid flytte en blå figur, og du skal vælge en figur du kan flytte.
Indsaml:
Flyt King’s Guard figuren fra dens lokation og sæt den til siden. Få 2 mønter fra bunken. Hvis figuren ikke står på en lokation, kan du ikke vælge at lave dette træk.
Academy
Vælg en:
– Betal én mønt for at genopfriske alle dine brugte bøger.
– Betal én mønt for at få en ny bog.
Blacksmith
Vælg en:
– Betal én mønt for at genopfriske alle dine brugte sværd.
– Betal én mønt for at få et nyt sværd.
Tavern
Vælg en:
– Betal én mønt for at genopfriske alle dine brugte hjerter.
– Betal én mønt for at få et nyt hjerte.
Market
– Få 3 mønter
Når mønter bliver brugt, skal de leveres tilbage til banken. Sværd, bøger og hjerter er anderledes. De har to sider. En klar (refreshed) og en udmattet/brugt (exhausted) side.
Forest
Når du tager en figur ind i skoven, må du slås mod enhver af de viste monstre. Du skal have de korrekte genstande for at kunne slå monstret. Når du har vundet over monstret, skal du vende dine genstande om, hvis du har brugt dem til at slås med, og mønter betales tilbage til bunken. Tag nu kortet tilbage til dig selv, så alle kan se det. Nogle monstre har belønninger der udløses med det samme, mens andre først udløses senere. Du får sejrspoint med det samme. Når din tur er færdig, fyldes monstrene op igen, så der igen er 3.
Spillets sidste runde udløses, når den første spiller runder 20 point for dræbte monstre. Spillet forsætter til alle spillere har haft lige mange ture.
Det var kort om spillet Kingswood og lidt om reglerne. Må den bedste guild vinde!
Reglerne nedenfor er på engelsk.
Regler – Kingswood
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Kingswood
Disclaimer: Grafikken er lånt fra regelbogen. Deres Kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Kraken Ataken!
Review af Kraken Ataken!
Vi har endnu en gang fået spillet en omgang af Kraken Ataken. Det var længe siden sidst, så der skulle lige genopridses reglerne for os der havde spillet det før. Et sjovt, simpelt partyspil, hvor det gælder om, at man som Kraken, skal fange skattene ind som piraterne har på deres skibe.
Kan du være den Kraken, der kan fange flest skatte ind og vinde over de andre Krakener?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Setuppet er, at der skal ligge lige så mange skibe som der er spillere plus et ekstra. Ved fire spillere skal der derfor ligge fem skibe. På skibene skal der ligge skatte i stakke af tre. Den øverste skat vendes med billedsiden opad.
Under hvert skib skal der ligge en pirat.
Hver spiller vælger en Krakenfarve, og de to tilhørende Krakenkort. Derudover får hver spiller fire kort, som kaldes tentakelkort.
Den spiller der ligner en pirat mest starter! Vedkommende får Kraking, som går på tur, når runden er slut.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Disse tentakelkort, er de kort man skal bruge for at slå piraterne ved skibet, og derved få skatten på skibet. Men flere spillere er måske efter den samme skat, og angriber derfor det samme skib. Sker dette så skal spillerne kæmpe mod hinanden, for derefter at kæmpe mod piraten.
Piraterne har forskellige farver og numre. Har piraten en lilla farve, er den immun overfor angreb fra lilla tentakler. Og ligeså med de andre farver. Numrene på piraten er dens styrke. Hvis man står lige med piraten, så bestemmer Kraking hvem der vinder. Enkelte pirater kan have påtrykt en sabel hvilket betyder, at den skærer en angribende tentakel i stykker, og derefter kommer der en ny pirat ind, som spilleren skal slå.
Måden selve spillet foregår på er på følgende måde:
Spilleren har tre muligheder.
1. Lægge et krakenkort og et tentakelkort ved et skib.
2. Lægge et tentakelkort under et krakenkort, der allerede er ved et skib.
3. Spille et tentakelkorts specialtræk.
4. Sige pas for resten af runden.
Tentaklerne har også påtrykt et nummer, det nummer er ligesom ved pirater, deres styrke.
Nogle har en terning, som betyder, at når dette kort vises i en kamp, skal der slås med en terning, for at finde styrken på kortet. På referencekortene står også nærmere hvad de enkelte kort kan.
Hvis ikke man vil lægge et kort ud til et skib, kan man bruge det som et specieltræk. Man kan for eksempel, have et kort, der kan flytte rundt på piraterne eller flytte rundt på skattene. Andre kort, kan man gemme til kampfasen, hvor man her for eksempel kan gøre ens tentakler 2 stærkere, modstanderens 2 dårligere osv.
En spiller kan ikke lægge to krakenkort til samme skib. Men man behøver ikke spille begge sine krakenkort. Spilleren spiller ét kort, og derefter går turen videre. Når alle enten har sagt pas, eller lagt alle deres kort, går næste fase i gang.
I denne fase, skal kampene gøres op. Kraking bestemmer kampenes rækkefølge.
Rækkefølgen er ikke altid irrelevant.
Den med højest styrke er vinderen. Dette gælder både spillernes kamp og kampen mod piraten. Men husk, at man her kan bruge sine gemte kort, til at påvirke kampenes udfald.
Står det uafgjort, afgør Kraking sejrsherren.
Når alle kampe er udført, skiftes en slagen pirat ud med en ny, en ny skat vendes hvis den øverste er taget og et tomt skib fjernes. Kraking figuren gives videre til næste spiller, og spillerne får nye kort, så de igen har 4 kort på hånden. Spillerne må selv bestemme om de vil smide de gamle kort ud eller beholde dem. Hvis Kraking i runden afgjorde en uafgjort, kan den tabene part få hævn på Kraking ved at bytte et kort fra sin hånd ud med et fra vedkommendes.
Spillet slutter når der kun er ét skib tilbage.
Spillernes point gøres op. En guldskat tæller det der står på den, mens de andre (totem, skattekort og diamant) tæller mere jo flere du har. Har du én tæller det ét point, har du to ens tæller det 3 point, har du tre ens tæller det 6, fire ens er 10 point og fem ens er hele 15 point.
Der findes en mini-udvidelse kaldet Krakid, som ikke er beskrevet ovenfor. Derudover findes der en større udvidelse som hedder Sinister Twister, som ej heller er beskrevet ovenfor.
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Kraken Ataken
Disclaimer: Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
L.A.M.A
Review af L.A.M.A
Et sjovt lille spil, hvor det gælder om at komme af med sine kort. Kommer man ikke af med sine kort, får man minuspoint. Spillet slutter når første spiller får minus 40 point. Bare rolig, det kan godt gå stærkt!
Reglerne i L.A.M.A er rimelig simple. Så det er et let spil lige at gå til. Du er klar på 5 minutter, og et spil tager heller ikke så lang tid.
Det er nok et spil der er sjovest med flere spillere. Det kan spilles af op til 6 personer, men vi har kun prøvet med 3.
Spilleren færrest minuspoint vinder.
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Bland alle kortene og giv 6 kort til hver spiller. Bunken lægges i midten og et kort fra bunken tages og lægges ved siden af med billedsiden opad. Dette er brugtbunken.
Den yngste spiller starter og kan tage ét af 3 træk på sin tur.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Spil et kort, træk et kort eller sig pas.
Derefter er det spilleren til venstres tur.
Spil et kort
Det øverste kort i bunken med brugte kort bestemmer, hvilke kort du kan spille.
Du kan spille et kort med samme værdi som det øverste kort, eller et kort med en samme værdi plus 1.
Lamaer kan spilles på 6’ere og andre lamaer.
Du kan spille en lama eller en 1’er oven på en lama.
Træk et kort
Træk et kort fra bunken.
Hvis der ikke er flere kort i bunken, kan denne handling ikke tages.
Herefter er det næste spillers tur.
Meld pas
Hvis du ikke kan eller vil spille et kort, og du heller ikke vil trække et kort, kan du melde pas og slutte din tur. Læg dine kort foran dig med billedsiden nedad.
En runde slutter når en spiller har spillet alle sine kort eller alle spillere har meldt pas.
Hvis alle undtagen én spiller har meldt pas, fortsætter den spiller med at spille alene. Spilleren må IKKE trække nye kort.
Tæl point
Dine sidste kort giver minuspoint, uanset om du har dem på hånden eller de ligger foran dig. Hvert kort er sin værdi værd i point. Lamaer er 10 point værd. Tæl dog kun hver kortværdi én gang. Har du to 6’ere tæller det for 6 point. Flere lamaer giver også kun 10 point.
Du få herefter poletter svarende til antallet af point. De sorte tæller 10 mens de hvide er 1 værd. Du kan til enhver tid veksle.
Hvis du har spillet alle dine kort og du har poletter fra tidligere, må du aflevere én af dem. Du bestemmer selv om det er en sort eller hvid.
Bland alle kortene, og giv seks kort til hver spiller til næste runde. Spilleren der tog den sidste tur i forrige runde, starter den nye runde.
Spillet fortsætter til en af jer har 40 eller flere point. Spilleren med færrest minuspoint vinder spillet.
Det var kort om spillet L.A.M.A og lidt om reglerne.
Der findes en version af spillet, hvor danske regler er med.
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – L.A.M.A
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Longboat
Review af Longboat
I spillet Longboat skal du bygge en laaaaaaaang båd!
Et hurtigt lille, men strategisk spil, om at bygge både fyldt med vikinger, guld, ære… og får.
Spillet kan spilles af 2-4 spillere og tager cirka 30 minutter. Det er let at gå til, og ikke svært at lære, men derfor kan der godt være strategiske udfordringer ved spillet.
Er du den bedste bådbygger og kan få bygget en båd uden for mange får?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Hver spiller vælger en farve, og finder fronten og bagenden af båden. Husk at gør plads til at båden bliver lang! Ved 2 eller 4 spillere skal hver spiller fjerne: 1 får og 1 Berserker i deres farve. Derefter skal spillerne have 20 kort. I ét 3-spiller spil, skal man have 22.
Derefter blandes alle kortene fra alle spillerne i en stor bunke. Derefter trækkes 12 kort fra denne stak og placeres med billed-siden opad i et 4 x 3 felt. Dette kaldes Floden – Det er her, man kan trække vikinger, guld, ære og får.
🎲 Spillets gang 🎲
Trommeslager og Berserker er indikeret ved forskelligt mønster på skjoldet.
Når en trommeslager tages fra Floden, må spilleren vælge to kort fra Floden som skal bytte plads.
Når en berserker tages fra Floden, må spilleren stjæle et skatte-kort fra modstanderen. Hvis en skat, har et skjold i samme farve som spilleren, er det en fredet skat.
Trækkes et får fra Floden, må man placere det hos modstanderen. Dette giver minus point og bremser modstanderne.
I Floden kan du kun trække kort fra den nederste række – Når et felt er tomt, ”falder” kort ned. Når alle 12 kort er trukket slutter runden. Efter denne runde tælles bådenes hastighed. Antallet af vikinger minus antallet af får er hastigheden.
Den hurtigste båd får lov at vælge først i den nye runde, hvor der igen placeres 12 kort på Floden.
Spillet fortsætter på denne måde, indtil der enten tomt i Floden eller kortbunken. Spillet er derved slut og vinderen er den med mest ære.
Der scores på følgende måde:
Hurtighed: Vikinger minus får.
Loyalitet: 1 point for hvert skjold i egen farve, selv får og skatte.
Skatte: 3 point for hver skat.
Hurtighed + Loyalitet + Skat = Ære
Held og lykke med at bygge den længste og bedste båd i Longboat!
Det var kort om spillet Longboat og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Longboat
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Longboat
Disclaimer: Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Wight Hart Games (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Loot of Lima
Review af Loot of Lima
I 1820 var der oprør i Peru, så den spanske regering besluttede at flytte deres dyrebare ejendele i sikkerhed fra Lima til Mexico. Besætningen på skibet, der skulle transportere de dyrebare ejendele, stjal ejendelene og gemte dem på øen Cocos. Nu skal du prøve at finde disse dyrebare skatte, men du bliver nødt til at dele ledetråde med din medpirater for, at være sikker på at du finder skattene før Spanierne fanger dig!
Et hyggeligt deduction spil, hvor det er helt op til dig, at bestemme hvilke ledetråde du deler med de andre. Deler du for få ledetråde, kan du risikere slet ikke at finde ud af hvor skatten befinder sig.
Du må spørge dig rigtigt frem. Pas på med at spørge for bredt, det kan forvirre dig mere end det vil gavne dig i jagten på de gemte skatter.
Har du evnerne til at finde de rigtige ledetråde, og være den første pirat der finde de gemte skatte i Loot of Lima?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Hver spiller får en spillerskærm, en noteside og en blyant. Hver spiller får en pose med 7 markører med billeder af de andre spillere, 3 specielle-evner skiver, 2 skattemarkører og 2 ekstra markører.
På notesiden skrives navnene på de andre spillere. Denne side er vigtig i din jagt på skattene. Husk at skriv alle ledetrådene korrekt ned.
Der findes markører for hver af de 24 lokationer på kortet. 8 på stranden, 8 i skoven og 8 i bjergene, skatten er gemt i to af disse lokationer. To markører tages fra, og resten af markørerne deles mellem spillerne. Disse repræsentere hvor I allerede har ledt efter skattene. Så hver spiller kender til lokationer, hvor skattene ikke er, mens de to markører I har taget fra, er de to steder hvor skattene er. Overskydende markører er fælles og lægges så alle kan se dem.
Ved 3 spillere afleveres ingen markører, ved 4 spillere afleveres en markør til spilleren overfor og ved 5 spillere afleveres en markør til spilleren til venstre og en til højre.
Efter tur fortælle hver spiller i hvilket terræn de har færrest tokens, har de flere med samme antal vælger de selv.
Spilleren der senest har gravet noget op starter.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Hver tur slår den aktive spiller med tre 12-sidede terninger for at finde ud af, hvilke spørgsmål der skal stilles til de andre spillere. På terningen er trykt forskellige farver og koordinater. Du skal vælge 2 af de 3 terninger og spørge ud fra dette. F.eks. kan det være, hvor mange lokationer har du søgt i fra SE til E (sydøst til øst). Her bruges til spørge-kortet, så man ikke er i tvivl om hvad der spørges om. Hvis de to terninger viser den samme farve, må der kun spørges om dette terræn. Hvis de er to forskellige, er det alle. En blå er vild og gælder for alle terræn.
Spilleren må vælge én spiller at spørge.
På denne måde, vil spillerne udelukke lokationer hvor skattene ikke er gemt i, og på den måde forhåbentlig som spillet skrider frem, finde frem til de 2 rigtige lokationer.
På et hvert tidspunkt i løbet af spillet, selv når det ikke er spillerens tur, må man udråbe sig selv som vinder, hvis man er overbevist om at man har fundet de 2 rigtige lokationer for skattene. Spilleren kigger som den eneste på de 2 markører der fra starten var lagt til side. Hvis det er rigtigt har spilleren vundet, og de vises til de andre spillere. Spillerens skærm vises også for at vise, at de har fundet de rigtige lokationer. Er det forkert, er spilleren ude af spillet, og viser ikke de 2 markører. Spilleren er ude af spillet, men skal stadig svare på spørgsmål omkring ledetråde.
Hvis alle undtagen en spiller har gættet forkert, er den sidste tilbageværende spiller vinderen.
Har du hvad der skal til for at finde de rigtige lokationer og finde skattene i Loot of Lima?
Det var kort om spillet Loot of Lima og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Loot of Lima
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Loot of Lima
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder er lånt fra udgiverens regelbog og kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Deres kickstarter side kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Lost Cities Rivals
Review af Lost Cities Rivals
I Lost Cities Rivals, skal du forsøge at lede succesfulde ekspeditioner igennem skove, bjerge og vildnæs, i et forsøg på at få mest berømmelse. Spillet handler om timing, og om at være heldig at få de rigtige kort, der lige passer til det man allerede har fået ned på bordet.
Et hurtigt lille filler-game for 2-5 spillere, der ikke er så svært at lære og tager ca. 40 minutter at spille.
Har du hvad der skal til for, at få købt de rigtige kort, der giver dig flest point i sidste ende så du kan vinde Lost Cities Rivals?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Find startkortene (med mørkebrun bagside) og fordel 2 kort til hver spiller – en spiller må ikke have to ens kort til at starte med – læg de resterende kort tilbage i æsken.
Bland kortene (med lysebrun bagside) og fordel kortene i fire lige store bunker. Tag en af bunkerne, og læg den i midten og lad den være den aktive bunke. De andre bunker lægges til side til senere brug.
Fordel mønterne ligeligt mellem spillerne og giv spilleren der senest havde fødselsdag, startspillerkortet.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
På en spillers tur har man to handlinger, enten udforsk eller auktion.
Udforsk – Ved denne handling tager man blot det øverste kort fra bunken og vender det rundt. Hvis der vendes et kort som ingen spiller kan bruge, kasseres dette og der trækkes ikke et andet kort.
Auktion – Ved denne handling bydes der på et af de kort der ligger fremme. Der skal bydes mindst 1 mønt. Vælger man at sige pas, er man ude af denne auktionsrunde. Man kan ikke byde flere mønter end man har. Kommer turen tilbage til en selv igen, kan man stadig byde højere end den forrige. Vinderen betaler mønterne til midten af spilområdet til en møntbunke. Derefter må spilleren tage så mange kort som han ønsker og tilføje dem til spillerens egen ekspedition. Efter at have trukket de kort som spilleren gerne vil have, har han muligheden for at kassere et kort helt ud af spillet. Til slut vender vinderen af auktionen et kort, og afleverer startspillerkortet til spilleren venstre for.
Hver spiller skal gøre plads foran dem til 5 kort også kaldet ekspeditioner, en i hver farve. Når der tilføjes et kort til en ekspedition, skal det nye kort være højere end eller lig med det kort der ligger der i forvejen. Til sidst scores der point for antallet af symboler i hver ekspedition. Så jo flere kort, jo flere symboler.
Hver kortfarve har 2 kort fra 2-5 med et symbol, mens der kun er 1 kort fra 6-10 med to symboler, samt 3 håndsymbolkort som giver bonus point. I alt altså 16 kort i hver farve.
Når den aktive bunke er tom, fordeles møntbunkens mønter ud ligeligt mellem spillerne. Resterende mønter bliver i bunken. Tag derefter en ny bunke og fortsæt spillet.
Spillet slutter når det sidste kort i den sidste bunke er taget. Herefter tælles point. Spilleren med flest point er vinderen.
Det var kort om spillet Lost Cities Rivals og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Lost Cities Rivals
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Lost Cities Rivals
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder, er lånt fra udgiverens regelbog og hjemmeside, hvor du også kan finde mere. Deres hjemmesideside kan du finde her Hjemmeside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Lost in Straya
Review af Lost in Straya
Et hurtigt filler-game, som kan tage alt fra 10 minutter til ca. 30 minutter.
I spillet handler det om, at finde materialer du skal bruge til at lave våben, som kan klare de uventede farer som farlige monstre i Australiens outback.
Målet med spillet er at finde 3 telefoner, så du kan blive reddet.
Har du heldet til at være den første spiller der finder 3 telefoner, og blive reddet først?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Der tilføjes 3 telefoner pr. spiller ifølge reglerne, men dette kan i sådan set selv bestemme, hvis i synes, at det er for meget. Hvis I fjerner nogle, kan I risikere at ingen af jer bliver reddet. Kortene blandes ind i Udforsk bunken (Explore).
Efter at have blandet alle 3 bunker hver for sig, placeres de på midten af bordet.
Hver spiller får to genstandskort (item cards) til at starte deres eventyr. Disse placeres med billedsiden opad foran spilleren.
Den yngste spiller starter, medmindre i aftaler noget andet.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
På din tur skal du trække 2 kort fra bunker efter eget valg. Brug derefter materialer til at lave genstande. Brug disse genstande til at kæmpe mod monstrene.
Har du på noget tidspunkt 4 ubesejrede monstre foran dig i dit spilområde, bliver du nødt til at få dem væk med genstande før du kan fortsætte med at udforske. Hvis du har tre monstre, må du kun trække ét udforsk-kort.
Når en genstand er blevet brugt, så skal den kasseres og kan ikke bliv brugt mere i spillet. Hvis du finder et kort som gavner dig, som f.eks. en lejr, kan du gemme dette og bruge de senere. Nogle kort giver dig handlinger som kan bruges på andre, som f.eks. skippe en andens tur.
Har du heldet med dig, og kan finde 3 telefoner før nogle af de andre, og dermed vinde spillet Lost in Straya?
Det var kort om spillet Lost in Straya og lidt om reglerne.
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Lost in Straya
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder, er lånt fra udgiverens regelbog og Kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Deres kickstarter side kan du finde her Kickstarterside
Meeple Land
Review af Meeple Land
I Meeple Land tager du rollen som forlystelsesparkejer. Du skal forsøge at lave den bedste forlystelsespark ved at placere forskellige rutsjebaner, karruseller, cirkusser og andre forlystelser på den rigtige måde for at opnå flest mulige point.
Spillet er ganske let at lære, da reglerne ikke er specielt svære. Når reglerne først er lært, skal du så forsøge, at finde de rigtige brikker, så du kan maksimere dine point. Og det er ikke nemt!
Er du den bedste til at planlægge og placere din forlystelsespark der gør dig til vinderen af Meeple Land?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
De forskellige brikker blandes i stakke hver for sig. Derefter placeres 3 store kvadratiske, 5 rektangulære forlystelser samt 5 små kvadratiske servicebrikker, med billedsiden opad, resten af brikkerne placeres med bagsiden opad ved siden af.
Buskortene blandes og der placeres buskort svarende til antallet af spillere +1 kort, på parkeringspladsen.
Meeples og mønter placeres i bunker på bordet.
Hver spiller får et tomt grønt ark, der skal symbolisere parkens område. Dette område, er stedet hvor forlystelserne skal placeres.
Startspilleren er den spiller der senest besøgte en forlystelsespark. Spiller to får 1 mønt, spiller tre får 2 mønter osv.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Spillet spilles over 4 runder. Hver runde starter med, at hver spiller modtager et antal mønter, som der står på parkeringspladsen ud for den tilsvarende runde.
I første runde er det 15 mønter, i runde to er det 10 mønter, i runde 3 er det 5 mønter og i fjerde runde er det 0 mønter.
Udover disse mønter giver antallet af meeples på spillernes forlystelser også mønter. For hver meeple gives der én ekstra mønt. Enkelte forlystelser giver én ekstra mønt. I første runde har spillerne dog kun ca. 15 mønter.
På en spillers tur, kan han:
– Købe en af de 3 forskellige typer af forlystelsesbrikker. Der kan kun købes dem med billedsiden opad. Købes der en forlystelsesbrik, lægges en ny ud.
– Lave marketing, ved at betale antallet af mønter der står bagpå den øverste mindste brik. Man må så tage de meeples, der er på brikken. Derefter placeres den mindste brik nederst i bunken.
– Tage en bus og trække sig tilbage for resten af runden. Man må tage de meeples på buskortet, og placere dem på forlystelserne i ens park. Hvis der ikke er plads, må de stå udenfor og vente.
Når en spiller har taget sit træk, er det næste spillers tur. Når alle spillere har taget et buskort, er runden slut. Derefter placeres nye buskort på parkeringspladsen, rundemarkøren rykkes ned og en ny runde starter.
Efter sidste runde tælles der point. I løbet af spillet kan du krydse af hvilke forlystelser du har fået placeret i din park. Antallet af meeples og hvilke farver dine meeples har, har også indflydelse på antallet af point. Hvis du har meeples udenfor din park, som du ikke har haft plads til, giver de minuspoint.
Har du hvad der skal til for at bygge den bedste park og vinde Meeple Land?
Det var kort om spillet Meeple Land og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Meeple Land
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Meeple Land
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder, er lånt fra udgiverens regelbog. Deres hjemmeside kan du finde her Hjemmeside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Micro City
Review af Micro City
Et hurtigt lille spil, som både kan spilles i solo, coop og competetive mode af 2 personer, er Micro City.
Vi har prøvet spillet i competetive mode, og det nogenlunde lige til at gå til. Reglerne virker noget mere komplekse end de egentlig er, og med det medfølgende hjælpekort, kan man snildt gå i gang med at spille.
I spillet, skal du ved hjælp fra din ingeniør forsøge at skaffe ressourcer, som du kan bruge til at fuldføre kontrakter som giver dig point.
I competetive-mode som vi spillede, har hver spiller 10 runder til at skaffe sig point.
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Først lige en hurtig tjekliste til et setup i competetive-mode.
1. Der lægges 4 distrikt-kort ud, i 2×2 som vist på billedet. Der kan frit vælges blandt de medfølgende kort (vær opmærksom på, at der udvidelser med til spillet, og dermed ekstra distrikt-kort). Kortene lægges med A-siden opad.
2. Hver spiller vælger en farve, og får deres ingeniør og 5 små investeringsmarkører.
3. Startspilleren vælges.
4. Startspilleren sætter sin ingeniør på et område på et af distrikt-kortene.
5. Hver spiller får et virksomhedskort, det er her de kan se hvilke ressourcer de har. Startspilleren får 2 mønter, spiller to får 3 mønter.
6. Kortene med kontrakterne blandes, og der tages 3 kort frem. Det er ved at fuldføre disse, at spillerne kan få point i løbet af spillet.
7. Missionskortene blandes, og 2 kort vendes. Bunken ligges ved siden af. Disse missionskort kan fuldføres når som helst en spiller opfylder kravene. Der ligges et nyt, når en spiller får et kort.
8. Rundekortet ligges på bordet, og markøren sættes på 20.
9. Pointtavlen ligges på bordet, og pointmarkører sættes på 0.
10. Hver spiller får 2 terninger i deres egen farve.
11. Hver spiller får 6 projektkort, med tallene 1-6. De er helt ens for begge spillere.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
En tur foregår over 3 faser.
Forberedelsesfasen – Projektfasen – Investeringsfasen
Forberedelsesfasen
Spilleren kaster med terningerne og kan nu betale sig fra, at ændre på antallet af øjne. +/- 1 for 1 ressource eller 2 penge.
Betale 1 ressource eller 2 penge for at flytte et investeringshus fra distriktskort.
Sælge én ressource for 1 penge.
Projektfasen
Vælg et projektkort, flyt ingeniør-brikken det antal øverst på kortet. Flyt brikken til et område efter eget valg i distrikterne. Spil basistrækket eller det avancerede træk på projektkortet. Det avancerede træk koster en terning svarende til det der står på kortet.
ELLER
Ryk ingeniør-brikken 1 felt og tag alle de brugte projektkort tilbage.
Investeringsfasen
Spring over denne fase, hvis din ingeniør-brik står på et felt med en investeringsbrik. Hvis der ikke er en brik, tag et træk.
Basis-trækket er øverst på kortet, mens det avancerede træk er nederst på kortet, angivet af en terning med et antal øjne. Du skal have den tilsvarende terning for at kunne lave dette træk. Du kan lave én af det to træk.
Områder
De brunlige bygninger er industribygninger – Her kan man få ressourcer. 1 ved basis, 2 ved avanceret.
De blå bygninger er de kommercielle bygninger – Her kan man bytte eller sælge ressourcer. 1 til 1+1 ved basis, 1 til 2+1 ved avanceret.
De røde bygninger er beboelsesbygninger – Her kan man få penge og bygge kontraktkortene. 2 penge ved basis, 1 x bygge ved avanceret.
De lilla bygninger er logistikbygninger (udvidelse) – Her kan man få tage ens investeringshuse tilbage og eller købe ressourcer.
Vælges et rødt område og et avanceret træk, der giver lov til at bygge ”betales” der med ressourcer, og en investeringsbrik sættes på den ”købte” bygning. Der kan kun være én investeringsbrik pr. færdig bygning. På kortet her, vil der altså ved færdiggørelse af f.eks. den i midten, skulle sættes en investeringsbrik, så denne til 3 point ikke længere kunne laves. De to andre kunne stadig færdiggøres.
I slutningen, sættes en investerings-brik på området med spillerens ingeniør. Hvis spilleren ikke kan sætte en brik, har spilleren tabt. Tidsmarkøren rykkes end runde ned mod 0.
Hvis spilleren ikke har brugt nogle af terningerne får vedkommende 1 penge.
Hvis en spiller på noget tidspunkt på sin tur, opfylder missionskortets betingelser, må spilleren tage kortet og dets sejrspoint. Kortet bliver erstattet af et nyt kort.
Det var kort om spillet og dets regler.
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Micro City
Her er et link til spillets regler:
Regler – Micro City
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder og gifs, er lånt fra udgiverens Kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Se Kickstarterside
Jeg kan desværre ikke finde en hjemmeside hvor du kan købe spillet, men du kan fange dem på deres Facebookside
Monkey The Card Game
Review af Monkey The Card Game
Vi har spillet Monkey igen. Det har været på bordet en håndfuld gange, da det simpelthen er let at lære og let at spille. Et godt hurtigt filler-game, der har en ordentligt portion held indblandet.
Spillet går i korte træk ud på, at man skal klatre et træ og til sidste klatre trækronen. Vinderen er den der hurtigst når til toppen og klatret trætoppen. Men det er ikke så let som det umiddelbart lyder. Du kan blive ramt af fælder og spells, der gør at du måske skal tilbage til bunden, du mister alle dine kort eller noget helt andet.
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Stammen består af fire kort, der ligges med bagsiden opad. Toppen består af tre kort, der skal forestille en trækrone. Alle spillere starter ved bunden af træet. Spillerne får 3 kort, som er hemmelige for de andre, samt to referencekort.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
En førstespiller vælges og starter med at: Tage et nyt trækort samt et spellkort. Et spellkort, er et ”prøv lykken”-kort, som kan give dig ekstra kort, lov til at bytte rundt på kort, fjerne kort eller måske endda sende dig helt ned i bunden igen. spellkortene er forklaret på referencekortene. Efter spilleren har trukket trækortet og udført spellkortet, har vedkommende nu 4 muligheder.
1. Brug ét træk på at tage ét trækort
2. Brug ét træk på at forsøge at klatre
3. Brug ét træk på at sætte to fælder
4. Brug to træk på at klatre trætoppen
Man har to træk som man kan bruge. Man skal selvfølgelig være ved toppen, altså have klatret alle fire kort i stammen, for at kunne klatre trætoppen.
Måden man klatrer på er, at man vender det kort man står ved, og det tal skal man slå, ved at lægge kort ned, der tilsammen er højere. Men bemærk, du kan ikke anvende samme farve. Hvis du skal slå et sort kort, er det dog kun sort og vildekort, der kan slå den. Når du har slået kortet, vendes kortet og din abe rykker en op. Lykkedes det ikke at slå kortet, må du rykke en ned.
Har du fælder liggende på dig, skal de vendes en efter en. Hvis en fældes nummer, svarer til et nummer du har brugt til at klatre, så fanger fælden dig. Du rykker dog ikke ned. Hver spiller kan maks. have fire fælder på sin abe, medmindre et spellkort siger andet.
Har du brugt begge dine træk, er det næste spillers tur i urets retning.
Er du nået til trætoppen, og vil klatre den, så koster det to træk. Du skal en efter en slå de tre kort i toppen. Slår du alle tre kort, bliver der vendt to fælder. Ligesom de andre fælder, fanger den dig, hvis du har brugt et kort med samme nummer. Bliver du ikke fanget af en af de to trætopfælder, går turen videre til de fælder du eventuelt måtte have på din abe. Bliver du fanget af en af fælderne, så bliver de tre kort i trætoppen skiftet ud. Hvis du klarer alle fælderne har du vundet.
Der findes kort med numrene 1-10 og 15 i farverne blå, gul, grøn, rød og sort. Derudover er der 5 kort med tallet 20, dette er et vildkort, som kan bruges til at slå alle farver, og kan slåes af alle farver.
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Monkey the card game
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder og gifs, er lånt fra udgiverens Kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Se Kickstarterside
Jeg kan desværre ikke finde en hjemmeside, som har spillet på lager. Men den findes på Amazon.
Monopoly Deal Saigon
Review af Monopoly Deal Saigon
Monopoly Deal Saigon fra Vietnam Themed Games, er et hurtigt lille kortspil, som vi købte da vi var i Ho Chi Minh (Saigon) i Vietnam, tilbage i september 2019. Spillet er groft sagt en meget simpel udgave af Monopoly, som du sikkert kender. Spillet er et fint filler-game, som kun tager ca. 15 minutter.
Er du bedst til at samle de rigtige ejendomme?
Regler
🎲 Spillets gang 🎲
Man starter med at blande alle kortene og derefter får hver spillet 5 kort.
Startspilleren tager 2 kort fra bunken og har nu op til 3 træk af følgende muligheder:
1. Læg penge til pengebunken
2. Læg en ejendom ned. Det koster ikke penge
3. Spil et actionkort. De kan også anvendes som penge, hvis de bliver lagt i pengebunken
4. Flyt en ejendom
Spilleren behøver ikke at bruge alle 3 træk, men det kan være en fordel at få kort ned på bordet, for ellers tæller de ikke.
Bliver du opkrævet husleje eller på anden måde skal af med penge, kan du kun bruge det du har lagt ned på bordet. Du kan betale med både penge, actionkort (der er lagt i pengebunken) og ejendomme. Skal der betales 1M og du kun kan betale med 2M, får du ingen penge retur. Betales med en ejendom, skal ejendommen over i modtagerens ejendomsportefølje. Kan man slet ikke betale, er det bare synd for udlejer.
Den første spiller der får 3 forskellige farvede sæt af ejendomme er vinderen, men pas på, end ikke et fuldt sæt af en farve er sikker.
Disclaimer: Du kan finde det på producentens Facebookside her: Vietnam Themed Games
Direkte link til spillet: Facebookside
Ocean Crisis
Review af Ocean Crisis
I Ocean Crisis skal du sammen med de andre spillere som hold, forsøge at forhindre skrald i at ende i havet. Du skal fjerne det fra stranden, før det ender i havet, og ender i den store skraldeø.
Har I hvad der skal til for at forhindre skraldet i at ende i havet, at dermed vinde Ocean Crisis?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Spillepladen placeres på bordet og pladen med drejehjulet placeres ud for stranden.
Hvis det er første gang I spiller eller I spiller med helt små børn, kan I bruge ’Begynder’-spillet, hvor spillet har 4 runder og vandrensecenteret, havstøvsuger og udforskecenteret ikke bruges. (se mere på side 17-18 i reglerne)
Vil I have lidt mere udfordring, kan I tilføje de tre ting, og tilføje flere runder. Ønsker I en helt umulig opgave (eller næsten) kan I bytte runde 1 kortet ud med Impossible kortet. I kan også blande runde 2 til 6 kortene for et helt tilfældigt spil.
Derudover findes der også en række missioner og scenarier som kan inkluderes i spillet, såfremt man ønsker dette.
Vejbrikkerne blandes og placeres med bagsiden opad i området for vejbrikker.
5 opgraderingskort blandes og placeres med bagsiden opad på deres område.
Rundekort arrangeres i rækkefølge med den første runde øverst.
Antallet af spillere bestemmer antallet af figurer (meeples) som hver spiller skal have.
Alle skraldebrikker placeres i en pose. Og en startspiller vælges tilfældigt.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Klargøringsfasen
Ved starten af hver runde skal spillerne placere skraldebrikker som vist på rundekortet. Der er markeret med symboler hvor skraldebrikkerne skal placeres. Først placeres skrald på drejeskiven, dernæst i flodmunding, derefter i nedstrøm og til slut i midtstrøm. De skal placeres med den grå/grønne side opad. Først hvis de i løbet af spillet bliver reduceret, kan de vendes til den gule side. Et x symbol på rundekortet betyder, at der fordobles de skrald der i forvejen ligger. Så er der 3 skrald, og der er et x 2 på kortet, skal der placeres 3 nye skraldebrikker.
Er der ikke plads til skraldebrikker, placeres de i det næste område. Altså tættere på havet.
Planlægningsfasen
På samme tid placerer spillerne deres figurer rundt omkring på spillepladen. Der er ingen grænser for hvor mange figurer der kan stå på Eco basen eller på skraldebrikker.
Der kan IKKE stå figurer på skraldebrikker der ligger ude i havet, da figurerne ikke er dyr og derfor ikke kan fjerne skrald der er endt ude i havet.
Handlingsfasen
Efter at alle figurerne er placeret, kan handlingsfasen starte.
Til at starte med, skal man lave Eco-base handlingen, hvor der skal tages vejbrikker. Har man placeres én figur, må man tage én brik. Har man to, må man tage to osv.
Starten på en vej, skal forbindes til Eco-basen. Der skal altid være en åben forbindelse til vejen. Veje må ikke placeres på de reserverede pladser. Har vejen fået forbindelse til et område, må man få adgang til den funktion. Når en vej først er lagt, kan den ikke fjernes.
Dernæst starter oprydningsarbejdet.
En spiller vælger nu en figur på en skraldebrik, og ruller med terningen for at se om det er nok til at fjerne brikken helt eller blot reducere den. Tallet på terningen + antallet er figurer på brikken, er summen af styrken. Er den større eller lig med brikken, fjernes den. Er den mindre end brikken, reduceres brikken. Sådan fortsættes til alle figurer har været brugt.
Flodstrøm
De resterende skraldebrikker i floden flyder ned af floden og ud i havet.
Havstrøm
Startspilleren slår med terningen, der har øjne, og drejer havdrejeskiven modsat uret, det antal som øjnene viser.
Hvis en skraldebrik ender ved støvsugeren, suger den skraldet op og skraldet fjernes.
Hvis en skraldebrik ender ved en pil, flyder den ud i skraldeøen.
Startspillerbrikken gives videre til næste spiller, og sådan fortsættes spillet indtil i har spillet 6 runder (4 ved begynder-spillet).
Er der mindst ét tomt felt i skraldeøen, når I er færdige med runde 6, så har fuldført missionen og vundet spillet Ocean Crisis.
💭 Min mening 💭
Et rigtigt fint spil, som forsøger at tage et af virkelighedens temaer og koge det ned til et brætspil. Et brætspil som kan spilles af hele familien, et spil som kræver, at man kan arbejde samme og finde de rigtige løsninger. Et spil hvor reglerne er på engelsk, men selve spillet, er der nærmest ingen tekst på, og kan derfor efter et spil eller to spilles af selv de yngste. Der er udelukkende symboler og tal på kort og på spillepladen, der gør det en del lettere.
Det kan dog være en lille udfordring, at få de yngste til at forstå, at samarbejde er en meget vigtig del af det her spil. Men dette er et godt spil til en introduktion af samarbejdsspil.
Det at der er mange ekstra missioner og scenarier med til spillet, er også en god ting, da det kan udvide spillet lidt mere, end blot de variable sværhedsgrader i spillet.
Det var kort om spillet Ocean Crisis og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk
Regler – Ocean Crisis
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Ocean Crisis
Disclaimer: Vi sælger spillet, og du kan finde det lige her Ocean Crisis – Papan Games
One Night Ultimate Werewolf
Review af One Night Ultimate Werewolf
Vi fik for første gang prøvet One Night Ultimate Werewolf. Et socialt partyspil, hvor det handler om, at gætte hvem der er varulven, og hvem der ikke er. Et sjovt spil, der ikke tager lang tid at lære, og ikke tager lang tid at spille.
Er du god til at bluffe, eller snakke dig fra at være varulven, eller få andre til at tro at du er en karakter, som du ikke er?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Der vælges antal karakterer svarende til antal spillere, samt 3 ekstra karakterer. Der deles tilfældigt et kort ud til hver spiller, og tre kort ligges på midten. Hver spiller kigger på deres kort én gang og husker deres rolle.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Spillerne skal nu lukke deres øjne, og på tur afhængigt af deres rolle, åbne øjnene og tage et træk. Når alle de valgte roller har været igennem, må spillerne åbne deres øjne, og nu begynder snakken.
Spillerne har nu 5 minutter, til at finde ud af hvem varulven/varulvene er, der skal dræbes.
Det er her, hvor spillerne skal forsøge at hjælpe hinanden, til at finde af hvem der skal dræbes, og hvem der ikke skal dræbes.
Dræbes et menneske, vinder varulven/varulvene, dræbes en varulv, vinder menneskerne. Men pas på, måske siger nogle noget som ikke er sandt, mens andre du ikke tror på fortæller sandheden.
I kan med fordel anvende den gratis app der findes, den fortæller også hvad rollerne kan gøre.
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – One Night Ultimate Werewolf
Disclaimer: Link til App’en på Google Play (Android) – Play Store – One Night Ultimate Werewolf
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Owly Tribe
Review af Owly Tribe
Owly Tribe handler om, at du skal samle totempæle sammen. Symbolerne på totempælene giver point, og jo bedre kombinationer du får lavet af symboler, jo flere point får du.
I spillet skal du kæmpe mod op til 5 andre spillere, og ved hjælp af terninger, skal du finde den rigtige strategi og placere dine terninger de bedste steder for, at vinde lige din ønskede totempæl.
De forskellige lokationer, hvor du kan placere dine terninger kan have både positive og negative effekter.
Har du hvad der skal til for at få planlagt og fundet den rigtige strategi og vinde spillet Owly Tribe?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Startspilleren vælges. Det er den ældste spiller der starter. Hver spiller tager en karakter og de matchende terninger og kort.
Træk herefter 4 lokationer, og placer dem på midten af bordet i en linje. Ved to spillere trækkes 3 kort.
Totemkortene blandes og lægges i en bunke med billedsiden nedad. Der placeres en totempæl på hver side af lokationskortene.
Placer drømmefangerkortet så alle spillerne kan se det. Startspilleren vælger et af sine kort og placerer kortet ud for en af de fire terninger, det samme gør de andre spillere. Dette betyder, at når en terning lander på en af de 4 slag, tager kortet effekt.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Alle spillere slår nu med alle deres terninger, og startspilleren vælger nu en lokation at placere sin ene terning på. Terningens øjne svarer til dens styrke. Der skal dog tages højde for drømmefangerens effekter også.
Spillerne fortsætter efter tur med at placere terninger på lokationerne, til alle spillere har placeret alle deres terninger.
Efter at alle spillere har placeret deres terninger, gøres vinderen af hver lokation op. Vinderen er den spiller med det højest antal øjne, og må derfor vælge en af de to totemkort. Spiller to må vælge det andet totemkort. De andre spillere får ikke andet end et bitter nederlag. Hvis to spillere har samme antal øjne, bliver de diskvalificeret og dermed er det de andre spillere, der får kort.
Når alle totemkort er fordelt ud til spillerne, tager lokationernes effekt sted. Vinderen af hver lokation, får enten fordelen eller ulempen af kortets effekt.
Totemkortene placeres i en lodret række, og kan ikke flytte når de først er lagt. Nogle kombinationer giver flere point end andre.
Runden er ovre, når det ovenstående er sket, og nu ryddes der op. Ubrugte totemkort fjernes, og nye lægges på. Brugte spillerkort er kasseret. Spilleren til venstre, er den nye startspiller, og må vælge at bytte en lokation ud med en ny.
Spillet varer så mange runder som der er spillere, bortset fra hvis i er to spillere, så spilles 4 runder.
Vinderen den spiller der får samlet flest point sammen ved totemkombinationer, bonus point fra lokationer og totempoint.
Det var kort om Owly Tribe og lidt om reglerne.
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Owly Tribe
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder, er lånt fra udgiverens regelbog og Kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Pandemic
Review af Pandemic
Vi fik Pandemic på bordet, og fik valgt en tilfældig rolle til hver af os 4 spillere. Efter en hurtig genopfriskning af reglerne, og rollernes specielle træk, var vi klar til at sammen forhindre at verden blev inficeret med for meget sygdom.
Vi spillede på den letteste sværhedsgrad, altså den med 4 epidemi-kort ud af de 6.
Spillet går, som sagt, ud på at man skal redde verden før det er for sent. Spillet er et samarbejdsspil, og man spiller altså derfor sammen mod spillet.
Kan din gruppe finde vacciner og vinde over spillet?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Spillerne vælger tilfældigt en rolle, som har et specieltræk. Derefter får spilleren et antal bykort, afhængigt af antal spillere. Vi var fire spillere, så vi skulle have 2 kort hver.
Derefter trækkes 9 infektionskort, hvor de 3 første byer skal have 3 infektionskuber, de 3 næste byer skal have 2 og de sidste 3 skal have 1 kube. Læg de 9 kort i brugtbunken.
Fordel kortene i antal stakke svarende til antal epidemikort ca. lige store, i vores tilfælde 4 stakke. Læg derefter epidemikortene ind i de 4 stakke, og læg stakkene ovenpå hinanden.
Infektionsmarkøren sættes under infektionskortene, udbrudsmarkøren på udbrudsskalaen.
Sæt en forskningsstation (et hvidt hus) på Atalanta, og sæt jeres brikker i samme by.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
En spillers træk består af 4 handlinger derefter at trække 2 kort til sig selv og trække infektionskort.
En spiller har fire handlinger, hvor der er en række forskellige muligheder. De står listet på de små medfølgende hjælpekort, men det er primært, Flytte sin brik, Fjerne en kube, Vidensdele, Sætte et forskningscenter eller Lave en kur.
Efter spilleren har lavet op til fire af disse, skal vedkommende trække to bykort (spilleren må aldrig have mere end 7 kort på hånden), efter dette skal vedkommende trække to byer, som får en infektionskube på sig.
Får en by 4 kuber i samme farve, kommer der udbrud, og sygdommen spredes. Derfor skal der i de forbundne byer nu lægges en kube i den respektive farve. Kommer der igen 4 kuber i samme farve, sker der et nyt udbrud (den by der netop har haft udbrud, får ikke også her en kube), og samme sker igen. Hver gang der kommer et udbrud, flyttes udbrudsmarkøren en ned.
Når en spiller har 5 bykort i samme farve, kan vedkommende lave en vaccine ved at stå i en by med et forskningscenter.
Når alle 4 vacciner er fundet, har i vundet spillet.
Reglerne online er på engelsk. Men spillet kan købes på dansk og her er reglerne også danske.
Regler – Pandemic
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Pandemic
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder er lånt fra udgiverens regelbog.
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Penguin Slap!
Review af Penguin Slap!
Det er efterhånden længe siden, vi har spillet dette spil. Men spillet er som sådan et super let spil, lidt i samme genre som Uno måske. Bortset fra, at det her handler om ikke, at komme af med sine kort hurtigst muligt, men man har muligheden for at drille de andre og få dem til at smide deres kort.
Et lille hurtigt filler-game, hvor det gælder om at være den sidste spiller med kort.
Hver spiller starter som en af de 9 farverige pingviner og det er deres mål at få de andre til at løbe tør for fisk, før spilleren selv gør det.
Er du den mest snedige pingvin og kan klaske de andre spilleres fisk fra dem og vinde?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Spillets regler er ikke super svære, og spillet er ikke så langt.
Hver spiller får eller vælger en pingvin samt 5 fiske-kort. Afhængigt af antallet af spillere, er fiske-kortene fordelt forskelligt.
2-spillere: 2 blå, 2 røde og 1 grøn fisk til hver spiller.
3-spillere eller flere: Tildeles tilfældigt.
Fordel nu stakke svarende til antallet af spillere, med fisk med 10 fisk i hver, i såkaldte ”fiskehuller”. De placeres mellem hver spiller. Spillerne må kigge på deres egne kort. Spilleren med færrest gule fisk starter.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
En spiller har på sin tur 3 mulige træk, tag et kort, udstyr dig med et kort eller spil et kort.
Tag et kort:
Tag en fisk fra et fiske-hul i nærheden af dig, altså til venstre eller højre for dig. Du kan maks. have 7 kort på hånden, når du har 7 kan du ikke trække flere.
Udstyr med et kort:
Spil et grønt kort, ved at lægge fisken foran dig. Du kan have 3 grønne fisk foran dig. De fungere som en slags bonus-kort, hvor du kan få ekstra ting.
Brug et action-kort:
Spil et rødt kort, hvor du f.eks. angriber andre spillere.
Du SKAL lave mindst en af de 3 forskellige træk. Når et kort er brugt lægges det i en brugtbunke midt på bordet.
Der er fire typer af fisk blå, rød, gul og grøn.
De blå fisk er til at fange flere fisk.
De røde fisk er til at angribe andre spillere.
De gule fisk er til at forstyrre og ændre spillets gang.
De grønne fisk er bonusser.
Spillerne skal i løbet af spillet altid vise bagsiden af deres kort, så alle kan se om kortene er blå, røde, gule eller grønne.
Når er spiller bliver ”slået” af en anden spiller, skal denne spiller nu aflevere et kort til brugtbunken, spille et reaktions-kort eller spille et NOPE-kort.
Fisk som stjæler, kan blive modangrebet eller omdirigeret, ligesom slag. Når der stjæles fra en anden spiller, skal man give den anden spiller en chance for at spille et reaktion-kort. Selvom de ikke har en gul fisk, har de måske andre kort der kan hjælpe dem.
Når et slag-kort eller et stjæl-kort er spillet, kan en hvilken som helst spiller, spille et reaktions-kort. Modangreb kan blive modangrebet og omdirigering kan blive omdirigeret.
Hvis du ingen kort har ved starten af din tur, må du tage to ekstra fisk (så du har 3).
Når et fiske-hul i nærheden af dig løber tør, bliver det ikke genopfyldt, fiske-huller der er uden for din rækkevidde er stadig uden for din rækkevidde.
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Penguin Slap
Disclaimer: Grafikken er lånt fra regelbogen. Deres hjemmeside kan du finde her Hjemmeside
Du kan finde priser på spillet her på Low Sodium Games (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Pizza Delivery
Review af Pizza Delivery
I Pizza Delivery skal du, som du sikkert allerede har gættet, levere pizzaer. I dette spil for 2-5 spillere, skal du benytte dig af forskellige ressourcer, som er tid, energi og penge.
Køb udstyr, som en ny cykel, et løbehjul eller en scooter for at komme hurtigere frem. Levér de korrekte pizzaer til de rigtige kunder – Men husk på, de andre spillere forsøger også at levere pizzaer. Måske ender du op med pizzaer, som ingen kunder vil have.
Har du hvad der skal for at kunne levere nok pizzaer, og dermed vinde Pizza Delivery?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Hver spiller sætter deres spiller meeple på pizzeriaet samt en markør på 30 ved energi-trackeren, 12 ved penge-trackeren og 50 ved tids-trackeren.
Pizzakortene blandes og 4 kort placeres med billedsiden opad på både disken og i ovnen.
For hvert distrikt blandes de tilsvarende kort, og 3 kort placeres med billedsiden opad.
Udstyrskort placeres ved siden af spilleplade.
”Missionskortene” blandes og hver spiller får ét. Disse er hemmelige indtil slutningen af spillet. Resten lægges tilbage i boksen.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Den aktive spiller er altid den spiller hvis markør er længst tilbage på tids-trackeren. Hvis to spillere står på samme felt, er det den øverste spiller, der er bagerst og dermed får turen. Det er derfor også muligt, at samme spiller får flere ture i træk. På en tur har den aktive spillere forskellige træk at gøre brug af.
Står spillerens meeple i pizzeriaet kan der vælges 6 forskellige træk.
1. Køb af nyt udstyr
2. Skifte transportmiddel
3. Tag pizza fra disken
4. Flytte til et andet område
5. Smide pizzaer
6. Vente
Står spillerens meeple i boligområdet kan der vælges 4 forskellige træk.
1. Levering af pizzaer
2. Flytte til et andet område
3. Smide pizzaer
4. Vente
Køb af nyt udstyr
Der kan købt ligeså meget udstyr som spilleren ønsker, dog må spilleren maks. have 7. Udstyr koster det der står på kortet, altså tid og penge, der betales ved at gå ned på trackeren. Er der ikke flere udstyrskort er det ikke muligt at købe det respektive udstyr.
Skift transportmiddel
En spiller kan skifte transportmiddel til et de ejer. Skift meeple med det transportmiddel der skiftes til, dette koster ikke noget.
Tag pizza fra disken
Der kan tages så mange pizzaer som muligt, altså 4. En pizza koster tid og energi, nogle pizzaer koster mere, det står på kortet. Når spilleren har taget pizzaer fra disken, flyttes pizzaer fra ovnen til disken, så der igen er 4. Sker det, at der er fire ens pizzaer på disken, fjernes alle fire og der kommer fire nye fra ovnen.
En spiller kan kun have pizzaer svarende til det antal pizzabakker som spilleren har. Ender spilleren med flere pizzaer end pizzabakker kasseres overskydende pizzaer.
Flytte til et andet område
At flytte fra et område til et andet koster to tid plus en energi for hver pizza som spillere har på sig. Prisen ændrer sig afhængigt af transportmidlet. Cyklen reducerer energi med, helt til 0. Scooteren reducerer tid med 1, dog maks. ned til 1. Løbehjul eliminere energiforbruget, men koster 1 mønt for hvert brug.
At smide pizzaer
En spiller kan på et hvert tidspunkt smide pizzaer. Kassér dem blot og læg dem i brugtbunken.
At vente
Spilleren kan altid vælge at vente. En kort pause koster 1 tid, en pause koster 3 tid, men giver 2 energi retur mens en lur koster 10 tid og giver 9 energi retur.
At levere pizzaer
Spillere kan vælge at levere pizzaer for at fuldføre ordrer i det boligområde det er på. For at fuldføre en ordre, kasseres der pizzaer svarende til ordrekortet og betales med tid og energi skrevet ovenover kortet. Som betaling får spilleren penge svarende til kortet, og hvad der står ovenover kortet. Kortet beholdes, da det kan give bonuspoint til sidst.
Spilleren kan vælge at levere den forkerte pizza, gøres dette fås kun halvdelen af pengene (nedrundet).
Derefter rykkes ordrekortene fra højre mod venstre og nye kort trækkes fra bunken, er bunken tom, har området fået nok af pizza.
Spillet slutter
Når en spiller ikke har mere energi eller tid til at lave et træk, så er spilleren ude af spillet. Når ingen spillere kan noget, slutter spillet.
Spillere viser deres ”missionskort”. For hver pizza på deres ordrekort som svarer til missionskortet, får spilleren 3 point ekstra. Vinderen af spillet er den spiller med flest penge. I tilfælde af en remis er det spilleren med flest ordre der vinder. Er dette også ens, deler man sejren.
Reglerne er på engelsk.
Regler – Pizza Delivery
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Pizza Delivery
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder, er lånt fra udgiverens regelbog og Kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Se Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Rabbit Rummage
Review af Rabbit Rummage
Et lille kaninspil, hvor det gælder om, at hoppe rundt og samle forskelligt mad til kaninen. Spillet er meget let, og fylder intet. Det kan spilles af selv de relativt små børn. Det sværeste for børnene er, at finde ud hvad det mest optimale er samle ind, da der gives forskellige point.
Et sødt lille let spil, der ikke fylder så meget, og som let kan spilles med et barn.
Regler
🎲 Spillets gang 🎲
Spillepladen, som er et stykke stof, lægges ud på bordet, hver spiller får en kanin og råvarerne placeres tilfældigt ud på spillepladen.
Derefter slår den yngste spiller med terningerne og rykker sin kanin hen på et felt, og indsamler råvaren. Spilleren må maks. rykke antallet der slået, men må gerne rykke færre.
Sådan fortsætter spillet til alle råvarer er taget.
Til slut tælles point ud fra følgende:
1 point per gulerod, 10 point til den med flest.
2 point per æble
3 point per jordbær
5 point per to pære (0 pære = 0 point)
10 point per tre bananer (1/2 bananer = 0 point)
12 point per sæt af peber (grøn, orange og rød)
Det var kort om spillet Rabbit Rummage og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk.
Regler – Rabbit Rummage
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Rabbit Rummage
Disclaimer: Du kan finde priser på spillet her på Mushroomgaming.com (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Rival Restaurants
Review af Rival Restaurants
I Rival Restaurants tager du rollen som en restaurant ejer, der skal kæmpe mod andre restaurantejere om at blive den mest populære restaurant. Målet er at man i løbet af spillet skal lave retter, som giver popularitet. Jo flere ingredienser som retterne har, jo mere popularitet giver de, men jo flere ingredienser jo mere skrald ophober sig i din restaurant.
Et lidt kaotisk spil, når spillerne på samme tid, skal vælge hvilket marked de vil handle på. Skal du bruge kød, frugt, grøntsager eller mejeriprodukter? Eller skal du bruge din tur på at gå på det hemmelige marked eller rydde op i dit affald? Mulighederne er mange.
Et fint spil, hvor det er svært at holde overblikket, over hvad der lige sker med de andre spillere, og før du ser dig om, har en af de andre fået nok popularitet til at vinde spillet.
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Bland: de 36 action-kort, de 12 kokke-kort, de 24 basisopskrift-kort, 24 gourmetopskrift-kort, de 30 x 6 ingrediens-kort i bunker hver for sig.
Placér discard bakken i midten af spillepladen. Fyld de små farvede klips i deres respektive kasser. Fyld affaldsspanden med affalds-tokens. Placér de blandede kort på deres pladser med bagsiden opad og fyld markederne ud med kort, med billedsiden opad. Pengene placeres så alle kan nå dem, lav gerne flere bunker.
Hver spiller får nu:
En restaurant (flere kan gives, så spilleren har noget at vælge imellem), et hjul, en omkostningsguide, en tilfældig basisopskrift og en tilfældig gourmetopskrift, som alle spillere altid skal kunne se, spilleren kan til hver en tid kun have en af hver. Spilleren et action-kort, en ingrediens fra hver af de 5 markeder (mystery market undtaget), hvis ingredienserne matcher noget af dine opskrifter, lægges den ovenpå opskrift-kortet for at vise, at du er i gang med denne ret. Resten af ingredienser lægges under din restaurant. Giv hver spiller en tilfældigt valgt kok. Til slut introducerer hver spiller sin restaurant og kok.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
I dette spil, er der ingen spillers tur, i stedet foregår turene samtidigt og er fordelt på 3 faser, Money and Move, Buy and Barter og Cook and Counter.
Nedenfor forklares de 3 faser kort.
Money and Move – I denne fase tager hver spiller som udgangspunkt 300$ (dette beløb kan forøges ved køb i løbet af spillet). Spilleren tager derefter sit hjul og vælger en destination, som man vil hen på. Man kan kun tage ét sted hen om dagen. Når alle er klar vendes og vises hjulene, og spillerne sætter samtidigt deres brik på den ingrediens de helst vil have. Sætter flere spillere brikken på samme ingrediens startes en bud-krig. Dette sker dog ikke når man placerer brik på Øen.
Nogle kokke kan have specielle træk under denne fase.
Buy and Barter – Når første fase er ovre, startes uret på 1 minut, og så må man købe og handle.
Spilleren må kun købe fra det marked hvor vedkommende står, men må til gengæld købe alt det man har lyst til.
Man kan bytte med alt – Penge, ingredienser, action-kort, skrald, opskrifter, opgraderinger og tjenester. Der er dog et par enkelte regler, der skal overholdes. Spillere skal altid have mindst en basis- og en gourmetopskrift. En spiller må ikke have mere end én opgradering af den samme slags. (men må gerne købe til andre)
Når tiden er udløbet, flyttes spillerbrikkerne tilbage til restauranterne. Hvis der allerede er betalt eller aftalt en handel må den gøres færdig.
Cook and Counter – I denne fase, som ikke er tidsbegrænset, er det tid til at bruge dine ingredienser til at lave dine opskrifter. Vælg en opskrift, og lad en anden spiller dobbelttjekke at du har de rigtige ingredienser. Herefter får du popularitet svarende til antallet af på din opskrift. Hvis du havde affald i din restaurant, trækkes det fra dine samlede , hvis din restaurant svarede til din opskrift (Koreansk opskrift i Koreansk restaurant) giver det bonus.
Derefter gøres følgende:
Tag affald svarende til ikonerne på den netop servede ret. Vend det kort om som du netop har lavet. Tag en ny opskrift svarede til samme sværhedsgrad (basis eller gourmet). Brug din level op bonus. Disse fås når spilleren passere 3, 7 eller 12 likes.
Læg nye ingredienser på hvert marked.
Forsæt indtil en spiller rammer 20 likes.
Nedenfor er kort beskrevet de opgraderinger man kan erhverve sig i løbet af spillet.
Basis-opskrift bog: Efter at have lavet en basis-ret, træk 4 nye opskrifter fra basis-opskrifterne. Vælg en og læg de 3 andre tilbage nederst i bunken.
Gourmet-opskrifts bog: Efter at have lavet en gourmet-ret, træk 4 nye opskrifter fra gourmet-opskrifterne. Vælg en og læg de 3 andre tilbage nederst i bunken.
Dobbelt kogeplade: Giver dig lov til at lave både en basis- og en gourmetopskrift samme dag. (normalt er det kun 1 ret pr. dag)
Social medie reklame: Kom ud til nye kunder og forøg din daglige indtjening med 100$.
Kendisgodkendelse: Føj lidt stjernestøv til din restaurant og få nye kunder til. Forøg din daglige indtjening med 200$.
Det var kort om spillet Rival Restaurants og lidt om reglerne. Må den bedste restaurant vinde!
Der kommer også en udvidelse til dette spil, som bør blive leveret i Januar 2021, hvis du altså har backet den på Kickstarter.
Reglerne nedenfor er på engelsk, men spillet kan også købes med danske regler.
Regler – Rival Restaurants
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Rival Restaurants
Disclaimer: Grafikken er lånt fra regelbogen. Deres hjemmeside kan du finde her Hjemmeside
Du kan finde priser på spillet her på Crowdox Rival Restaurants (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Roam
Review af Roam
I spillet Roam skal du forsøge at hjælpe de overlevende ved at redde dem. De er ramt af en uforklarlig sygdom, der har spredt sig og gjort alle på Arzium syge. Det har fået dem til at vandre rundt i hundredvis af kilometer i en form for trance på grund af svimmelhed.
Det er dit job at lede efter dem og vække dem fra deres trance, og rekruttere dem til at hjælpe dig med at finde alle de andre fortabte sjæle.
Et spil hvor reglerne ikke er specielt svære. Der kan dog være taktiske udfordringer, og strategier, der gør at dette spil er let at lære med svært at mestre.
Selvom I skal hjælpe de fortabte sjæle, kæmper I stadig mod hinanden om at blive den der redder flest. Har du hvad der skal til for at vinde spillet Roam?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Hver spiller får et sæt kort af 3 i deres valgte farve samt brikkerne i samme farve.
Bland alle landkortene og læg dem i en bunke med landsiden opad.
Træk 6 kort og læg dem i 3×2 på midten af bordet. Dette er landkortet. Læg dem så deres sider er helt tæt. Papirrullen med tal og figuren skal være yderst på alle kort.
Hver spiller lægger deres 3 startkort op langs en side på landkortet. Alle figurer, skal placeres præcist som de er afbilledet på kortene i den retning.
Vælg en startspiller. Spillet går i urets retning. Spiller to og tre får 1 mønt til start, mens den fjerde spiller får 2 mønter.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
På en tur kan en spiller bruge et af de kort der ligger foran spilleren. Til en start altså kun 3. Når en figur er placeret og et kort er brugt, vendes det om for at indikere at det er brugt.
Det er ikke tilladt at placere en brik, hvor der allerede ligger en brik. Det er tilladt at lade ”blanke” firkanter på kortene være udenfor landkortet. En figur skal placeres som den er afbilledet. Den må ikke roteres.
Placeres en brik på et felt med en mønt, må spilleren tage det tilsvarende antal mønter.
Spilleren må betale 2 mønter, for at placere en brik i det ”blanke” felt.
Er et kort helt fyldt, altså med 6 brikker på kortet, må spilleren med flest brikker på få kortet. Andre spillere med en brik på kortet får 1 mønt. Har flere det samme antal brikker på kortet, skal der bydes om kortet, og der kan kun bydes én gang per spiller. Der kan ikke bydes flere mønter end man har, og der kan godt bydes 0. Vinderen betaler pengene tilbage til banken.
Hvis en spiller i starten af en tur, ikke har nogle kort med billedsiden opad, vendes kortene uden betaling og spilleren kan herefter tage et træk. Ønsker en spiller i stedet, at vende kortene, enten fordi spilleren ikke vil spille et af de resterende eller ikke kan, koster det 1 mønt per kort der stadig er med billedsiden opad. Alle kortene skal vendes, så man kan ikke blot vælge.
Spillet slutter når den første spiller får 10 kort i alt. Når dette sker spilles runden færdig, så alle spillere har haft det samme antal ture. Spilleren med flest point vinder. Ved uafgjort afgøres det med antallet af mønter. Såfremt det stadig er uafgjort, deles sejren.
Udover ovenstående kan man tilføje artefakter til spillet, som giver lidt ekstra evner som man kan bruge i løbet af ens tur. Som f.eks. give lov til at placere en ”blank” uden betaling. Flytte en anden spillers brik. Vende et kort. Roterer ens figur inden man placerer den osv.
Der findes desuden en udvidelse til spillet der hedder Gem Maps, som vi endnu ikke har spillet med.
Det var kort om spillet Roam og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Roam
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Roam
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder er lånt fra udgiverens regelbog og kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Deres kickstarter side kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Robinson Crusoe: Escape from Despair Island
Review af Robinson Crusoe: Escape from Despair Island
Vi fik igen prøvet Robinson Crusoe: Escape from Despair Island fra Old Novel Games. Et hurtigt, let lille spil, hvor det gælder om at slippe væk fra øen eller i hvert fald opfylde kriterierne for at slippe. Der er lidt forskellige måder man kan opfylde disse kriterier på, men pas på, du er ikke alene på øen og farer lurer i det fjerne.
Kan du, uden at løbe tør for mad, skaffe de nødvendige ting til at slippe væk fra øen?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Til at starte med blandes den store stak kort, og der deles 5 kort ud til hver med bagsiden opad. Alle kortene har to funktioner – med bagsiden opad er de mad, og forbliver mad. – Med billedsiden opad er kortene det der står på dem.
Når alle har fået 5 kort, vælges en startspiller.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Startspilleren skal nu gå på opdagelse, ved at ”betale” en madkort til brugtbunken, hvorefter vedkommende må trække kort fra stakken. Der må trækkes op til 10 kort – men trækkes der to fare-kort slutter ens tur.
Spilleren må til hver en tid vælge et af de trukne kort, så længe kravene opfyldes. Nogle har ikke krav, mens andre kort har krav til hvad du skal have i din lejr, før dette kort kan trækkes.
I midten med rød, står betingelserne der skal være opfyldt, før du kan trække et specifikt kort. Enkelte kort kan også købes med mad-kort. Nogle kort har ingen krav. Det er for eksempel ressourcer som træ, våben, mad m.m.
Trækkes et kort slutter spillerens tur, og turen går nu videre til markedsfasen, hvor de andre spillere får lov, at købe et af kortene, som spilleren har trukket. Prisen på kortet er vist øverst i højre hjørne. Første tal er prisen der skal betales til den aktive spiller i form af mad, mens det andet tal er prisen der skal betales til brugtbunken, også med mad. Spillere må købe indtil der ikke er flere kort.
Efter markedsfasen, går turen videre til næste spiller, der betaler et mad-kort og går på opdagelse. Derefter forsætter turen præcis som første spiller.
På et kort er en del oplysninger, vi har kort været inde på midten og øverste højre hjørne. I venstre hjørne er et ikon, der viser hvilken kategori kortet tilhører. I midten er selvfølgelig navnet på kortet samt en kategori.
Kategorien her kan være contruction, resource, harvesting, special, threat, character, growth, victory og event.
• Construction – Er en konstruktion, altså en hytte, en båd, en kurv osv. Man skal opfylde betingelserne for at kunne bygge den.
• Resourcer – Der er både ressourcer som ikke har betingelser og ressourcer hvor man f.eks. skal bruge en kurv.
• Harvesting – Det samme gælder for harvesting.
• Special – Er kort der giver dig specielle evner.
• Threat – Er fare-kort, hvor du ved at opfylde betingelser kan klare faren, og derved få belønningen nederst på kortet.
• Character – Er karakterkort, der har forskellige evner. En karakter kan udvikle sig og blive stærkere. De stærkeste karakter har et stjerneikon i øverste venstre hjørne.
• Growth – Er kort der gør at du kan udvikle dig, og bliver klogere osv. Som i sidste ende kan hjælpe dig på vej væk.
• Victory – Er kort der kan give dig sejren, hvis du opfylder betingelserne. Der er forskellige måder at vinde på.
• Event – Er kort der skal spilles så snart de trækkes af den aktive spiller.
Alle kortene har også en beskrivelse nederst der fortæller hvad kortet gør. Enkelte kort kan give dig to ting og enkelte kort skal du vælge mellem den ene eller anden.
Nogle kort har også sejrspoint, vist ved stjernen og cifferet under navnet.
Vinderen er selvfølgelig den der får et sejrskort, og samtidigt opfylder betingelser herfor.
Skulle det ske, at en spiller løber tør for mad, kan kortene i ens lejr bruges til at betale med, men når der heller ikke er flere ting i ens lejr, er man sultet ihjel og så må spilleren forlade spillet.
Du kan vinde på 3 forskellige måder.
• Bålsejrsruten enten med Man of God-karakteren eller med en lejr på 18 sejrspoint.
• Flygte fra øen sejrsruten med enten Teacher-karakteren eller med lejr på 18 sejrspoint.
• Sejrspoint strategien ved at have Wise Man-karakteren plus 25/20/17 sejrspoint ved hhv. 4/3/2 spillere.
Du kan få opmærksomheden fra et redningsskib, men du ville være nødt til at have Man of God ELLER bygge en lejr med 18 sejrspoint og finde træ og krudt for at bygge et bål.
Du kan forsøge at gå efter at bygge en båd, men du er nødt til at finde Fredag og lære ham at hjælpe dig.
Slutteligt kan du bede og læse for at blive en Wise Man og opbygge dine sejrspoint for at vinde over de andre spillere.
Spillet slutter i en af de følgende situationer:
• Når bunken har været spillet igennem to gange, i så fald vinder spilleren med flest sejrspoint.
• Når en spiller trækker et kort og opfylder betingelserne til en af de tre vinderkort.
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Robinsone Crusoe: Escape from Despair Island
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder og gifs, er lånt fra udgiverens Kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Se Kickstarterside
Jeg kan desværre ikke finde en hjemmeside hvor du kan købe spillet, men du kan fange dem på deres Facebookside her: Facebookside
Roland Wright
Review af Roland Wright
I Roland Wright, tager du rollen som en spildesigner der er besat af at skabe det perfekte terningespil. Ved hjælp af terningeslag skal du indsamle forskellige farver, som du skal bruge til at lave forskellige mønstre med. Mønstrene skal du bruge til at udfylde dit gitter. Spillet slutter når den første spiller har udfyldt hele sit gitter.
Har du hvad der skal til for, at indsamle de rigtige farver og få lavet mønstre der giver dig flest point i sidste ende?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
I midten placeres den fælles spilleplade, hvorpå der lægges de grønne kort, blå kort og lilla kort (de skal blandes hver for sig).
De gule kort blandes og placeres også ved midten. Bland de lyserøde kort og træk 3, som placeres under de tre bunker. Disse er fællesmål kort, der er muligheder for point for alle spillere. Resten af de lyserøde lægges tilbage i kassen.
Hver spiller får en spillerplade og vælger enten den ene side med 6×6 for et kortere spil eller den anden side med 7×7 for et længere spil. Hver spiller får en tusch.
Hver spiller trækker 3 grønne kort og 3 blå kort, og vælger 1 af hver at beholde. Resten placeres i en brugtbunke over de respektive bunker.
Der vælges en startspiller og I kan nu gå i gang med at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
En tur foregår ved, at den aktive spiller slår med terninger, og dermed inddeler terningerne efter farver. Derefter tager den aktive spiller en af grupperne. En gruppe kan højst være på 3 ens farver.
De resterende grupper er de andre spilleres muligheder.
Den aktive spiller bruger den valgte farves grupper og kan farve ind på sin spillerplade. Kortene som spilleren tidligere har trukket, er mønstre der skal laves for at give point. Der må farves færre eller slet ingen, hvis det ønskes. Der må aldrig farves over et fyldt felt.
De andre spillere må frit vælge fra de resterende grupper, og flere spiller må gerne bruge den samme gruppe.
Når alle spillere har farvet på deres spillerplade, går turen videre til næste spiller.
Der er specielle kort og specielle handlinger der kan bruges i løbet af spillet, som f.eks. at få lov at lave en farve om, få lov at fjerne en farve på spilleplade mod at farve et andet sted osv.
Pointgivning foregår alt sammen til sidst, hvor der tælles point op efter antallet af udførte mønstrer og fællesmål kort.
Det var kort om spillet Roland Wright og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Roland Wright
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Roland Wright
Disclaimer: Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Spillet er ikke at finde på Brætspilspriser.dk, men er tilgængelig på et par forskellige danske webshops: Google-søgning Roland Wright
Sailing Toward Osiris
Review af Sailing Toward Osiris
Farao er gået bort og hans begravelsespram sejler langsom ned ad Nilen mod hans grav, hvor hans ånd vil stå foran Osiris’ dom.
Da Farao intet afkom havde, hævder traditionen, at landets guvernører får til opgave at bygge monumenter til ære for Farao, så Osiris vil favorisere hans ånd i efterlivet. Faraos efterfølgere vil være den guvernør der bygger den største hyldest til den afdøde konge.
I Sailing Toward Osiris er din opgave at indsamle forskellige ressourcer, handle på markedet, hyre arbejdere og bygge monumenter, men tiden er knap for spillet slutter når Faraos begravelsespram når gravstedet.
Har du hvad der skal til for at bygge monumenter nok til at blive kåret som Faraos efterfølger?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Afhængigt af antallet af spillere tages der ressourcer og arbejdere svarende til følgende:
2 spillere – 15 af hver ressource, 3 af hver arbejder og 1 af hver mester arbejder
3 spillere – 20 af hver ressource, 4 af hver arbejder og 1 af hver mester arbejder
4 spillere – 25 af hver ressource, 4 af hver arbejder og 1 af hver mester arbejder
5 spillere – 30 af hver ressource, 4 af hver arbejder og 1 af hver mester arbejder
Hver spiller får:
1 skærm, 4 obelisker, 3 sfinkser, 2 pyloner, 1 træk-tilbage-markør, 5 kort i en valgt farve samt 2 korn, 2 mursten og 2 sten.
En scoringsmarkør fra hver spiller placeres på scoretrackeren.
Bykort blandes og hver spiller får ét kort.
Faraos begravelsespram placeres på sektionen længst til højre på spillepladen, på mærkerne der adskiller de to første segmenter.
En spiller vælges tilfældigt til at være startspilleren.
Ved både 2-spillere og 3-spillere versionen, skal man placere en ubrugt farve monumenter på ankh og skarabæ.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Spillet foregår over fire “sæsoner”, hvor Faraos begravelsespram indikerer spillets fremskridt. Hver sæson begynder, efter at spillerne har trukket arbejdere fra en fælles pose.
Hver spiller tager en række af en-handlings-ture fra en liste med 10 mulige handlinger:
1. Brug en arbejder for at høste ressourcer
2. Brug en arbejder i en by for at få kort
3. Brug en arbejder ved karavanen som leder eller følger
4. Hyr en ekstra arbejder
5. Handl på markedet
6. Planlæg et monument
7. Byg et monument
8. Spil et bykort
9. Spil et velsignelseskort
10. Træk tilbage fra yderligere handlinger
Nedenfor kommer en kort opsummering af de fire faser i hver sæson. En sæson slutter når fjerde fase er slut.
Fase 1 – Den aktive spiller sikrer sig at alle arbejdermarkørerne er i posen og trækker derefter et antal markører svarende til det specificerede. Derefter gives posen videre til næste spiller, der gør det samme. Når alle spillere har trukket, får den aktive spiller posen tilbage og trækker markører, så der kun er 2 tilbage i posen. De trukne er arbejderpuljen. Den aktive spiller må kigge på de to resterende i posen, for at få lidt insider-viden.
2 spillere – 3 hver, 4 i arbejderpulje, 2 tilbage i posen
3 spillere – 3 hver, 4 i arbejderpulje, 2 tilbage i posen
4 spillere – 2 hver, 5 i arbejderpulje, 2 tilbage i posen
5 spillere – 2 hver, 3 i arbejderpulje, 2 tilbage i posen
Fase 2 – Den aktive spiller vælger en af de ti handlinger skrevet tidligere. Når den aktive spiller har lavet sin handling, går turen videre til næste spiller. Dette fortsætter indtil alle spillere har trukket sig tilbage.
Fase 3 – Spillere må handle og bytte i løbet af hele spillet uden at dette betyder at bruge en handling. Der kan ikke handles om fremtidige handlinger og løfter.
Fase 4 – Følgende 7 handlinger udfores, for at gøre klar til næste sæson. Dette sker derfor kun i de første 3 sæsoner af spillet.
1. Flyt Faros begravelsespram et segment frem
2. Aflevér alle spillernes kameler tilbage
3. Læg alle ressourcerne fra markedet og arbejderpuljen tilbage
4. Den bonus, som den første spiller som trak sig tilbage først, dækkes til med en markør
5. Alle arbejdere lægges tilbage i posen, også arbejdere som er i arbejderpuljen og bag spillernes skærme. Man kan IKKE overføre arbejdere til næste sæson.
6. Fjern planlagte men ikke-fuldførte monumenter fra spillet (medmindre en spiller har brugt kortet Horus)
7. Fjern brugte kort fra spillet
Nu er I klar til en ny sæson. Spilleren som trak sig tilbage først er den aktive spiller i næste sæson.
Har I spillet 3 sæsoner, går man videre til fase 5, som er bonusscoringsfasen.
Scor 2 point for hver sæt af 3 monumenter, som er bygget ved siden af hinanden.
Scor 3 point for hver sæt af 4 monumenter, der er på samme flodsegment.
Hvert monument i et sæt skal være unikt og kan ikke bruges til at score flere gange for samme bonus.
Når alle spillere har talt deres point, er vinderen den med flest. Ender det uafgjort, er det spilleren med flest ressourcer tilbage der er den nye Farao. Hvis det stadig står lige, deles titlen i to og den ene bliver Farao af det øvre kongerige mens den anden bliver Farao er det nedre kongerige.
Det var kort om spillet Sailing Toward Osiris og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Sailing Toward Osiris
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Sailing Toward Osiris
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder er lånt fra udgiverens regelbog og kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Deres kickstarter side kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Stone Age
Review af Stone Age
I Stone Age kæmper du om at opnå storhed for din klan, du skal samle ressourcer til at bygge huse og bygninger, indsamle mad til dine folk, udbygge din klan og meget mere.
Har du hvad der skal til for ende med flest point og derved vinde Stone Age?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Ressourcerne placeres på deres respektive pladser, mad, træ, mursten, sten og guld. Mens værktøj placeres i to bunker sorteret efter 1/2 og 3/4. Bygningerne placeres på deres pladser nederst på spillepladen. Der placeres så mange stakke som der er spillere. Derefter vendes den øverste brik.
Civilisationskortene blandes og 4 kort trækkes og placeres med billedsiden opad på deres 4 pladser.
Hver spiller modtager et sæt farvede meeples og et par kuber, kuberne placeres på 0 på pointtrackeren og 0 på landbrugstrackeren. Derudover får hver spiller også deres egen spilleplade, hvorpå spilleren placerer 5 meeples, 12 mad.
Den yngste spiller starter.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Hver runde er delt op i 3 faser
1. En efter en placerer spillerne deres meeples ud på spillepladen.
2. Spillerne tager de handlingerne hvor meeples står.
3. Spillerne fodrer deres folk
Der kan kun placeres en meeple i hver cirkel, og der kan maks stå 7 meeples ved hver ressource, ved mad er det ubegrænset. Ved hytten skal der placeres to meeples, som får et barn.
Da spillerne kan have forskelligt antal af meeples, sker det at nogle spillere bliver færdige med at placere før andre. Når alle handlinger (2.) er udført, får spilleren alle meeples tilbage.
Værktøj: Her får spilleren et værktøj, som kan bruges til at tilføje +1 værdi til et terningeslag. Først når spilleren har 3 værktøjer af værdien 1, kan han få værktøj med værdi 2. Hvert værktøj kan kun bruges én gang per runde.
Hytte: Her får 2 meeples, et barn og dermed en ekstra meeple.
Mark: Her kan spilleren få 1 op på sin landbrugstracker, der giver point til sidst.
For hver ressource skal der slås med terningerne for at bestemme antallet af ressourcer som spilleren må få. For hver figur man har placeret på den valgte ressource, må man tage en terning.
Ved mad deles med 2. Ved træ deles med 3. Ved mursten deles med 4. Ved sten deles med 5. Ved guld deles med 6. Der rundes ned.
Til civilisationskortene og bygninger skal man bruges ressourcer for tage. Bygningskortene er der trykt på hvilke ressourcer der skal bruges, hvor i mod civilisationskortene er valgfri mellem 1 og 4 ressourcer. Civilisationskortene har handlinger som skal udføres. Det kunne f.eks. være at tage et kort, slå med terning for at få guld osv.
Når alle handlinger er udført af alle spillere, skal spilleren fodre deres folk.
Hver meeples skal 1 mad. For hver point spilleren har på landbrugstrackeren, får spilleren 1 mad og betaler herefter mad svarende til antallet af meeples som spilleren har til rådighed.
Hvis spilleren ikke har mad nok, kan der betales med ressourcer som svarer til 1 mad. Hvis spilleren stadig ikke kan fodre, koster det 10 point.
Derefter starter en ny runde, hvor der placeres nye civilisationskort, bygninger vendes osv.
Spillet slutter når en af 2 situationer opstår. Enten at der ikke er nok civilisationskort til at fylde alle 4 pladser ud eller at mindst én bygningsbunkerne er tomme.
Det var kort om spillet Stone Age og lidt om reglerne.
Reglerne i spillet er på dansk, men her er de på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Stone Age
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Stone Age
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder er lånt fra udgiverens regelbog.
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Streets
Review af Streets
I Streets skal du bygge forskellige bygninger på en gade, og derefter tage ejerskab af disse bygninger. Når en gade er lukket i begge ender scores point for gaden. Point får du som penge. Spillet slutter når alle bygninger er placeret. Vinderen er den med flest penge til sidst.
Har du hvad der skal til for at få flest penge og vinde Streets?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Bunken af bygninger reguleres, så den passer til antallet af spillere. Derefter får hver spiller en farve, samt 5 bygningskort fra bunken.
Spilleren med den mest hipster bygning starter. Altså den med flest gule ikoner.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
På en tur skal spilleren placere en bygning, så den forsætter en gade. Derefter placere en ejerskabsbrik på bygningen og trække en ny brik.
På brikken placeres også farvede mænd svarende til antallet af ikoner på bygningen. Disse mænd skal ligge ned.
Placeres en brik, så den lukker en gade helt i begge ender, skal gadens bygninger scores.
En bygning scores ved at kigge på kortets scoringsbetingelser i øverste højre hjørne. Her kan f.eks. stå, at bygningen scorer 2 mønter for hvert grønt ikon på gaden. Alle ikonerne på bygninger på gaden tælles med – men også de to bygninger, der lukker gaden tælles med, hvis disse bygningers ikoner peger ned på den nu lukkede gade. Herefter får alle spillere point for deres bygninger som de ejer, og ejerskabrikkerne får spillerne tilbage.
Der scores også ekstra point for mænd, der er på kortet. Hver mand giver $1 ekstra. Spilleren der lukker gaden skal derefter flytte mændene fra gadens lukkede bygninger over på nye bygninger efter spillerens valg. Er der ikke nogle andre bygninger med samme farvede ikoner, skal mændene blot stå oprejst, for at vise, at de er klar til gå til en ny bygning af den farve, når der bygges sådan en.
Der er forskellige muligheder for at score point, men fælles for dem er, at de står øverst i højre hjørne.
Der findes lidt udvidelsespakker, som tilføjer ekstra dimensioner af spillet, som f.eks. flere scoringsmuligheder.
Der er også en mulighed for at spille en solo-udgave.
Det var kort om spillet Streets og lidt om reglerne.
Reglerne i spillet er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Streets
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Streets
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder er lånt fra udgiverens regelbog.
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Tasty Humans
Review af Tasty Humans
Vi fik prøvet Tasty Humans for første gang, da vi fik det på bordet en lørdag eftermiddag ude i orangeriet.
Spillet er designet af Ryan Langewisch og Petr Semenikhin.
I spillet har man taget rollen som et meget sultent monster, der forsøger at fylde sin mave med kropsdele fra forskellige rejsende, der prøver at redde kongen. For hver rejsende man fylder sig med, får man forskellige kropsdele ned i maven, men pas på, spiser du bestemte rejsende får du også skade ned i maven og så er der mindre plads til kropsdelene. Hver runde spiser man også en konge, som giver muligheder for at score point til slut.
Lad det mest sultne monster vinde!
Regler
🎲 Spillets gang 🎲
Det hele foregår ved at der ligger et 3×3 felt af rejsende, som man efter tur vælger at spise.
– Vælges en figur 2 vandret eller lodret fra en bueskytte (Archer) tager man skade per bueskytte der kan ramme den valgte figur.
– Vælger man en figur ved siden af en sværdmand (Swordsman), tager man også skade for alle sværdmændene ved siden af.
– Spiser man en Kaptajn (Captain) fjernes de to andre kort i rækken eller kolonnen afhængigt af hvilken vej pilen på hans banner viser.
– Spiser man en Troldmand (Wizard) kan man få lov at flytte rundt på to kropsdele nede i maven.
– Spiser man en præst (Cleric) kan man fjerne en skade fra maven.
– Spiser man en der giver skade, skal skaden ned i maven først.
Når man spiser en, får man lov at tage de tilsvarende kropsdele som står på kortet. De skal falde ned fra toppen til bunden af maven. Man må vende selve figuren som man har lyst, men ikke ændre på placeringen af kropsdelene. Kropsdelene falder altid så langt ned som muligt. (Tetris)
Spiller ét vælger først og sidst, hvilket skal forstås som 1-2-3-4-4-3-2-1 i et spil med 4 spillere. Efter spiller ét har taget kort nummer to, gøres op hvem der har flest kongekroner. Spilleren med flest kongekroner, får lov at vælge Kongebrik (leader tile) først. Kongebrikkerne ligger på den lyseblå plade. Afhængigt af antal spillere er der enten 4 eller 3 stakke, hvoraf den ene ligger med billedsiden opad nedenunder. Her får spilleren med flest kongekroner altså lov at vælge først. Kongebrikkerne er forskellige måder at få point på. Når spilleren har valgt en kongebrik, tages den over på vedkommendes monster og den tidligere kongebrik ryger ned i maven ligesom kropsdelene. Den lederbrik der ikke bliver taget, skal tilbage i æsken. Derefter kommer en ny stak ned og ligge med billedsiden opad.
Spiller to er nu startspilleren, og det hele gøres igen.
Når man har spillet alle lederstakkene ud eller en spiller får fyldt sin mave op, slutter spillet når runden er slut.
Monsterets mave er forskellig størrelse afhængigt af antal spillere. Der er et monster på hver side af brættet, så i alt otte forskellige. Hvert monster har måder at få point på, der er adskiller sig fra monster til monster.
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Tasty Humans
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder er lånt fra udgiverens kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Deres kickstarter side kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Pangea Games, som er udgiverens egen hjemmeside. (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
The Great Race
Review af The Great Race
I spillet The Great Race tager du rollen som en nation der skal forsøge at komme først igennem kontinentet som enten er Afrika eller Sydamerika. Du skal føre dit halvbæltekøretøj igennem bjerge, ørken og meget andet ukendt landskab i et ræs om at komme først fra den ene ende til anden.
I løbet af spillet skal du bruge benzin, mekanikere, penge og mere, der skal hjælpe dig på vej. Du skal planlægge og lave en strategi, der kan hjælpe dig den rigtige vej. Du kan dog aldrig være helt sikker på hvad du finder på din vej. Du kan heller ikke være sikker på, at de andre spillere ikke vil forsøge at forhindre dig i at komme først.
Et sjovt spil, som kan spilles af op til 5 spillere, hvis du har udvidelsen. Det kan også spilles solo. Der en masse udvidelser med til spillet, som giver spillet lidt ekstra.
Der er meget at tænke over, når det komme til hvilken vej der er den mest effektive. Kan det betale sig at tage den svære vej, eller skal man satse på at tage den lette vej, som også er den længste? Tør man satse og køre ud i det ukendte, eller vil man hellere være sikker og sørge for, at man kender terrænet inden man kører?
Har du hvad der skal til for at komme først igennem landskabet og vinde The Great Race?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
For et standardspil uden udvidelser vil nedenstående setup være gældende.
Giv hver spiller et sæt spillebrikker og bil i samme farve, der repræsentere en nation. Spiller man uden en bestemt udvidelse, har det ingen indflydelse hvem man er. Spillerne får også et instrumentbræt. Alle målerne skal sættes til max.
Vælg enten Afrika eller Syd Amerika og de tilsvarende runde landskabsbrikker, der lægges i en pose.
Startspilleren og de andre spillere tildeles 80 franc, med undtagelse af den sidste spiller der får 70 franc. Startspilleren er den der senest har rejst i det pågældende kontinent. Spillerne sætter sin bil i den lilla by. Sæt en rund markør i toppen af spilleplade for, at holde øje med rækkefølgen.
De runde terrænbrikker lægges i posen. Kortene blandes og placeres i en bunke på det markerede felt på spillepladen.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Bivouac phase – Med den sidste spiller først, trækkes der ressourcekort. Den sidste spiller til at trække kort, får de resterende.
Planning phase – Gemt bag deres skærme, placere spillerne deres assistent-meeple på deres instrumentbræt.
Convoy phase – Spillerne bruger deres ressourcekort og deres assistents evner til at flytte fremad på spillerpladen.
Når det bliver spillerens tur, kan han/hun gøre tre følgende ting:
Købe benzin
Spille et eller flere ressourcekort
Spille én assistent
Og efter dette, er det næste spillers tur.
Maintenance phase – Ressourcekortene lægges igen på bordet. Afhængigt af spillernes placering på kortet, får de tildelt et bestemt antal penge. Den der er længst fremme får 20 franc, spilleren der er nummer 2 får 10 franc. Dette gælder dog ikke i et 2-spiller spil, hvor nummer 2 ikke får noget.
Bivouac phase
Placér så mange kort som der er spillere plus et ekstra kort. Med sidste spiller først trækkes kort. Når alle spillerne har trukket et kort, får den sidste spiller i turens rækkefølge, det sidste kort. Man kan kun have så mange kort, som vises på benzin-måleren. Hvis man har flere, må man kassere kort.
Planning phase
Hver spiller har 5 assistenter. Disse er placeret på spillernes instrumentbræt. Her vil de afhængigt af placeringen give spillerne forskellige ting. Der kan placeres flere assistenter ved samme område. De spilles en efter en, med undtagelse af penge-området.
Øverst til venstre viser hvor mange felter ens køretøj må bevæge sig på kortet.
Øverst til højre viser hvor mange ressourcekort spilleren må have på hånden.
I midten vises pengefeltet, der viser hvor mange penge man kan få. Man får penge svarende til det næste ”åbne” felt. 5 assistenter her giver altså 110 franc.
Nederst til venstre har vi antallet af benzindunke. Der skal bruges benzin til at flytte køretøjet.
Den firkant længst til venstre, er udforskningsfeltet. Her kan assistenten få lov at se to landskaber eller trække et ekstra ressourcekort.
Den midterste firkant er mekaniker-/kørefeltet. Her kan man enten reparerer sit køretøj eller køre på kortet.
Den firkant længst til højre er sikkerheds-/fjern brik-feltet. Har man en assistent her, kan den klare evt. fare man måtte komme ud for på sin vej. Den kan også bruges til at fjerne en landskabsbrik.
Convoy phase
Efter tur må spilleren i kronologisk rækkefølge lave følgende:
(Valgfrit) Køb så meget benzin som ønsket.
(Valgfrit) Spille så mange ressourcekort som ønsket. Der kan kun spilles kort, så længe du har mindst en aktiv assistent.
(Obligatorisk) Spil en assistent eller alle assistenter der står på pengeområdet.
Eller
(Obligatorisk) Skip din tur hvis alle dine assistenter er brugt eller du ikke vil bruge resten. Assistenter på sikkerhedsfeltet kan bruges i en anden spillers tur.
Når en spiller flytter sit køretøj, flytter han samtidig sin markør på fremskridts-trackeren. Lander spilleren ovenpå en anden spillers markør, er det den der kom sidst der er øverst.
Når en spiller har spillet en assistent, og udført handlingerne, er det sidste træk i spillerens tur. Derefter går turen videre til næste spiller. Når alle spillere har brugt alle deres assistenter, eller sagt pas, slutter runden.
Maintenance phase
Kortet er inddelt i forskellige baner repræsenteret ved fremskridts-trackeren. Spillerne flytter, som beskrevet tidligere, deres markør når de har flyttet deres køretøj. Placeringen af markøren på trackeren, indikerer hvilken rækkefølge spillerne skal stå på i toppen af kortet. Spilleren længst fremme, får førsteplads-placeringen osv. Placeringen har også indvirkning på bonuspengene der gives til startspilleren.
I løbet af spillet vil du støde på overvejelsen om du skal forsøge, at tage den direkte vej ned gennem den farlige zone. Dette koster altid ekstra benzin, men vejen er kortere. Eller om du vil tage den længere vej, uden om den farlige zone.
Der vil også være overvejelser om hvorvidt du tør køre ud i ukendt terræn, eller du vil sikre dig, at du kunne passere landskabet.
Du vil overveje om du skulle tage ind i byerne og gøre et stop. Dette vil koste 1 benzin, men i byerne vil du kunne få mindst ét ressourcekort og nogen gange to. I byen vil det også være billigere at fylde benzin på, og billigere at reparere dit køretøj.
Spillet slutter når den første spiller ender i den sidste by. Den første spiller kan ikke blive ramt af nogle korts evner. De andre spillere slutter deres planlagte træk. Når alle spillere har brugt deres træk findes vinderen. Hvis der kun er en spiller på sidste by, er det vinderen. Er der flere skal der tælles point. Spilleren der kommer først får flest point for at komme først, men kommer spilleren ind med et meget ødelagt køretøj kan det i sidste ende koste sejren.
Til spillet følger en masse udvidelser:
Paddock – Her har man muligheden for at købe sig til forbedringer af ens køretøj.
Saison – Med denne udvidelse tilføjer man vejr-elementer til spillet. Disse kan have indflydelse på køretøjernes tur gennem landskabet.
La Postale – Denne udvidelse tilføjer muligheden for at køre med pakker mellem de forskellige byer.
Diplomacy – Med indflydelse har du muligheden for at påvirke ræset mod sejren.
Patronage – En udvidelse der tilføjer et helt nyt hold – Schweiz – Dette hold specielle evner.
Udover disse udvidelser kan man også få en 5-spillers udvidelse (den følger med når du køber spillet hos os) – Denne udvidelse tilføjer også muligheden for solo-spil.
Det var kort om spillet The Great Race og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – The Great Race
Der findes også YouTube-videoer som gennemgår spillet. En af dem kan findes her.
YouTube – LudoChrono – The Great Race
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – The Great Race
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder er lånt fra udgiverens regelbog og kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Deres kickstarter side kan du finde her Kickstarterside
Vi sælger selv spillet i vores shop. Så læs meget mere om spillet her.
PapanGames – The Great Race
The Island of El Dorado
Review af The Island of El Dorado
Vi fik prøvet The Island of El Dorado.
I spillet tager du en rolle som en opdagelsesrejsende, som skal opdage øen El Dorado.
På øen skal du finde de 4 templer og kontrollere dem for at vinde.
Spillet minder en smule om Settlers (Catan), i form af de sekskantede felter og ressourcerne. Ved hjælp af terninger skal spillerne flytte rundt på øen, opdage nye felter, få ressourcekort og gå i krig med hinanden.
Bliver du den første til at kontrollere alle 4 templer, og vinde spillet?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Spillerne vælger en karakter, tilfældigt hvis man ønsker dette. Tager derefter de tilsvarende brikker i den farve, og stiller sin opdagelsesrejsende-brik på et felt, der er blevet trukket, og som udgør startfeltet.
Brikkerne med The Cave på bagsiden (grotten), tages til siden, og grotte-templet blandes i den nederste del af denne stak. El Dorado brikkerne blandes, og sættes i en stak så alle kan nå.
Hver spiller får 1 træ, 1 guld og 1 mad-kort.
Den spiller der ruller det højeste antal øjne starter.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
1) En spillers tur, starter med at vedkommende ruller med de to guldterninger. Nu må spilleren vælge den ene terning som ”trække kort”-terning og den anden som ”flytte-terning”. Der er f.eks. rullet 4 og 3, nu kan spilleren vælge, om der skal trækkes 3 eller 4 kort, eller om der skal flyttes 3 eller 4 felter.
2) Spilleren trækker nu det antal kort, som vedkommende må. Spilleren kan trække kort i den farve svarende til det felt, hvor han/hun står med den opdagelsesrejsende-brik, eller hvor der står en landsbyboer OG er en tilstødende farm.
3) Efter at spilleren har fået kort, kan spilleren nu flytte sin opdagelsesrejsende-brik, med maks. det antal felter som der er valgt af terningeslag.
Spilleren kan rykke ud og opdage et nyt felt, men det felt skal grænse op til to andre felter (med undtagelse af det andet felt i spillet). Vendes vand eller et tempel, bliver man stående på det felt man står på.
I denne fase er det også muligt at bygge bygninger (en farm eller fort) og landsbyboere. Bygningerne kan kun bygges, hvis der er frit og skal bygges på et kryds, hvor den opdagelsesrejsende står. En landsbyboer kan kun blive ”født” på et felt, som grænses op af en bygning.
Et fort giver én ekstra styrke, når der er krig på et felt, der grænser op til fortet.
En farm giver lov til, at vælge de tilstødende ressourcer, hvis der også står en landsbyboer på feltet.
En landsbyboer, kan udover ovenstående, bruges til at være en hær. Og gælder her for én styrke.
Vil en spiller passere en anden spillers brikker på et felt, skal der kæmpes.
Før en kamp har begge spillere muligheden for, at flytte deres landsbyboer med et guld pr. felt., startende med den angribende spiller.
Hver spiller tæller nu antal styrke, svarende til antal terninger. En landsbyboer tæller 1 styrke, den opdagelsesrejsende tæller 1 styrke og et fort tæller 1 styrke hvis det grænser op til kamp-feltet. En farm tæller ikke noget, medmindre det er den der bliver angrebet, så tæller den 1 styrke.
Taberen af kampen, mister halvdelen af deres kort, som vinderen skal have. Taberen mister også sit fort og eventuelle landsbyboere (der dog kan købes igen).
Hvis en opdagelsesrejsende-brik var med i kampen, beholder vinderen brikken, til lige før taberens tur. Her sættes brikken ind på et tomt felt, der grænser op til et tempel som taberen kontrollerer. Hvis det ikke er muligt, vælges et hvert andet tomt felt.
Man kontrollerer templerne, ved at have lavet en ofring til dem. Det gøres ved at en opdagelsesrejsende står på et felt ved siden af templet, og betaler en ofring, som sættes på templet.
Man kan til hver en tid bytte kort med hinanden, eller 5 til 1 fra banken.
Man kan KUN have 9 kort på hånden, når ens tur er slut. Ender man med flere, skal man aflevere de overskydende kort. Ens tur slutter, når man har flyttet sin brik og eventuelt kæmpet, bygget bygninger eller landsbyboere.
De opdagelsesrejsende har forskellige evner. Nogle kan rejse et felt mere, nogle har plus en styrke osv.
Det var kort om spillet The Island of El Dorado, som også har udvidelse kaldet The Thieves, som vi ikke har spillet med i denne omgang.
Skulle du have lyst til at læse mere, kan du finde link til reglerne her.
Regler – The Island of El Dorado
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – The Island of El Dorado
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder og gifs er lånt fra udgiverens regelbog samt kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Deres kickstarter side kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
The Isle of Cats
Review af The Isle of Cats
Vi havde endnu engang en Isle of Cats på bordet. Vi spillede 4 spillere, 2 af dem for første gang. Vi synes alle fire at det var sjovt. Selvom der ikke er så mange muligheder for at interagere med de andre spillere, udover at redde de katte som måske skal bruges af andre, men på den anden side, så ville det måske ikke give mening, i ens eget skib.
I Isle of Cats, handler det om at redde kattene, ud på ens skib. Kattene bliver reddet ved at lokke dem op i en kurv med fisk. Når du har reddet en kat, skal du placere den i din båd. Kattene har forskellige former, så der skal tænkes kreativt og tetris-like for, at få hele skibet fyldt ud. Det er dog ikke altid en fordel, at fylde skibet helt ud med katte, det kommer helt an på dine missionskort.
Isle of Cats spilles over fem runder, hvor hver runde har forskellige faser.
Er du den bedste til at redde kattene?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Først lige kort om setup.
Hver spiller får en båd, med den røde side opad samt en permanent kurv. (Den grønne side er til familie-udgaven af spillet)
Hver spiller vælger en enkelt kat, som stilles på øen, startspilleren skal stå øverst og derefter kattene svarende til spillerne i urets retning. Skibet sættes også på øens felt nummer 5, der indikerer antallet af runder. Under øen lægges almindelige skatte (kobberfarvede), alt afhængigt af antal spillere.
2 spillere: 5 af hver
3 spillere: 8 af hver
4 spillere: 11 af hver
5 spillere: 12 af hver
6 spillere: 15 af hver
Under skattene ligges der Oshax-katte. Det er katte som kan være alle farver. De er hvide med striber. Når man får lov til, at tage sådan en kat, skal man vælge hvilken farve den har for resten af spillet.
2-4 spillere: 6 Oshax-katte
5-6 spillere: 8 Oshax-katte
Resten af Oshax-kattene skal op i posen. De farvede katte samt de sjældne skatte skal op i posen.
Der vælges 150 kort ud fra de mange kort der er med. Man skal i spil med 2-4 spillere vælge 3 sæt af lesson kort, mens man i spil med 5-6 spillere skal vælge 5 sæt. Der er følgende sæt at vælge imellem:
Module A cards #127 – 134
Module B cards #135 -142
Module C (public lessons) #143 – 150
Module D cards #220 – 227
Module E (public lessons) #228 – 235
Module F cards #236 – 243
Module G cards #310 – 317
Module H cards #318 – 325
Man skal udover de ovenstående sæt, altid vælge de 14 grund-læggende lessonkort (#113-126), alle Oshax-, Rescue-, Treasure- og Anytimekort.
(Har man Kickstarter udgaven kan man også vælge disse kort)
Der findes fire slags kort.
Rescue-kort (grøn):
Kurve og støvler bruges til at redde kattene og at afgøre rundens rækkefølge.
Lesson-kort (blå):
Kan betegnes som missionskort, altså scoringsmuligheder. Der er bade private og offentlige missionskort.
Sjældne fund og Oshax kort (gul og brun):
Giver lov til at tage skatte eller Oshax-katte
Anytime kort (lilla):
Giver spillerne muligheden for at forskellige træk, som f.eks. tage ekstra fisk, tage ekstra kort m.v.
I er nu klar til at spille.
Når man har valgt hvilke kort spillet skal have forløber en runde på følgende måde.
🎲 Spillets gang 🎲
Fase 1:
En runde starter med at hver spiller får 20 fisk, som er spillets penge.
Fase 2:
Derefter får hver spiller 7 kort, som skal vælges i en ’tag og send videre’-mekanisme. Der bliver delt 7 kort ud til hver spiller, som vælger to og sender resten videre. Dette gøres til alle har fået 7 kort. Af disse 7 kort kan spilleren købe kortene til dens værdi der står øverst i venstre hjørne. Betalingen foregår ved at betale for kortet med fisk. Man behøver ikke at købe alle kortene.
Fase 3:
Lesson-kort lægges til siden af båden, hvis de er private. Hvis de er offentlige læses de højt og ligges så alle kan se.
Fase 4:
Spillerne vælger hvilke rescue-kort man vil anvende. Man behøver ikke at vælge nogen, men så kan man heller ikke redde katte. Når alle har valgt, vendes de om, og spilleren der er hurtigst får lov at stå først i rækkefølgen på øen. De langsomste står sidst. Står man lige, forbliver kattene i samme rækkefølge som, de stod. Antallet af sko bestemmer hurtigheden.
Der trækkes katte fra posen, som lægges til venstre og til højre for øen. Der trækkes dobbelt så mange katte til hver side som der er spillere. I et 4-spiller spil, vil der derfor være 8 katte på hver side. Trækkes der Oshax eller Skatte, lægges de under øen, til resten.
Kattene til venstre for øen koster 3 fisk, mens kattene til højre koster 5 fisk.
Efter tur red en kat og læg den på din båd. Det koster fisk og en kurv at redde en kat. 2 halve kurve svarer til en kurv. Bruges en permanent kurv, vendes den til den grå farve. Dækkes et farvet skattekort af en matchende farvet kat, må du trække en almindelig skat. Den første kat kan lægges frit, men næste kat skal være i forlængelse af den første.
Dette fortsætter indtil alle kattene er taget, eller alle spillere har sagt pas.
Fase 5:
Gule skattekort eller brune Oshax-kort spilles efter tur.
Har man uspillede kort eller ubrugte fisk, må man tage dem med over i næste runde.
Ryd op fase:
Når alle spillerne har spillet deres ønskede kort, skal der ryddes op. Permanente kurve vendes om til den grønne farve. Alle katte der stadig er ved øen, puttes op i æsken, og skal ikke bruges mere. Skibet rykker en plads frem.
Derefter spiller man igen en runde. Igen med 20 fisk, 7 kort osv.
Man får point på følgende måde:
Kattefamilier giver: 3 katte = 8 point, 4 katte = 11 point, 5 katte = 15 point, 6 katte = 20 point. +5 point for hver ekstra kat udover 6.
3 point for hver sjælden skat på din båd.
Dine lesson-kort
Offentlige lesson-kort
Minus 1 point for hver rotte, der ikke er dækket.
Minus 5 point for hvert rum der ikke er udfyldt.
Det var kort om spillet og reglerne til Isle of Cats. Som nævnt findes der også en familie-udgave, hvor reglerne ikke er komplekse, så det er en meget børnevenlig udgave.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Isle of Cats
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Isle of Cats
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder er lånt fra udgiverens regelbog og kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Deres kickstarter side kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
The Last Bottle of Rum
Review af The Last Bottle of Rum
Du tager rollen som en pirat, og det er dit job, at finde de gemte skatte. Skattene skal du finde i det ukendte øhav. Du kan finde forskellige ting i skattekisterne, f.eks. kan du finde legendariske dodo æg eller skattekister der er forbandet.
Men du er ikke alene. De andre spillere forsøger også at finde skattekisterne. Spil dine kort smart og kombinér dine træk for at overvinde forhindringer og holde trit med dine modstandere. Skyd på dine modstandere for sinke dem i deres jagt på skatte. Tag chancen og risikér at blive forbandet og jagtet af den dødbringende Kraken. Brug din karakters unikke evne mens det mindst ventes!
Den første spiller, der bytter skatte til ti point vinder.
Har du hvad der skal til for at finde de fleste skatte og vinde spillet?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Placér Piraternes gemmested i midten, og placér tilfældigt alle de sekskantede brikker rundt om den med billedsiden nedad. Bland alle Skattekortene med X på bagsiden (map cards), der viser hvor skattene er gemt, og placér dem i en bunke. Gør de samme med kort med flasken på bagsiden (treasure cards). Disse kort er hvad du kan finde i skattekisterne. Øverst til højre står hvad skatten er værd, når den byttes. Nederst står en bonus eller straf, der bliver aktiv når spilleren får skatten. Træk 3 af skattekort og læg dem med billedside opad og 3 skattekistekort, der lægges ved siden af med billedsiden opad. Ved 4 eller 5 spillere trækkes et ekstra af hvert kort.
Bland handlingskort og lav en bunke, og gør det samme med dusørkort.
Hver spiller vælger en kaptajn, der hver i sær har forskellige evner.
Placér Bytte- og forbandelsestrackeren, og placér spillernes brikker på 0. Placér skadesbrikkerne i posen.
Når alt dette er gjort, trækker hver spiller 4 kort (5 til Humbolt). Hvis en spiller trækker Kraken, skal de kassere det og trække et nyt. Kraken-kortet blandes ind i bunken igen.
Spillerne placerer deres skib på Piraternes gemmested og gør klar til at lette anker!
Spilleren med det længste skæg starter (ellers kastes en mønt)
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Ved starten af din tur, trækker du kort, så du har i alt 4 kort på hånden (5 ved Humbolt).
Derefter spiller du 2 kort samtidigt. Her vælges enten handlinger eller effekter på dine kort.
Der findes 4 forskellige handlinger: sejle, få dubloner, angrib eller reparer. Man kan altid bytte 3 ubrugt handlinger med en anden handling efter eget valg.
Evner på kort købes for dubloner, og øger spillerens forbandelse på trackeren.
De brugte kort kasseres til brugtbunken og derefter er det næste spillers tur.
Sejl
Handlingen giver dig lov til at flytte dit skib til den tilstødende brik. Hvis brikken endnu ikke er blevet vendt, så vendes brikken og skibet flyttes over. Vendes en brik med et doublon-ikon får du sådan en. Hvis brikken viser et rev-ikon, trækkes en skadesbrik.
Hvis du på din tur ender på en brik, der matcher et skattekort, får du den tilsvarende skat. Dette tæller ikke som en handling. Kassér skattekortet og vend et nyt. Dine skatte kan byttes til point i Piraternes gemmested.
Få Doubloner
Få så mange doubloner som der står på kortet.
Angrib
Skeletikonet giver dig muligheden for at angribe et andet skib, på en tilstødende brik. Du må bruge et ekstra ikon på at skyde længere væk. Du kan kun angribe den samme spiller én gang pr. tur. Hvert angreb koster en doublon.
Spilleren skal slå med terningen for at finde ud af hvor meget skade spilleren skal have, eller om han misser.
Skadesbrikkerne placeres på spillerens skib. Man kan have flere af de samme skader, men effekten haves kun én gang. En spiller kan kun have 5 skadesbrikker. Piraternes gemmested er beskyttet området.
Reparer
Med reparationsikonet må du fjerne en skadesbrik. Når du fjerner den sidste skadesbrik, er du ikke ramt af den negative effekt længere. Der er fem typer af skade. Ødelagt sejl, Ild i kabine, Ødelagte kanoner, Hul i skibet og Ødelagt buksprøjte.
Vinderen er den der først får byttet sine skatte til 10 point.
Der findes 2 udvidelser til spillet, som vi endnu ikke har prøvet. De hedder Bounty Quests og Weather Events. Derudover findes der specielle regler til 2 spillere.
Det var kort om spillet The Last Bottle of Rum og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – The Last Bottle of Rum
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – The Last Bottle of Rum
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder, er lånt fra udgiverens regelbog og Kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Vi sælger spillet, og du kan finde det lige her The Last Bottle of Rum – Papan Games
The Quest for El Dorado
Review af The Quest for El Dorado
Efter lang tids fravær fra bordet, fandt The Quest for El Dorado sin vej til bordet igen.
Spillet handler om, at man skal finde vej igennem junglen ved, at kæmpe sig igennem regnskoven, passere ørkenen og sejle over floder.
Spillet er nemt at gå til og der er ikke de store svære regler. Det er ret lige til, når man først er i gang. Det sværeste i spillet er, at finde den hurtigste og bedste rute til El Dorados skatte.
Kan du vælge den rigtige strategi og være den hurtigste til at finde El Dorado og dens gemte skatte?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Hver spiller vælger en farve, og får de 8 tilsvarende kort, samt en spillerbrik. Den spiller som satte sig ned til bordet først starter, og sætte sin spillebrik på 1. Spillerne blander deres 8 kort, trækker de fire øverste og lægger resten i venstre side af deres spillebræt.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Nu kan spilleren, som der også står beskrevet på spillebrættet, bruge kort til at bevæge sig med, og/eller bruge kort til at købe ét kort med. De 6 kort på markedspladsen, er de eneste man kan købe til at starte med, indtil der bliver en ledig plads (når der er købt alle af en slags kort, bliver der en plads ledig). Når der er en plads ledig, må spilleren frit vælge mellem alle kortene der kan købes. Købes et kort, tages de resterende to kort ned på markedspladsen, og næste spiller er derfor låst til 6 kort igen.
Prisen på de forskellige kort, står nederst, mens dens styrke står øverst. Guld kort er de eneste kort, der tæller for den værdi der står på, de andre kort tæller kun ½ mønt. Når man skal købe et kort der koster 3, skal der altså f.eks. 2 guld, 1 blå og 1 grøn til at købe kortet med.
Dette kort til højre, koster 1 mønt at købe, mens dens styrke er 2. Det er en scout, og dens farve er grøn hvilket betyder, at den skal bruges til at hakke sig igennem regnskoven. Bruger du denne til at købe andre kort med, er dens værdi kun ½ mønt, da den ikke er guld.
Når du har købt et kort, lægges både det nye kort, samt de kort du brugte til betaling i din brugtbunke. Hvis du bruger kort til at bevæge dig med, skal de også heri.
Der er dog en undtagelse. Hvis kortet har et X på sig betyder det, at kortet skal ud af spillet.
Har du overskydende kort tilbage på hånden, må du selv bestemme om du vil smide de resterende kort i brugtbunken, eller beholde dem på hånden. Det sidste du gør på din tur, er at trække kort op så du igen har fire. Kan du ikke trække nok kort til du har 4, trækker du så mange du kan, og blander brugtbunken, og trækker resten.
Skal man krydse jungle, ørken eller flod, hvor der kræves mere end ét symbol, kan man IKKE bruge f.eks. 2 kort med 1 symbol, men man skal mindst have ét kort med de tilsvarende symboler. I nedenstående, skal rød altså for at komme igennem junglen, bruge kort med mindst 2 symboler på pr. jungle, bortset fra første træk.
Har rød et kort med 3 grønne symboler, kan man godt krydse første felt (1 symbol) og andet felt (2 symboler) til en samlet værdi af 3 symboler. Et kort med 5 grønne symboler ville også kunne tage rød spiller henover både felt 1, 2 og 3.
Ved det røde felt, skulle rød spiller kassere et kort, altså helt væk fra spillet.
Igen ved floden, skulle rød altså have 3 symboler for at komme over de to flodfelter.
Ved det grå felt, skulle rød aflevere 3 kort til brugtbunken, for at kunne hoppe over på det felt.
Det er vigtigt at vide, at man IKKE kan gå hen på bjerge, eller gå hen på felter hvor andre allerede står.
Det var kort om reglerne for The Quest for El Dorado og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – The Quest for El Dorado
Spillet er også at finde på Boardgamegeek (brætspilscommunity) hvor du f.eks. kan finde flere måder at opstille banen på samt reviews osv.
Boardgamegeek – The Quest for El Dorado
Spillet er for nyligt også udgivet i en ny version med danske regler og nyt artwork.
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder er lånt fra udgiverens regelbog, hvor du også kan finde mere.
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
The Voyages of Marco Polo
Review af The Voyages of Marco Polo
Første gang vi skulle spille det, var det ret overvældende med hele 13 siders regler. Vi gik nøje igennem reglerne, for at forsøge bare nogenlunde at finde ud af hvad det gik ud på. Reglerne er meget beskrivende og gode. Men der er mange sider, så man går konstant tilbage og kigger når man er det mindste i tvivl og det kommer man desværre. Ikke så meget fordi det er indviklet, mere fordi, der er mange siders tekst af gå igennem. Vi endte da også med, at finde ud af at vi faktisk havde spillet det forkert. Vores første spil varede dermed ca. 3 timer.
Alt i alt et godt spil, med mange muligheder for spillerne. Da man ikke decideret er afskåret fra at anvende diverse træk, så længe man kan betale sig fra at benytte dem. Der er mange muligheder for at score point, samt mange mulige strategier man kan vælge. Vil man f.eks. gå efter at lave flest opgaver eller vil man gå efter at opnå sin mission eller sætte flest trading posts. Eller måske en blanding af det hele. Det er svært at nå det hele da der spilles over 5 runder og spilleren med flest point til sidst vinder.
Tror i hvert fald lige, vi skal prøve det mindst en gang til, hvor vi spiller uden fejl.
Regler
⚙️ Setup ⚙️
1. Hver spiller bliver tildelt et personligt spillebræt, 5 terninger i matchende farve, en blå opgavebrik, et oversigtskort, 2 tilfældige missionskort (resten lægges i en stak) og 2 kameler.
Hver spiller får en karakter, hvis det er første spiller anbefaler reglerne, at man deler fire specifikke karakterer ud. Raschid ad-Din Sinan, Matteo Polo, Berke Khan og Mercator ex Tabriz.
2. Hver spiller får lidt penge. Alt afhængig af hvilken position man har efter startspilleren får man et antal mønter. Startspilleren får 7 mønter og timeglasset til at vise at vedkommende er startspiller. Spiller nummer to får 8 mønter, spiller tre får 9 og den sidste spiller får 10 mønter.
3. Ved siden af spillebrættet lægges ressourcerne, mønter, 5 stakke á 6 opgaver (rødt logo bagpå) (de sidste 8 lægges i en stak for sig selv), 50/100 kortene, de 6 tilbageværende karaktérkort, 2 sorte små telte, en mand i hver farve og den hvide terning lægges også ved siden af bordet.
På det store spillebræt:
– Halvcirklerne blandes og syv af de ti lægges på de store byer med billedsiden opad, resten ryger tilbage i æsken.
– De små aflange træbrikker med A til F lægges på de respektive mindre byer, også med billedsiden opad.
– Der lægges 1 bykort på hver af byerne, der skal ligge 3 i Sumatra. 9 i alt. Resten af kortene lægges tilbage i æsken.
– De 5 sorte terninger lægges ved Bazaren.
– En mand fra hver af spillerne sættes på 1 på scoretrackeren.
– En mand fra hver af spillerne sættes på Venezia (Venedig).
– En af de 5 stakke á 6 lægges med billedsiden opad på spilbrættet nederst.
På spillerens spilbræt:
– Lægges de 9 små telte (Trading posts)
– Den blå opgave med billedsiden opad i feltet under teltene. Der er kun plads til 2 aktive opgaver af gangen.
– Når en opgave er løst, skal den lægges i ’konvolutten’ med 7 tallet på. 7-tallet betyder, at den der har flest fuldførte kontrakter når spillet er slut, får 7 point.
– De 2 kameler bør lægges i feltet for kameler.
– De 5 terninger bør lægges ved terningefeltet øverst.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Spillerne slår med deres terninger samtidigt.
Startspilleren vælger en eller flere terninger og sætter dem på spilbrættet på den ønskede plads.
Spilleren udfører det ønskede træk, man har lov til på den plads.
Spilleren udføre ”ekstra træk” hvis det ønskes.
Næste spillers tur.
Spilbrættet:
Nederst i venstre hjørne findes følgende.
På denne kan en spiller lægge én terning. Den første spiller får 2 kameler plus en valgfri anden ressource.
Den næste terning der lægges på dette felt, skal være lig med eller højere end den forrige terning. (første er dermed fri)
Ovenover denne har spilleren mulighed for at lægge en terning og få 5 mønter. Terningens størrelse er irrelevant i dette felt. Det er muligt for flere spillere at stå her, dog skal spiller nummer 2 på dette felt betale den valgte ternings antal øjne. (så umiddelbart er det kun 1’ern der giver noget ekstra her)
Tæt ved siden af de to ovenstående har vi markedspladsen med mulighed for at få ressourcer.
Startende fra bunden har vi kameler, peber, silke og guld.
De to nederste (kameler og peber) kræver kun én terning, mens silke kræver to og guld kræver tre.
Jo større terning (antal øjne) man lægger, jo mere har man lov til at vælge. Ved silke og guld, hvor der kræves mere end én terning, er det den terning med lavest antal øjne, der bestemmer ens valgmuligheder.
Har man f.eks. lagt en 4 og 6’er på silke, kan man frit vælge mellem 1, 2, 3 eller 4 ”terningen” for silke. Her har vedkommende så lov til at vælge 1s, 2s, 2s+1k eller 3 silke. Det er muligt for flere spillere at stå samme sted. Spiller nummer to skal dog betale det antal mønter den laveste terning viser, hvis vedkommende vælger at sætte sin terning samme sted som en anden spiller.
Under markedet er muligheden for at få nye opgaver (man kan kun have 2 aktive af gangen).
Her placerer spilleren en terning og antallet af øjne bestemmer hvor mange valgmuligheder man har. Har man lagt en 6’er, kan man vælge en eller to opgaver fra hele rækken. Vælger man fra nummer 5 eller 6 får man desuden lidt ekstra i form af 1 kamel eller 1 mønt ved 5, eller 2 kameler eller 2 mønter ved 6. Man kan altså vælge 2 opgaver, medmindre man vælger en 1’er.
Man skal stadig huske på, at man kun kan have 2 aktive opgaver på sit eget spillebræt. Hvis man får for mange skal man skifte ud.
Når opgaver er blevet trukket og spillerens tur er slut, slides resten så langt mulig til venstre. Ligesom andre steder er det her muligt, at stå flere spillere. Man skal betale hvis man ikke er den første. Man betaler igen mønter svarende til det terningen viser.
Over opgavekortene har vi muligheden for at rejse.
Her kan spilleren sætte to terninger. Terningen med lavest antal øjne bestemmer (også her), hvilke valgmuligheder spilleren har. En 4’er og en 2’er giver dermed kun muligheden for at vælge felt 1 eller 2, mens en 6’er og en 4’er havde givet mulighederne 1, 2, 3 og 4.
Udover at betale de der står på de respektive felter, skal man også nogle gange betale ekstra i form af guld eller kameler, afhængig af hvilken rute man vælger på kortet. Igen kan flere spillere også vælge dette felt, og alle udover første spiller skal betale det antal mønter som den laveste terning viser.
Når man rejser til en by (stor eller lille) så sætter man en trading post (telt).
Den første rejsende, der lander i en stor by, får den bonus der står på halvcirklen. Det kan være 5 mønter, point, ressourcer osv.
Hvis man ender i en lille by, får man desuden det der står på den lille brik. Dette får alle spillere med en trading post i byen, i starten af hver runde.
Ved den store by, får man muligheden for at bruge kortet som et træk, ved at lægge en terning. Ens figur kan ikke stå på vejene mellem to byer, men kun i byerne eller oasen (den lille runde)
Når en spiller får sat sin trading post nummer 8, får vedkommende 5 point. Ved nummer 9 får man 10 point. Man kan kun have én i hver by. Sætter man én i Beijing, skal man sætte den på den højest ledige. Første giver 10, sidste giver 1. Hvis man får sat en i Beijing, giver det desuden lov til, at når der tælles point til sidste, at veksle 2 ressourcer til 1 point.
Det er muligt at stå flere i samme by.
Udover de 5 mulige hovedtræk, kan man lave 5 andre træk. De 5 andre træk, kan man lave så mange af som man har lyst til. De 5 ekstra træk kan laves både før og efter de ovenstående træk.
1. Færdiggør en opgave
– På ens spillerbræt lægger en opgave eller to, som man har muligheden for at færdiggøre. På venstre side af opgaven står hvad der skal bruge, og på højre side står hvad man får. I dette tilfælde koster kortet 2 kameler, 2 silke og 1 peber. Vedkommende får 3 mønter og fire point. Ressourcerne afleveres tilbage til banken. Opgaven lægges med bagsiden opad på ved kuverten (der hvor der står 7-tallet) på spillerbrættet.
2. Tag 3 mønter
– Man lægger en terning af vilkårlig værdi, og får lov til at tage 3 mønter frabanken.
3. Rul en terning igen
– Man betaler 1 kamel for at rulle én terning igen.
4. Ændr terningens øje +- 1
– Man betaler 2 kameler for at ændre på én terning.
5. Tag en sort terning
– Man betaler 3 kameler og tager én sort terning, som man ruller. Nu har man et ekstra ”træk”. Man kan kun købe én ekstra sort terning hver runde. Når runden er slut, skal den sorte terning tilbage.
Det var kort om spillet The Voyages of Marco Polo og lidt om reglerne
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – The Voyages of Marco Polo
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – The Voyages of Marco Polo
Disclaimer: Grafikken er lånt fra regelbogen. Deres hjemmeside kan du finde her Hjemmeside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Thieves Den
Review af Thieves Den
I Thieves Den er spillerne mestertyve, der sender deres lejer ud i byen for at stjæle tyvekoster, og derefter sælge disse til underverdenens købmænd for at øge mestertyvens omdømme. Nogle skatte kan også byttes med troldmanden Alazor, mod at få særlige kræfter.
Har du hvad der skal til for at indsamle flest skatte og opnå det bedste omdømme, og dermed vinde spillet Thieves Den?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Spillepladen placeres på bordet.
Scheme kortene blandes, og hver spiller får ét. Resten puttes tilbage i boksen.
Lokationskortene blandes og placeres med billedsiden nedad i en bunke ved siden af spillepladen. I et spil med to spillere, bruges kun kortene med måne-symbolet.
Fencekortene blandes og 6 kort trækkes og placeres på pladserne på højre side af spillepladen. Resten placeres i en bunke med billedsiden nedad. Ved 2 spillere bruges kun kort med månesymboler.
Placér 3 tyvemarkører per spiller i skovområdet, resten af tyvemarkørerne skal ikke bruges.
Afhængigt af spillerantal placeres antallet af tyvekoster.
2 spillere: 5 af hver tyvekost, 6 tyve.
3 spillere: 7 af hver tyvekost, 9 tyve.
4 spillere: 9 af hver tyvekost, 12 tyve.
5 spillere: 11 af hver tyvekost, 15 tyve.
Bland evnekortene og lav 3 stakke med 3 kort i hver, placér dem på spillepladens pladser og vend det øverste kort i hver bunke. Resten skal ikke bruge.
Hver spiller får en personlig spilleplade, en scoremarkør i deres farve og 3 tyvemarkører. Hver spiller placerer scoremarkøren på 0 og tyvemarkørerne på stolene på spillepladen.
Den spiller som senest spillede en tyv i et andet spil, er startspilleren.
Denne spiller placerer retningsbrikken på 1,3 og placerer den ved siden af spillepladen.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Spillet foregår over 3 runder, med 3 faser i hver runde.
Udforske (scouting) – Indsaml 3 lokationskort
Stjæle (thieving) – Brug dine tyve eller tyvekoster til at lave handlinger
Oprydning (cleanup) – Klargør til næste runde
Udforske
Giv hver spiller 4 lokationskort med billedsiden nedad. Derefter vælger hver spiller ét kort, og giver resten videre i den retning som retningsmarkøren viser.
Når alle spillere har taget ét kort, viser spillerne samtidigt deres kort. Er et af kortene med et lyn symbol, aktiveres dennes evne med det samme.
Dette fortsættes til alle spillere har taget 3 kort.
Spillernes resterende fjerde kort, returneres til bunken med lokationskort.
Stjæle
Startspilleren starter med at tage én af de følgende 6 handlinger.
Stjæle fra en lokation, Sælge tyvekoster, Bruge en evne-brik, Aflevere tyvekoster til heksen, Bytte tyvekoster eller rekruttere en tyv.
(se reglerne for nærmere beskrivelse af de 6 handlinger)
Turen fortsætter til næste spillere, som vælges ud af retningsmarkøren.
Spillerne fortsætter med at tage handlinger en efter en, til alle spillere har sagt pas.
Oprydning
Alle spillerne tager tyvene på lokationskort som er over deres personlige spilleplade, og placerer dem på stolene, dog ikke flere end 6. Derefter tager spillerne lokationskortene og placerer dem til venstre for deres spilleplade.
Tyvekoster og tyvemarkører fra Fencekortene over deres personlige spilleplade, lægges tilbage i deres bunker og kortene placeres til højre for deres spilleplade.
3 nye evne-kort afsløres og de 3 gamle lægges tilbage i boksen.
Tyvekoster til heksen, tyvekoster der er byttet og tyvekoster der er brugt til at rekruttere en tyv, lægges alle tilbage til deres bunker.
Spilleren med færrest prestigepoint, får retningsmarkøren og er den nye startspiller.
Efter at tredje runde er spillet færdig, slutter spillet, og spilleren med flest prestigepoint og dermed med omdømme er vinderen af spillet.
💭 Min mening 💭
Et solidt spil, der ikke er for svært at spille. Et såkaldt ”gateway plus”. Der bruges mekanismer som drafting og worker-placement. Der er mange muligheder for at score point, og dette kan være lidt overskueligt. Der er umiddelbart ingen veje der er bedre end andre, når det gælder om at få sejren.
Et letvægtsspil, der spilles på mellem 30-45 minutter. Et spil som har variable kort, og derfor er det ikke de samme ting, der er med i hvert spil. Du kan derfor spille to spil som er helt forskellige. Der er som oftest ”kamp” om pladserne, men dette betyder dog ikke, at der ikke er andre gode steder at sætte sine figurer.
Det var kort om spillet Thieves Den og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk
Regler – Thieves Den
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Thieves Den
Disclaimer: Deres kickstarter side kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Tiny Epic Dinosaurs
Review af Tiny Epic Dinosaurs
I Tiny Epic Dinosaurs skal du styre en dinosaurfarm og alt hvad der dertil hører. Du har muligheden for at gå efter kødædere, planteædere og de sjældne dinosaurer der kan være begge ting.
Du skal placere dem rigtigt, så de kan yngle og skaffe dig flere dinosaurer, men husk dem skal du også have plads til i din indhegning ellers løber de væk og kan skabe kaos og ødelagte indhegninger.
Har du hvad der skal for at lave den mest optimale dinosaur farm?
Et fint lille spil fra Tiny Epic-serier, der efterhånden er ret stor og der findes mange forskellige udgaver af disse “små spil”, der faktisk giver meget spil i forhold til størrelsen.
Regler
⚙️ Setup ⚙️
De fire handlingskort placeres i alfabetisk rækkefølge, med det rigtige antal spillere symbol. Der er både til 1-2, 1-3 og 3-4 spillere trykt på dem. Ovenover placeres kontraktkortet. Herpå placeres offentlige og privat kontraktkort i hver deres bunke med billedsiden nedad. Bunkerne blandes hver for sig. Der lægges offentlige kontraktkort ud, så det svarer til antallet af spillere + 1 ekstra.
Rundekortet placeres til venstre for handlings-spilleplader, og rundemarkøren placeres øverst.
Forskningskortet placeres under handlingskortene og forskningskort blandes, 3 placeres med billedsiden opad i en række til højre for bunken.
Dinosaurerne, barrierer og terningen placeres så alle spillere kan nå.
Hver spiller vælger en farve og får de tilsvarende brikker (4 ranchere og 1 hoved-rancher), et farm-kort, spiller-kort samt en markør til plante, kød og forsyninger.
3 ranchere samt hoved-rancheren placeres på rancher-området på spiller-kortet. De tre markører placeres på 0. Den fjerde placeres på rundekortet.
Hver spiller får 2 private kontraktkort og beholder det ene, mens de andet blandes ind i bunken med private kontraktkort. Kortet er hemmeligt.
Startspilleren er den spillere, der senest har været på et naturhistorisk museum. Ellers vælges spillernes egen metode. Med uret rundt får spiller to 1 plante, spiller tre 1 kød og spiller fire 1 forsyning.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Målet med spillet:
Efter 6 runder, at have flest point, der er opnået ved at have fuldført kontraktkort (både offentlige og private), at have forsket og at have dinosaurer på farmkortet.
En spillers tur:
Hver runde skal spillerne igennem 7 faser, før der fortsættes til næste runde.
De syv faser er:
Indsaml ressourcer
Tildel ranchere
Få ranchere tilbage
Indret farm
Fodre dinosaurer
Avle dinosaurer
Gør klar til næste runde
Indsaml ressourcer
Samtidigt får alle spillere ressourcer svarende til de symboler på farmkortet, der IKKE er dækket af noget. Man kan ikke komme under 0 eller over 13 af hver ressource.
I første runde indsamler alle 5 planter, 3 kød og 1 forsyning.
Tildel ranchere
Startspilleren vælger en rancher og placere den et sted på handlingskortet og derefter foretages den valgte handling. Står andre spilleres ranchere (ikke ens egne) allerede på et felt, skal der altid placeres 1 ranchere mere end det antal der står på feltet. Hoved-rancheren tæller for 2.
På enkelte felter er der er en pris, der skal betales for at anvende feltets handling. Disse skal betales med det samme. Hvis der er et + ved siden af, betyder det at du får den ting der står.
Ved gratis dinosaur-feltet, skal der slås med en terning. Ved nettet sker der intet, ved såret skal rancher og dinosaur flyttes til feltet ’Medical leave’ på rundekortet og ved ægget får man en ekstra dinosaur. Dinosaurer man får kommer over på spillekortets ’Holding area’
Kassesymbolet, skal forstås som værende alle ressourcer. Altså at man kan vælge den ressource man ønsker.
Ved barrierer må man flytte en dinosaur ind på farmen, og flytte barrierer rundt.
Ved kontrakt aflevere de viste dinosaurer og får et kort. Dinosaurerne skal være på farmen og ikke i holding area. Der skal ikke trækkes et nyt offentligt kontraktkort. Har man fuldført et offentligt kontraktkort, må man fuldføre ens private kontraktkort hvis man kan.
Ved forskning får man 1 forskningskort fra de 3 viste eller trækker 3 fra bunken og vælger en af dem. De to kort man ikke vælger, lægges ned ved siden af de andre kort med billedsiden opad.
Få ranchere tilbage
Alle spillere får samtidigt deres ranchere tilbage fra medical leave, og også dinosaurer herfra.
Indret farm
Indretningen af ens farm, er afgrænset af barrierer, vand og bjerge. Barrierer som var placeret i tidligere runder, kan ikke flyttes. De kan kun stå ved de stiplede linjer. Alle dinosaurer må flyttes rundt som ønsket.
Hvert kvadrat kan kun holde én dinosaur. Der kan kun være én dinosaur-race i hver indhegning. Unikke dinosaurer behøver ikke at være i en lukket indhegning.
Kan du ikke placere en dinosaur, så løber den væk og du straffes. Du straffes kun en gang pr. race, selvom flere løber væk. Mere herom om lidt.
Fodre dinosaurer
Hver dinosaur skal fodres med enten planter eller kød. Du skal fodre så mange du kan. Dem du ikke kan fodre, løber væk og du får straf.
Ved planteædere skal du fjerne en barriere. Selvom det betyder, at indhegningen ikke er lukket, løber dinosaurerne ikke væk, de kan dog ikke avle i næste fase.
Ved kødædere skal du fjerne en anden dinosaur også. Hvis en kødæder æder en planteæder før den løb væk, så er der ingen straf for denne planteæder.
Straffe sker kun én gang pr. runde.
Dinosaurer der løber væk placeres tilbage til deres bunke, ved unikke dinosaurer mister man også kortet tilhørende hertil.
Avle dinosaurer
Er to af de samme race i den samme lukkede indhegning avler de. Den nyfødte placeres i en indhegning, som ikke behøver at være sammen med forældrene. Såfremt der ikke er plads, løber den også væk.
Hvis bunken med dinosaurer er løbet tør, kan der ikke laves flere af denne slags.
Gør klar til næste runde
Der lægges nye offentlige kontrakter, så der igen er et antal kort svarende til antallet af spillere +1.
Alle forskningskort fjernes og 3 nye lægges op.
Rundemarkører rykkes en ned.
Derefter fortsætter spillet til runde 6 er færdigspillet.
Det var kort om spillet Tiny Epic Dinosaurs og lidt om reglerne.
Reglerne nedenfor er på engelsk.
Regler – Tiny Epic Dinosaurs
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Tiny Epic Dinosaurs
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder, er lånt fra udgiverens regelbog og Kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Se Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Tobago
Review af Tobago
I Tobago tager du rollen som opdagelsesrejsende, og skal finde den gemte skat. I løbet af spillet finder du ledetråde, som får dig tættere og tættere på den gemte skat.
Har du hvad der skal til for at finde den gemte skat før dine modstandere?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Spilleplade sættes op, ved at klikke de modulære spilleplader sammen. Den kan sættes op på forskellige måder. Placér derefter 4 hytter, 3 palmer og 3 statuer på spillepladen efter følgende regler: Kun ét objekt i hvert felt. Objekter af samme type skal være mindst 4 felter væk fra hinanden. Statuer må ikke være ved siden af vandet og skal pege direkte på et nabo-felt.
De 39 skattekistekort og 2 forbandelseskort blandes. De to forbandelseskort blandes ind i en stak med 27 skattekistekort, mens de resterende 12 skattekistekort uden forbandelseskort blandes og placeres ovenpå de andre kort.
Amuletterne placeres i en bunke. De 68 ledetrådsmarkører fordeles i farver.
Hver spiller trækker 1 kort fra ledetrådskortene og placerer det under en af bunkerne med markører, og markere kortet med en kompasrose. De resterende ledetrådskort blandes, og hver spiller får 4 kort (6 ved 2-spillere). Disse er hemmelige.
Hver spiller får 15 kompasroser i deres farve, og en bil. Bilen placeres på et felt efter spillerens eget valg.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
På en tur kan en spiller lave en af to træk.
– Spil et ledetrådskort – Et kort lægges til bunke med ledetrådsmarkører
– Flyt din bil – Du flytter din bil
At spille et ledetrådskort
Fra din hånd placeres et kort under en af bunkerne med ledetrådsmarkører. Kort placeres under de kort der i forvejen er placeret der. Derefter trækkes et nyt ledetrådskort.
Hver ledetråd eliminerer felter, hvor skatten ikke ligger gemt.
Et kort der placeres må ikke modsige kort der allerede ligger der. En skat kan altså ikke være i junglen og i bjergene på samme tid.
At flytte din bil
Din bil kan du flytte op til 3 træk.
Følgende er ét træk:
– At flytte bilen indenfor samme område, ligegyldigt hvor langt.
– At flytte til nyt terræn.
At finde en skat eller amulet slutter ens køretur.
En bil kan godt stå på samme felt som palmer, hytter, statuer eller andre biler.
At finde en skattekiste
Du kan samle en skattekiste op, hvis disse betingelser er opfyldt:
– At der kun er én markør tilbage af en farve.
– At det er din tur, og din bil kan nå eller allerede står på feltet med markøren.
En kompasrose placeres under bunken, markøren på feltet fjernes, nu trækker spillerne skattekort svarende til deres kompasroser under den netop fundne skattekiste. Spillerne må kigge på deres skattekort, og med billedsiden nedad gives de tilbage til spilleren som fandt skatten. Denne spiller tager endnu et skattekort, og blander alle kortene.
Det første kort vises, og den spiller med den nederste kompasrose, får lov at sige ja eller nej til skattekortet. Buddet går derefter videre til næste spiller med en kompasrose. Siger vedkommende ja, kompasrose leveres tilbage. Siger ingen ja til skattekortet, bliver det kasseret.
Sådan fortsætter det til alle skattekortene har været igennem.
Kommer der et forbandelseskort frem i løbet af denne sekvens, sker følgende to ting:
– Resten af skattekortene er ikke fordelt.
– Spillere som stadig har kompasroser i rækken, skal aflevere en amulet, hvis man har en, ellers det mest værdifulde skattekort.
Forbandelseskortet og resterende skattekort kasseres.
Spilleren som fik det sidste skattekort, må starte en skattejagt ved at placere et kort fra hånden på den nu tomme plads.
Hver gang en skattekiste er fundet, kommer der amuletter på spillepladen. En amulet placeres på det felt der i lige linje ud fra statuerne er tættest på vandet. Derefter drejes statuerne, så de peger mod næste felt.
Amuletter kan som tidligere nævnt samles op af bilen.
En amulet kan bruges til 5 forskellige ting:
– Fjerne en ledetrådsmarkør fra spillepladen
– Spille et ekstra ledetrådskort
– Flytte din bil
– Beskytte dig mod forbandelse
– Bytte alle dine ledetrådskort
For erfarne spillere kan følgende to også tilføjes:
– Få lov at placere to kompasroser, i stedet for kun én.
– Flytte på kompasroser
Spillet slutter når der ikke er flere skattekort i bunken, men ikke før at skattene er blevet fordelt. Efter at de er blevet fordelt slutter spillet. Den spiller med flest indsamlede mønter på skattekortene er vinderen.
I reglerne findes der en lang række forklaringer på de forskellige kort og mere.
Det var kort om spillet Tobago og lidt om reglerne.
Reglerne der medfølger er på dansk, disse er dog på engelsk men med gode billeder.
Regler – Tobago
Du kan spille spillet på Boardgamearena
Boardgamearena – Tobago
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Tobago
Disclaimer: Grafikken er lånt fra regelbogen. Deres hjemmeside kan du finde her Hjemmeside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Tokaido
Review af Tokaido
Et abstrakt, simpelt, flot spil, hvor du skal rejse i Japan, Helt præcist skal du rejse på Tokaido, som i grove træk kan oversættes til den østlige sørute. En rute der var den vigtigste rute af fem ruter under Japans Edo-periode (1603-1868). En rute som forbandt Kyoto til Edo, som i dag kendes som Tokyo. En rute på ca. 515 km.
På turen fandtes Skukubaer, som var en form for regerings-styrede offentlige steder, rejsende kunne holde pause ved. Disse steder havde hestestalde, overnatningsmuligheder samt muligheden for at købe mad. Der fandtes 53 af disse på denne rute. Der var valgt dette antal, da den Buddhistiske akolyt besøgte netop 53 Buddhistiske helgener i sin søgen efter lærdom.
De rejsende kom igennem mange forskellige provinser, og ved mange provinsgrænse, der var styret med hård hånd, skulle de rejsende vise rejsedokument, der gav dem lov at fortsætte.
Spillet er dog langt fra så bøvlet, og i spillet skal man blot forsøge at samle flotte oplevelser sammen ved, at smage på dejlig mad, tage flotte billeder og købe flotte souvenirs.
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Mad-kort (rød), Souvenir-kort (brun), Oplevelses-kort (lilla) og Varm kilde-kort (lyseblå) blandes alle i deres respektive farver, og placeres med bagsiden opad.
Panorama-kort fordeles efter type og placeres i numerisk rækkefølge nederst.
Penge placeres i en bunke ved siden af spillepladen.
Hver spiller tager en farve, og placerer denne på 0. Hver spiller tager tilfældigt 2 Rejsende-kort og vælger det ene, og placerer dette foran sig. Spillerens farvede runde markør placeres i dette kort. Hver spiller får det antal mønter, som er skrevet på kortet.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
En spiller kan kun flytte fremad. Det er tilladt at springe så mange felter over som ønsket, man kan dog ALDRIG gå tilbage. Spilleren tager nu det tilsvarende træk, hvor vedkommende er landet. Mad-kort, Souvenir-kort, Panorma-kort osv.
Der kan som udgangspunkt kun stå én spiller per sted, med undtagelse af steder, hvor der er to prikker – Dette er kun gældende i spil med 4 – 5 spillere.
Det er altid den spiller der står sidst, som får turen. Det kan godt ske, at den sidste spiller er sidst flere gange i træk.
By – Spilleren der kommer først, trækker 3 Souvenir-kort fra bunken og placerer dem foran sig. Han/hun må nu købe en eller flere, mod at betale prisen. Ukøbte kort placeres nederst i bunken igen. 1/3/5/7 point gives til slut, hvis man har 1/2/3/4 forskellige i ét sæt.
Farm – Ved en farm må spilleren tage 3 mønter. Der er ingen begrænsning på antallet af mønter en spiller kan have.
Varm kilde – Spilleren tager et Varm kilde-kort. Disse er 2 eller 3 sejrspoint værd.
Tempel – Spilleren donerer 1, 2 eller 3 mønter til templet, ved at placere dem på sin farve på spillepladen ved templet. Spilleren SKAL donere mindst 1 mønt, og ikke mere end 3.
Opdagelses-kort – Spilleren tager det øverste kort og følger kortets beskrivelse. Alt fra tag et ekstra kort, få mønter m.m.
Panorama – Er fordelt på enten 3, 4 eller 5 sektioner. Hvis en spiller ikke har et givent panorama endnu, skal han/hun starte med værdien 1. Dernæst 2, 3 osv. Vedkommende får straks sejrspoint svarende til denne værdi.
Kro – Kroer er specielle felter, og alle spillere SKAL stoppe ved hver kro. Her er det muligt at købe Mad-kort som koster mellem 1-3 mønter og de giver alle 6 sejrspoint. Den første spiller der kommer til en kro, trækker antal Mad-kort svarende til antallet af spillere + 1. Vedkommende må kigge på dem uden at vise dem til andre og kan derfor købe den billige. En spiller må IKKE købe den samme slags ret mere end én gang. En spiller er ikke tvunget til at købe en ret. Rækkefølgen er vigtig, da den sidst ankomne spiller får lov at rejse først ud. Ingen må rejse videre før alle er kommet til kroen.
Til slut scores der point for: Præstations-kort, Mest generøse donor til templer, Panorama præstations-kort og Souvenir-kort.
Det var kort om spillet Tokaido og lidt om reglerne.
Reglerne nedenfor er på engelsk, men spillet kan også købes med danske regler.
Regler – Tokaido
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Tokaido
Disclaimer: Grafikken er lånt fra regelbogen. Deres hjemmeside kan du finde her Hjemmeside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Town Builder: Coevorden
Review af Town Builder: Coevorden
I kortspillet Town Builder: Coevorden skal du forsøge, at bygge den bedste by ved hjælp af forskellige ressourcer.
Det specielle ved dette spil, er at kortene har flere anvendelsesmuligheder. De fungerer både som bygninger, ressourcer og penge.
Spillet slutter når bunken er spillet igennem et specifikt antal gange afhængigt af spillerantal.
Vinderen er den spiller der har formået at få flest point.
Har du hvad der skal til for at vinde spillet Town Builder Coevorden?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Bland alle bykort og lav en bunke med billedsiden nedad.
Vend de øverste 5 kort og placer dem med billedsiden opad ved siden af bunken. For at hjælpe kan der placeres Game End-kortet under, så man kan se hvor langt man er kommet.
Bland dommerkort og træk 3 uden at kigge.
Ved 2 spillere: To dommerkort placeres ovenover rækken af 5 kort. Det sidste kort placeres i midten af bykortbunken.
Ved 3-4 spillere: Et dommerkort placeres ovenover rækken af 5 kort. Et andet kort i midten af bykortbunken og det sidste nederst i denne bunke.
Bland præmiekortene og træk to, der placeres ovenover rækken af 5 kort.
Ubrugte dommerkort og præmiekort, placeres i bunker ved siden af, da de måske kommer i spil senere.
Bland spillervåbenskjoldskort og giv dem tilfældigt ud til hver spiller. Spilleren med startspillerkortet starter.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
På en tur skal du gøre 2 ting.
Først skal du fylde kort op så der igen er 5 kort. Hvis et dommerkort vendes, placeres dette ovenover rækken, og der tages et nyt kort.
Hvis bunken løber tør for kort, blandes brugtbunken og der laves en ny bunke. Game end-kortet drejes, hvis dette var sidste runde, slutter spillet.
Dernæst skal du tage to af de handlinger der er 1) start et fundament, 2) få en ressource, 3) få et guld.
Du bestemmer i hvilken rækkefølge du vil tage handlingerne. Du må gerne lave den samme handling to gange.
Start et fundament
Et fundament er en ubygget bygning, og nul point værd og tæller ikke med i præmie- og dommerkort.
For at starte et fundament, tag et kort fra kortrækken og placér det sidelæns foran dig i dit distrikt.
Hvis et fundament kræver betaling af guld, skal du betale det før du kan tage kortet. Kassér guld fra dit lager. Der er ingen begrænsning på antallet af fundamenter du kan have.
Få en ressource
Tag et kort fra kortrækken og få dets ressource (nederst på kortet) og placér det under et fundament i dit distrikt.
Nogle har dobbelt ressource-ikoner, her kan du når som helst selv bestemme hvilken ressource det er.
Du kan IKKE placere ressource under fundamenter, som ikke kræver den givne ressource. Ressourcer kan ikke bliver oplagret på nogen andre måder.
Få et guld
Tag et kort fra kortrækken som giver guld (nederst på kortet) og placér det under dit spillervåbenskjoldskort, for at indikere at du har gemt guld.
Fuldfør en bygning
Når et fundament har alle de krævne ressourcer skal det bygges. Kassér alle de brugte ressourcer og drej kortet så det ligger lodret. Hvis et fundament har guld-krav og ikke noget ressource-krav, er det fuldført med det samme.
Kræv præmie
I løbet af din tur, må du kræve en eller flere præmier, såfremt du opfylder deres krav. For at kræve en præmie, tag det og placér den i dit distrikt.
Indtil startspillerens næste tur, kan andre spillere også kræve præmie. Dette sikrer at alle spillere har haft samme antal runder til at kræve en præmie. Spillere der deler præmie tager et ubrugt kort med samme værdi.
Hvis du opfylder kravene, men glemte at kræve præmien, må du vente til næste runde.
Bygningshandlinger
Hammer – Denne handling må bruges én gang, i den tur bygningen fuldføres. Den må bruges når som helst i turen, men kan ikke gemmes til senere ture.
Krone – Denne handling aktiveres først ved scoring.
Stjerne – Hver tur må du vælge at aktivere én stjerne-handling.
Brugtbunken må der kigges i når som helst, af alle spillere.
Spillet slutter når bunken har været spillet igennem et specifikt antal gange afhængigt af antallet af spillere.
1-2 spillere: En gang
3 spillere: To gange
4 spillere: Tre gange
Der scores point for scorings-evner, dommer-kort og point fra bygninger.
Vinderen er den med flest point.
Har du hvad der skal for at finde den rigtige strategi og få bygget det bedste distrikt og dermed vinde Town Builder: Coevorden?
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Town Builder: Coevorden
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Town Builder: Coevorden
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder, er lånt fra udgiverens regelbog og Kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Deres kickstarterside kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Traffic Oi
Review af Traffic Oi
Vi spillede Traffic Oi! et par gange den anden dag. Et hurtigt, nemt lille spil fra Vietnam Themed Games, som vi faktisk købte da vi var Vietnam. Spillet går i alt sin enkelthed ud på at nå 1.000 km først. Man spiller dog mod de andre, som kan smide kort, der gør at du skal fikse et punkteret dæk, holde for rødt lys, klare et hul i vejen, løbe tør for benzin eller kun må køre 50 km/t. Du skal både sørge for, at du selv kommer frem, mens du samtidigt skal sørge for, at drille de andre, så de ikke kan komme frem.
Kommer du først?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Kortene blandes og der deles 6 kort ud til hver spiller.
De kort med grønt i venstre hjørne, er kort man selv skal bruge til at fikse ens problemer, som punktering, benzinmanglen, hul i vejen osv.
De kort med rød i venstre hjørne, er kort du kan smide til de andre spillere, hvor de netop giver punktering, hul i vejen, maks. 50 km/t osv.
De gule kort er sikkerhedskort, der forhindre dig i at blive ramt af et specifik uheld. Politisirenen forhindre dig i at vente for rødt, samt at du altid kan køre stærkere end 50 km/t. Spilles et gult kort, får man en ekstra tur.
Til sidst har vi distancekortene, der er repræsenteret ved tal i venstre hjørne.
Der findes også skip næste tur kort, samt et go-kort der gælder alle. Skip næste tur er en cirkel med pil på, mens go-kortet er et lyn.
Med til spillet findes også et referencekort, der giver et overblik over alle kortene.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
En spiller starter med at trække et kort og derefter spiller et kort. Enten et grønt, gult, rødt eller distancekort. En spiller kan ikke spille et distancekort før, at spilleren har spillet et grønt go-kort (et grønt lys).
En spiller kan heller ikke få et rødt kort på sig, før vedkommende har spillet et grønt go-kort.
Spilleren kan kun have et rødt kort på sig af gangen, spilles der et anden rødt kort, annulleres det tidligere.
Når en spiller har spillet et kort, skal vedkommende have 6 kort på hånden. Det skal spilleren altid have når turen går videre.
Næste spiller trækker også et kort, og derefter spiller et kort. Sådan fortsætter spillet indtil den første spiller når præcis 1.000 km.
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv. – Boardgamegeek – Traffic Oi!
Disclaimer: Du kan finde det på producentens Facebookside her: Vietnam Themed Games
Direkte link til spillet: Facebookside (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Tranquility
Review af Tranquility
Vi prøvede Tranquility for første gang, og efterfølgende fem gange mere.
Spillet er, som du sikkert har gættet, et hurtigt spil på ca. 20 minutter. Spillet spilles af 1-5 personer, og spillet er et co-op spil, hvor du skal udfylde vandet med øer for at guide skibet hjem før en af jer løber tør for kort.
I spillet skal I forsøge, at placere kort i en 6×6 ramme, med kortene 1-80. Kortene skal ligges i numerisk rækkefølge fra venstre mod højre.
Kan I vinde før en af jer løber tør for kort?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Til at starte med lægges der de 6 kort rammekort op på hver side, for at danne rammen på 6×6. Derefter blandet kortene med numrene 1-80, samt de 5 slutkort (finish). Hver spiller får et startkort, mens de resterende startkort tages kommes i æsken.
Hver spiller tildeles en stak, med cirka lige mange kort i hver. Spilleren tager 5 kort op på hånden og blander efterfølgende startkortet ind i resten af stakken.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Der vælges tilfældigt et startspiller og man har nu følgende to muligheder.
1) Lægge et kort ind på ”spillepladen”
2) Smide 2 kort væk
Lægger man et kort ind på spillepladen, skal det være i numerisk rækkefølge.
Lægges et kort ved siden af et andet kort, smides kort væk svarende til forskellen mellem de to kort. F.eks. lægges kort nummer 5 ved siden af kort nummer 7, smides to kort væk.
Lægges et kort mellem to andre kort, må man frit vælge, hvilken af de to kort, der danner grund for antallet af kort man smider væk.
Man kan ALDRIG lægge et kort, der tvinger en til at smide 4 eller flere kort væk, da man kun har 4 kort på hånden.
Når man enten har lagt et kort, eller smidt kort væk, må man tage kort op, så man igen har 5 kort på hånden.
Ens brugtbunke, kommer ikke i spil igen.
Har en spiller startkortet på hånden, SKAL det spilles som et træk.
Når startkortet spilles, SKAL der samlet smides 8 kort. Her er undtagelsen til spillets primære ”ikke snakke regel” – I dette ene tilfælde må man godt snakke om, hvor mange kort hver spiller vil smide væk, MEN der må ikke nævnes andet end antallet af kort, f.eks. intet om, hvor man kan lægge kort henne, hvilke kort man har osv.
Trækker en spiller et slutkort, har spilleren muligheden for at slutte spillet, MEN det kan først ske, når alle felterne er udfyldt. Det vil altså sige, at det sidste kort der skal spilles i spillet er et slutkort. Som nævnt findes der 5 slutkort, så det er op til spilleren selv, at bedømme, om det skal gemmes, eller om det skal smides ud.
Spilleren er ikke tvunget til, at starte med 1 i venstre hjørne, eller 80 i det øverste venstre hjørne. Så længe at der følges en numerisk rækkefølge, må man placere kortene lige hvor man har lyst.
Spillet slutter når, en spiller ikke har flere kort på hånden, eller en spiller ikke kan foretage et træk. Spillet tabes hermed.
Spillerne vinder, hvis de når at fylde spillepladen ud, og samtidigt have lagt både startkortet og slutkortet.
Det var lidt om Tranquility. Vi har endnu ikke prøvet at spille med det medfølgende udvidelser, men måske vi snart skulle prøve det.
Reglerne nedenfor er på engelsk, men spillet kan også købes med danske regler.
Regler – Tranquility
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Tranquility
Disclaimer: Du kan finde deres kickstarter side her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser.dk (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Tumble Town
Review af Tumble Town
Vi har fået prøvet Tumble Town – Et spil med MANGE terninger. Et spil hvor du som borgmester i det vilde vesten skal opføre bygninger i din by. Dette skal du gøre ved hjælp af disse terninger.
Til at starte med kan det virke ret uoverskueligt, men når man først har prøvet at spille et par runder, er det egentlig ikke så svært igen.
Er du den bedste borgmester i det vilde vesten?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
I Tumble Town skal spillerne ved hjælp af terninger opføre bygninger for at lave den bedste by i Vesten. En runde spilles over flere runder og i hver runde skal spillerne igennem fire faser. 1. Vælg en byggeplan. 2. Tag terninger og slå. 3. Konstruér og brug evner. 4. Placer og kassér. Spillere kan få point for deres konstruerede bygninger, matchende ikoner svarende til ens hest, og opfylde layout kravene på deres By kort.
- Placér de 3 Planslutningskort i en stak.
- Opdel byggeplanerne efter 1 kaktus, 2 kaktusser og 3 kaktusser.
- Ved et 2-spiller spil, fjernes Dansehal byggeplanen fra 3-kaktusdækket.
- Baseret på antallet af spillere tages tilfældige byggeplaner.
- Ved 4 spillere: 13 byggeplaner.
- Ved 3 spillere: 11 byggeplaner, og 6 af hver farve terning lægges tilbage i boksen.
- Ved 2 spillere: 9 byggeplaner, og 12 af hver farve terning lægges tilbage i boksen.
- Ved 1 spiller: 11 byggeplaner, og 6 af hver farve terning lægges tilbage i boksen.
- Bland hvert dæk for sig, og placér hver stak ovenpå et Planslutningskort. Så der er en stak med 1 kaktus, en med 2 kaktusser og en med 3 kaktusser.
- Vend 4 kort fra hver stak og læg dem ved siden af stakken.
- Placér terningerne i stakke så alle kan nå.
Giv hver spiller tur-referencekort, ikon-referencekort og et tilfældig hestekort. - Giv hver spiller et bykort, med den sværhedsgrad I er blevet enige om. Der er 4 forskellige. Let, Svær, Kaktus og Duellerende gader.
- Spillerne placerer deres bykort og hestekort foran dem.
- Uden at lade de andre se, kigger spillerne på deres hestekort og dennes måde at score point på.
- Giv startspillerbrikken til den person der senest så en hest.
- Afhængigt af antallet af spillere bliver der uddelt terninger:Ved 4 spillere: Alle får 2 brune terninger. Spiller 3 må udover dette vælge enten en grå eller sort, mens spiller 4 får 1 guld.
- Ved 3 spillere: Alle får 2 brune. Spiller 3 får også 1 guld.
- Ved 2 spillere. Begge får 2 brune. Spiller 2 får også 1 guld.
- Ved 1 spiller: 2 brune.
- Alle terninger rulles og placeres i lageret.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
En spillers tur er 4 faser, 1. Vælg en byggeplan. 2. Tag terninger og slå. 3. Konstruér og brug evner. 4. Placer og kassér.
1. Vælg en byggeplan
Spilleren tager en byggeplan fra de 12 kort med billedsiden opad.
2. Tag terninger og slå
Spilleren tager terningerne indikeret på kortet i stakken i samme række. Er der ikke nok terninger, tages så mange som muligt. Slå med terninger. Vend et nyt kort der erstatter det kort du lige har taget. Er der ikke flere kort tilbage, skulle Planslutningskortet være synligt.
3. Konstruér og brug evner
I denne fase, skal spillerne bruge deres terninger til at bygge med. For at bygge, skal spilleren matche farve og værdi listet på bygningsplanerne. En bygning skal bygges i én tur, og man kan ikke gemme terninger på byggeplaner til turen efter. Hvis en spiller ikke kan opfylde betingelserne, kan spilleren stadig bygge, men skal tage en Strafbrik for hver betingelse der ikke er opfyldt. Spilleren kan også lade være med at bygge i denne tur.I denne fase kan bygningernes evner bruges, men kun en gang pr. runde. Når en spiller bruger evnerne, kan kortet trækkes lidt ned for, at indikere at denne evne er brugt. Evner kan bruges så snart bygningen er opført.
4. Placér og kassér
Nyligt opførte bygninger skal placeret på bykortet. Her gives ekstra point hvis man opfører bygninger de rigtige steder.
En hver terning der ikke er blevet brugt, placeres i lagerhuset. Hvis der ikke er plads kasseres de. En spiller må selv vælge hvilke terninger der skal kasseres.
Bygningerne hvis evner har været brugt, skubbes op igen, så de er klar til at bruges igen.
Terningmanipulation
En terning kan manipuleres, og en spiller har altid lidt muligheder. En spiller kan:
1. Aflevere 2 brune, grå eller sorte mod at få én valgfri.
2. Aflevere 2 terninger af samme antal øjne mod at få én valgfri.
3. Aflevere 1 guld mod at få en af de andre.
Husk altid:
Enhver terning der kommer fra stakken, SKAL rulles før den kan bruges.
Når en terning er placeret som en bygning, kan den ikke ændres.
Spillere bliver ikke straffet for bygningsplaner de ikke har fået opført, når pointene tælles.
Spillere må opføre bygninger selvom kravene ikke er opfyldt, dette koster en strafbrik.
Spillere må opføre så mange bygninger som de har byggeplaner.
Spillet slutter når mindst to af bunkerne med terninger, har to eller færre terninger. Spillerne spiller deres sidste tur, så alle spillere har haft lige mange ture.
Til sidst tælles point og spillerne får point ud fra: Konstruerede bygninger, Ekstra point ud fra guldbygninger, Point fra hestekortet, matchende bygninger fra bykortet samt negative point for hver strafbrik.
Spilleren med flest point vinder er og Den Bedste i Vesten.
Der findes ekstra scenarier og andre måder at spille på, i et helt regelsæt for sig. Se nedenfor.
Det var kort om spillet Tumble Town og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Tumble Town
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Tumble Town
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder, er lånt fra udgiverens regelbog og Kickstarterside, hvor du også kan finde mere. Se Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Villagers
Review af Villagers
Langt om længe fik vi Villagers prøvet.
Dette light-engine builder, card-drafting spil handler om, at genopbygge ens by, efter den netop overståede pest. De overlevende indbyggere leder efter nyt arbejde og det er dit job, at finde et nyt arbejde til dem. Passer de ikke ind, så kan du altid træne dem til at arbejde med noget andet.
Første spil er altid svært, og mange nye regler skal man lige lære at kende, men når det så er gjort, så er det faktisk et helt simpelt spil. Eller simpelt er så meget sagt, for kan du få de rigtige indbyggere i din by hurtigt nok, til at kunne få noget ud af dem på længere sigt, eller må du betale dig fra at få nye indbyggere?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Spillet foregår over to faser, Draft-fasen (trække kort) og Bygge-fasen (læg kort ned). Spillet har ikke nogle fast antal runder, men spillets slutning afhænger af, hvornår sidste bunkes kort bliver taget. Af vores erfaring tager spillet ca. 30-45 min.
Spillepladen er 6 kort kaldet Road (vejen), som skal forestille sig, at være der hvor der søges efter arbejde. Disse 6 kort, der i første omgang består af 6 prædefinerede kort med et lille vejskilt i højre hjørne, har spillerne muligheden for at tage op på hånden. Disse 6 kort er med billedsiden opad, som derfor gør det muligt for spilleren, at se hvilke der er at trække.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Spilleren kan dog til en hver tid også vælge et kort fra de overliggende 6 bunker, men her vides der ikke på forhånd hvad der trækkes. Der vides kun hvilken af de 9 forskellige kategorier kortet tilhører.
Spillerne tager efter tur, startende med personen der har boet længst det samme sted, et kort, hvorefter turen går videre til spiller nummer to.
Tager spilleren et kort på vejen, bliver hullet fyldt op med et kort fra stakken længst til venstre ovenfor.
Når alle spillere har taget et kort, forsætter man med at tage kort, indtil man ikke må tage flere kort. Man må altid tage to kort, derudover må man tage et ekstra kort for hvert mad-symbol i ens by.
Når alle spillere har taget deres kort (minimum 2), lægges en mønt på hvert af de 6 kort på vejen. Hvis et kort på vejen har en mønt på sig efter en runde (draft + build-fase), skiftes kortet ud med et nyt fra stakken (ikke de 6 bunker). Der skal altid ligge en mønt på hvert kort på vejen, når runden startes. (IKKE i første runde)
Nogle kort har påtrykt dette røde madsymbol. Hvert symbol giver lov, at trække et ekstra kort i draft-fasen.
Andre kort har påtrykt dette hus. Hvert symbol med dette, giver lov at bygge en ekstra gang i build-fasen.
Der er også kort med dette kort-symbol på. Dette indikerer, at x antal kort, skal bruge dette kort for at kunne bygges.
Kort med en hængelås, skal bruge det specifikke kort, for at bygges. Hvis ingen andre spillere har kortet i deres by, betales 2 mønter til banken. Hvis en anden spiller ejer kortet, lægges 2 mønter på det tilsvarende kort. Hvis spilleren selv ejer det tilsvarende kort, lægges 2 mønter fra banken, på kortet.
Øverst i højre hjørne, er påtrykt et lille kort-symbol.
Dette symbol betyder hvor mange kort, der kan lægges ovenpå dette kort. Der findes 1 kort-symbol, 2 kort-symbol og et x kort-symbol. X-symbolet, betyder at kortet skal fjernes fra spillet, når det er brugt.
Guldsymbolet på kort, betyder, at man både efter første markedsfase og anden markedsfase, får mønter. Sølvsymbolet giver kun mønter i anden markedsfase.
Rækkefølgen af bygningerne er ikke tilfældig, og det står på hvert kort, hvordan rækkefølgen er.
Første kort i rækkefølgen er kendetegnet ved, at der under kategori-symbolet er et banner.
Spillet slutter, når den anden markedsfase er blevet udløst.
Det var kort om spillet Villagers og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Villagers
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Villagers
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder er lånt fra udgiverens regelbog, hvor du også kan finde mere. Deres kickstarter side kan du finde her Kickstarterside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Waroong Wars
Review af Waroong Wars
I Waroong Wars tager du rollen som ejer af en såkaldt Waroong, hvilket er et madsted/madbod der er meget kendt i Indonesien.
I spillet skal du kæmpe mod andre spillere om, at blive den mest succesfulde Waroong-ejer.
Du skal samle forskellige ingredienser ind, lave specifikke Indonesiske retter og score point.
Jo flere ingredienser retterne skal bruge, jo flere point får du for retten.
Når det sidste menu-kort bliver vendt, udløser dette den sidste runde.
Et hurtigt lille filler-game, der ikke er specielt svært at spille, og ikke tager mange minutter at lære. Man kan hurtigt spille et par spil efter hinanden.
Et spil som giver gode minder fra dengang man var i Indonesien.
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Først lige hurtigt om setuppet.
Bland menukortene og brug kort efter antal spillere: 3 spillere, 18 kort. 4 spillere, 24 kort. 5 spillere, 30 kort.
Placér menukortene på bordet, og vend de første 6 kort, der udgør menu-dækket.
Bland kunde-kortene og placér dem på bordet.
Placér Go Boy og sejrs-pointene på bordet.
Spilleren der har fået den stærkeste ret starter.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Spillet er inddelt i 3 faser: Shopping-fasen, Madlavnings-fasen og Oprydnings-fasen.
I Shopping-fasen, blandes og deles 6 ingredienskort ud til hver spiller. Resten af kortene placeres på bordet. Hver spiller tager nu, uden at kigge på kortene, 1 af dem og sender resten videre. Dette gøres til alle spillere har fået 6 kort. Først efter alle kort er delt ud, må man kigge på sine kort.
I Madlavnings-fasen er det startspilleren, der må vælge først. Spilleren skal have de ingredienser, der står på retterne, for at kunne lave dem. Nogle retter har mulighed for at score ekstra point, ved at tilføje ekstra tilbehør som f.eks. chili. Disse giver lov til at tage +2 ekstra sejrspoint-brik. Når en spiller laver en ret, lægges de brugte ingredienser i en brugtbunke og spilleren tager et kundekort. Disse kundekort kan give lov til at lave et ekstra træk, give point osv. Hvis man ikke kan lave en ret, fordi man mangler ingredienser, må man tage et Go Boy kort. Dette kort kan erstatte ethvert ingrediens, men du må IKKE i samme runde lave en ret.
I Oprydningsfasen, som starter når den sidste spiller har afsluttet Madlavnings-fasen, skal man indsamle alle ingredienserne, også dem som spillerne ikke har brugt. Disse blandes og man får hermed den nye ingrediensbunke.
Spillets sidste runde udløses når det sidste menu-kort er blevet vendt. Hver ret som spillerne har lavet, tæller de point, der står på kortet. Hver ubrugt kunde-kort tæller 1 point eller det der står på kortet. Ekstra sejrspoint brik tæller 2 point pr. stk.
Lad den bedste Waroong ejer vinde.
Det var kort om spillet Waroong Wars og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Waroong Wars
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Waroong Wars
Disclaimer: Deres hjemmeside kan du finde her Hjemmeside
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)
Welcome To
Review af Welcome To
I Welcome To… skal du forsøge at opbygge din lille by, med de rigtige husnumre, svimming pools, skov og meget mere.
I løbet af spillet får du muligheden for at vælge mellem 3 sæt numre og symboler. Numrene skal placeres på husene i numerisk rækkefølge fra venstre mod højre. Vær taktisk, og pas på ikke at sætte dem forkert. Det kan koste mange point i sidste ende.
Er du den bedste byplanlægger og kan vinde Welcome To…?
Regler
⚙️ Setup ⚙️
Hver spiller får tildelt et tomt bykort, hvor der kan indtastet husnumre osv. på.
Kortene blandes og deles i tre lige store bunker. Herefter vendes et kort fra hver bunkes, så man nu kan se et nummer samt et symbol.
Missionskortene blandes og 3 kort vælges. Disse giver point når en spiller har opnået kravene.
I er nu klar til at spille.
🎲 Spillets gang 🎲
Nu vælger spilleren efter tur et sæt, og skriver husnummeret ind og symbolet ind. Når man har spillet det et par gange, kan alle spillere tage træk på samme tid. Man kan altid se hvilket symbol der komme på næste kort. Dette er indikeret af symbolet i højre hjørne på kortet.
Der findes 6 forskellige symboler på kortene.
- Grøn – Du kan få lov at skravere et skovfelt. De er øverst til højre ved hver gade.
- Blå – Du får lov at sætte en swimming pool ved et hus. Den skal sættes ved det tal der matches med.
- Orange – Du får lov at ændre på tallet. +1, +2 eller -1, -2.
- Pink – Du får lov at skravere et felt, der gør at du kan få flere point til slut. F.eks. kan dine 1-personers huse score 3 point eller dine 3 personers huse score 6 point osv.
- Rød – Du kan få lov at skravere et felt, der gør at du kan lave et matchende hus med f.eks. to 3’er, hvor det ene kommer til at hedde 3 Bis.
- Hvid – Du får lov at sætte et hegn. Hegnet bruges til at lave fler-personers huse, der kan score flere point og opfylde missionskortenes krav.
Kan eller vil en spiller ikke tage et træk, skal spilleren krydse et felt af i det røde område. Dette giver minuspoint.
Spillet slutter når:
– En spiller har krydset sit tredje røde felt af eller
– En spiller har lavet alle tre missionskort eller
– En spiller har bygget alle husene på bykortet
Til sidste tælles der point, og spilleren med flest point er vinderen af Welcome To… og dermed den bedste byplanlægger.
Det var kort om spillet Welcome To… og lidt om reglerne.
Reglerne er på engelsk, men med gode billeder.
Regler – Welcome To…
Spillet er også at finde på Boardgamegeek hvor du f.eks. kan finde reviews osv.
Boardgamegeek – Welcome To…
Disclaimer: Ovenstående grafik i form af billeder er lånt fra udgiverens regelbog, hvor du også kan finde mere.
Du kan spille Welcome To… på Boardgamearena.com. Se mere her: Welcome To… på Boardgamearena
Du kan finde priser på spillet her på Brætspilspriser (Jeg har intet med siden at gøre, og får ingen penge hvis du trykker på linket. Dette er blot til venlig info)